I december 2025 afholder Firi AS ("Firi") en julekalender, hvor deltagerne har mulighed for at deltage i en daglig konkurrence om at vinde krypto. Disse vilkår gælder for deltagelse i julekalenderen.
Julekalenderen er tilgængelig for personer over 18 år, som har MitID og har Firi-appen på mobilen.
Deltagere tilmelder sig julekalenderen ved at trykke på "Tilmeld dig julekalenderen" og acceptere disse vilkår.
Det koster ikke noget at deltage i julekalenderen, men der er krav om, at deltageren har en Firi-konto. Vilkår og betingelser for Firi-konto kan findes her. Deltageren kan til enhver tid lukke sin brugerkonto efter julekalenderen er afsluttet.
Deltagere, der ikke opfylder kravene, kan blive nægtet et lod og/eller præmie.
Præmierne, der uddeles til dagens vinder, består enten af krypto eller en pakke med Firi-merch. Der er i alt 24 præmier + 1 hovedpræmie.
Bag hver låge kan deltageren vinde krypto til en værdi mellem 500-1000 danske kroner. Der bliver samlet udloddet krypto til en værdi af 16.200 danske kroner, eksklusiv hovedpræmien.
Hovedpræmien består af bitcoin til en værdi af 5.000 danske kroner.
Beløbet udbetales til kundens Firi-konto den 5. januar. Det er ikke muligt at få beløbet udbetalt kontant eller i form af andre ydelser.
Vinderchancen afhænger af, hvor mange der svarer rigtigt på dagens spørgsmål.
Chancerne for at vinde hovedpræmien afhænger af, hvor mange lodder man har fået i løbet af konkurrencen. Man får et lod ved at svare rigtigt på dagens spørgsmål, og hvert lod giver en mulighed for at blive trukket som vinder af hovedpræmien. Jo flere lodder man har, desto større er chancen for at vinde hovedpræmien.
pVinderen vil blive kontaktet af vores support. Vinderne er selv ansvarlige for at indberette og håndtere eventuelle gevinster til skattemyndighederne samt overholdelse af andre lovkrav i forbindelse med gevinsterne.
Julekalenderen varer fra 1. december 2025 til 24. december 2025 («kalenderperioden»). Der trækkes én vinder hver dag på tværs af Danmark og Norge. For at deltage i lodtrækningen skal deltageren tilmelde sig inden midnat dagen før den aktuelle lodtrækning.
Vinderen trækkes tilfældigt ved, at alle deltagere tildeles et deltagernummer. Lodtrækningen foretages ved hjælp af en «random number generator service». Dagens vinder trækkes dagen efter inden kl. 12. Derefter vil vinderen få besked direkte på e-mail inden kl. 17 samme aften.
Det er Firi, der er arrangør af julekalenderen.
Julekalenderen er ikke støttet eller sponsoreret af nogen tredjepart. Det er specifikt oplyst, at julekalenderen hverken er støttet eller sponsoreret af Meta, X (Twitter) eller andre, selvom markedsføringen foregår gennem disse kanaler. Deltagerne kan ikke fremsætte krav mod sådanne tredjeparter i forbindelse med konkurrencen.
I kalenderperioden kan Firi sende information på e-mail for at minde deltageren om julekalenderen og oplyse om lodtrækningen og vindere. Vinderne vil aldrig blive annonceret med navn offentligt (hverken for- eller efternavn).
Såfremt deltageren har indvilliget i at modtage markedsføring fra Firi, sendes markedsføring også til denne person, også efter kalenderperioden. Samtykke til markedsføring, kan til enhver tid tilbagetrækkes fra deltageren.
Skulle der opstå uforudsete hændelser, som Firi ikke med rimelighed kunne forudse ved lanceringen af julekalenderen, forbeholder Firi sig retten til at aflyse konkurrencen med øjeblikkelig virkning uden at dette betyder at deltagerne kan stille krav overfor Firi. Firi udlodder præmier til vindere, der allerede er trukket, og giver så vidt muligt deltagerne besked.
Hvis deltageren har spørgsmål til disse vilkår eller andre forhold, kan Firi kontaktes via support.