Investering i kryptovaluta

Sådan kommer du sikkert og nemt i gang med at investere i kryptovaluta

Er du nysgerrig på at investere i kryptovaluta, men usikker på, hvor du skal begynde? Du er ikke alene. I denne guide får du en enkel og tryg introduktion til, hvordan du kommer i gang – fra valg af handelsplatform til, hvordan du køber krypto.

Efter at have læst artiklen vil du vide:

  • Hvor du kan købe kryptovaluta på en sikker måde
  • Hvordan du vælger, hvilken kryptovaluta du skal investere i
  • Hvad pris og markedsværdi betyder – og hvorfor det er vigtigt at forstå
  • Hvordan du opbevarer din krypto sikkert
  • Praktiske tips til at starte med små beløb og opbygge erfaring

Målet er, at du skal føle dig tryg nok til at tage dine første skridt ind i kryptoverdenen – uden at drukne i komplicerede begreber eller unødig risiko.

Vores mål er at levere den mest brugervenlige løsning for dem, der ønsker at investere i krypto. Og med Firi er det netop lige så enkelt at købe og sælge kryptovaluta, som det er at investere i aktier og fonde.

Du kan lære mere om det grundlæggende ved kryptovaluta i vores guide "Kryptovaluta for dummies".

Sådan investerer du i kryptovaluta for første gang

Her er en kort gennemgang af fremgangsmåden:

  1. Vælg den rette kryptobørs at handle hos.
  2. Undersøg, hvilken kryptovaluta du vil investere i.
  3. Forstå prisen og værdien af kryptovalutaen.
  4. Beslut, om du vil opbevare din krypto på børsen eller i din egen eksterne wallet.
  5. Bestem, hvor meget du vil investere.
  6. Køb krypto.

Her vil vi først forklare nogle af de ting, du bør tænke over, når du køber krypto for første gang. Det kan måske føles overvældende som nybegynder, men fortvivl ikke – i denne guide gennemgår vi det vigtigste.

Hvor skal du købe kryptovaluta?

Først skal du vælge en handelsplatform, som du har tillid til. Der findes hundredvis af internationale kryptobørser, og det er vigtigt at vælge en seriøs og sikker aktør. Kort fortalt kan du vælge mellem et mindre antal lokale børser, herunder Firi, eller internationale giganter som Binance, Coinbase og Kraken.

Kan du stole på platformen?

I den forbindelse er det klogt at undersøge, hvem der står bag børsen, hvilket land, den har base i, om den har en tilgængelig kundeservice – og ikke mindst om du kan stole på den.

Vær her opmærksom på, at svindlere udnytter nybegynderes manglende viden ved at lokke folk ind på falske børser, hvor de lover enorme afkast, hvis de får lov til at handle på kundens vegne. En seriøs børs vil aldrig kontakte dig for at handle for dig. Tænk på det som din netbank – du ville heller aldrig give fremmede adgang til den.

Du bør også undersøge:

  • Hvordan du kan sætte penge ind
  • Priser og gebyrer
  • Hvilke kryptovalutaer, du kan handle

Hos udenlandske børser skal du ofte overføre penge til udlandet via bank eller veksle til euro/dollar. Alternativt kan du handle med kort, men typisk med et ekstra gebyr.

Firi derimod er en nordisk kryptobørs med lokal kundeservice og løsninger, der er tilpasset danske kunder. Hos os er din krypto beskyttet med et meget højt sikkerhedsniveau, så hvis du ønsker et trygt sted at starte din kryptorejse, er Firi derfor et godt valg.

Vi tilbyder de mest kendte kryptovalutaer og arbejder løbende på at tilføje flere. Hvis du ønsker at handle coins, som vi ikke tilbyder, kan du stadig bruge Firi som indgang – mange køber først krypto for danske kroner på Firi og sender den videre til andre platforme.

Firi hjælper også med skatteberegning, staking og giver mulighed for at optjene ekstra krypto gennem vores fordelsprogram.

Hvilken kryptovaluta skal du investere i?

Et naturligt sted at starte er Bitcoin. Derefter kan du se nærmere på Ethereum eller nogle af de øvrige ti største kryptovalutaer.

Jo længere ned på listen du bevæger dig, desto større er usikkerheden – også selv om mange projekter kan have potentiale for høj vækst.


Vi anbefaler derfor, at du selv laver grundig research for at forstå både potentiale og risiko. Se blandt andet på projektets alder, udviklerteam, antal brugere, den teknologiske platform, og om projektet er open source (gennemsigtigt). Undgå projekter, hvor det ikke er muligt at finde tilstrækkelig og troværdig dokumentation.

Husk: Jo nyere og mindre kendt en kryptovaluta er, desto tættere bør du følge udviklingen. Mange små projekter lukker igen efter kort tid.

De mest kendte kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum har eksisteret i mange år og er blevet testet gennem både op- og nedgangstider på markedet. Når det gælder nye projekter – særligt små, spekulative coins og memecoins – bør du forvente, at langt de fleste ikke overlever. Det kan sammenlignes med forskellen mellem nystartede startups og etablerede virksomheder.

Forstå pris og markedsværdi

Det vigtigste er markedsværdien (market cap) – ikke prisen pr. coin.

  • Markedsværdi = pris pr. coin × antal coins i omløb
  • Det svarer til aktiemarkedet, hvor en virksomheds værdi beregnes ved at gange antallet aktier med aktiekursen

Nogle nybegyndere fokuserer udelukkende på prisen pr. coin, hvilket kan give et misvisende billede af, hvor “billig” eller “dyr” en coin reelt er.

Her er et tænkt eksempel:

  • ETH market cap: $516.205.414.196
  • Solana market cap: $108.633.477.858

ETH er dermed næsten fem gange mere værd end Solana – selvom prisen på den enkelte coin kan se anderledes ud.

Du kan finde oversigter over marketcaps på sidersom Coingecko.com eller CoinMarketCap.com.


Hvor skal jeg opbevare min kryptovaluta?

Du har to muligheder:

  1. På børsen – f.eks. hos Firi, hvor din krypto opbevares på din konto. Dette er den nemmeste løsning og kræver mindst indsats.
  2. I din egen wallet – en ekstern løsning (mobilapp eller hardwareenhed), som kun du kontrollerer. Det giver mere frihed, men også alt ansvar for sikkerheden.

Hvis du vælger ekstern wallet, anbefaler vi, at du sætter dig godt ind i, hvordan de fungerer, og laver en plan for at sikre dine adgangskoder.

Hvor meget skal jeg investere?

Så meget, som du er komfortabel med. Hos Firi kan du starte med små beløb – helt ned til 50 kroner – hvis du vil teste, hvordan det fungerer, før du investerer mere.

Du kan desuden oprette en opsparingsaftale hos Firi, som gør det muligt at investere automatisk i krypto.


Mange oplever, at det er en fordel at investere mindre beløb løbende – for eksempel et fast beløb hver måned – frem for at forsøge at “time” markedet. Denne strategi kaldes ofte dollar-cost averaging (DCA) og kan være med til at reducere risikoen for at købe på et uheldigt tidspunkt.


Uanset om du investerer meget eller lidt, anbefaler vi, at du tænker langsigtet, og at det beløb, du investerer, ikke er penge, du kan få brug for igen på kort sigt.

Hvad med skat på krypto?

Når du sælger eller bytter kryptovaluta med gevinst, skal du betale skat – og gevinsten beskattes som personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag).
Din skattesats afhænger af din samlede indkomst. I praksis ligger den ofte mellem ca. 37 % og 53 % (skatteloft for personlig indkomst og evt. kirkeskat).
Læs mere hos Skat.dk

Hvis du derimod har tab, kan du få et ligningsmæssigt fradrag, som giver en skatteværdi på ca. 25 % af tabet.
Kilde: EY Danmark


Det betyder, at du ikke kan trække tab direkte fra gevinster, som du måske kender det fra aktiehandel.
Kilde: NJORD Law Firm

Eksempel

Lad os sige, at du køber bitcoin for 5.000 kr.
Senere sælger du dem for 7.000 kr. — du har altså tjent 2.000 kr.

Hvis din samlede indkomst betyder, at du betaler ca. 40 % i skat, skal du betale:
0,40 × 2.000 kr. = 800 kr. i skat.

Har du i stedet tabt 2.000 kr., kan du få et fradrag, som giver dig en skatteværdi på ca. 500 kr. (25 %).

Hvis du handler gennem Firi, får du automatisk en oversigt over dine handler og gevinster, som du kan bruge i din årsopgørelse.
Handler du også på andre platforme, skal du selv dokumentere disse handler og indberette dem til SKAT.


Husk: Du er altid selv ansvarlig for korrekt rapportering – men Firi hjælper dig godt på vej med overblikket.

Ofte stillede spørgsmål om skat

💭 Skal jeg betale skat, selvom jeg bare holder krypto?
Nej. Du skal kun betale skat, når du sælger, bytter eller på anden måde afhænder din kryptovaluta.
👉 Se vejledning hos Skat.dk

🧾 Hvordan indberetter jeg til SKAT?
Du oplyser dine gevinster og tab i din årsopgørelse under punktet for “anden personlig indkomst”.

Firi giver dig en samlet oversigt, så du nemt kan udfylde oplysningerne korrekt.

🌍 Hvad hvis jeg handler på udenlandske børser?
Du skal stadig oplyse alle handler til SKAT – også dem på udenlandske platforme.

Gem derfor dokumentation (fx kvitteringer) for alle køb og salg.

Kort sagt:
Firi hjælper dig med at få styr på dine handler og gør det nemt at rapportere korrekt – så du kan investere trygt og lovligt i Danmark.

ℹ️ Reglerne kan ændre sig. Se altid den nyeste vejledning hos Skat.dk.

Sådan køber du kryptovaluta for første gang

På Firis platform kan du handle flere forskellige kryptovalutaer for danske kroner direkte i appen eller via hjemmesiden. Du kan nemt oprette en konto hos Firi med MitID. Overførsler sker ved almindelig bankoverførsel fra en konto i eget navn. Vi understøtter også straksoverførsel med Apple Pay, Google Pay eller betalingskort.

1. Hent appen og tilmeld dig med MitID!

Første step er at hente Firi-appen. Den finder du i App Store og Google Play. Derefter registrerer du dig med MitID - det er super nemt og hurtigt. Når du har gjort det, udfylder du navn, adresse, telefon og e-mail. Herefter verificerer du din e-mailadresse.


invester i kryptovaluta med Firi - MitID signup

2. Udfyld KYC

Som led i oprettelsen skal du udfylde et KYC-skema (Know Your Customer), som er en del af den lovpligtige kundekontrol. Kravet følger af hvidvaskningsloven og er med til at forebygge hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

3. Køb krypto

Mulighed 1: Køb krypto direkte med Google Pay, Apple Pay eller betalingskort.

Hos Firi kan du foretage direkte køb uden først at skulle indbetale penge fra din bank.

  1. Tryk på “invester”-knappen og vælg kryptoen, som du ønsker at købe.
  2. Skriv ind ønsket beløb
  3. Vælg betalingsmåde: Google Pay, Apple Pay eller betalingskort
  4. Bekræft betaling og MitID - så har du handlet krypto.


Mulighed 2: Overføre penge fra din bank og derefter købe krypto. Det er en billigere løsning, men det tager lidt længere tid.


Du kan læse mere om priser og gebyrer hos Firi her.

Sådan indsætter du penge på Firi

I Firi er der to alternative måder at foretage en indbetaling på. Du kan enten foretage en indbetaling på Firi automatisk ved at oprette forbindelse til din netbank, eller ved at overføre penge manuelt til et kontonummer.

Gå til "midler" i Firi-appen og find "indskud". Der er to muligheder for at indbetale danske kroner.

Mulighed 1: Foretag en indbetaling automatisk uden at gå gennem din netbank.

  1. Tryk “Indsæt kroner
  2. Vælg overførsel via netbank
  3. Indsæt beløb
  4. Indsæt banken du vil overføre fra
  5. Giv tilgang til den konto du vil betale fra med MitID.
  6. Underskriv betalingen med MitID

Mulighed 2: Foretag en manuel overførsel via din netbank

  1. Tryk “Indsæt kroner”
  2. Tryk på indstillingen Bankoverførsel.
  3. Brug det angivne registreringsnummer og kontonummer i din egen bank til at foretage en manuel indbetaling.
  4. Gå til din netbank og overfør det beløb, du ønsker at indbetale til Firi.

Så er du klar!

Som kunde hos Firi kan du trygt og nemt investere i en lang række kryptovalutaer direkte med danske kroner. Derudover er vi altid på udkig efter forbedringsmuligheder for at levere den bedst mulige service til vores kunder, hvilket betyder, at vi hele tiden introducerer nye tjenester og markeder.

Du kan købe og sælge kryptovaluta til konkurrencedygtige priser, og det er gratis at oprette en konto. Med MitID tager det kun få minutter at komme i gang.

Kryptomarkedet udvikler sig hurtigt, og vi ved, at det kan være svært at følge med. Vi håber derfor, at denne guide har givet dig et godt overblik over, hvordan du kan starte din kryptorejse.

Har du spørgsmål eller feedback, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvis du vil læse og lære mere om at spare op og investere i kryptovaluta, kan du klikke dig videre her.


Åsmund Holtan

Åsmund Holtan

Skrevet 23/02/2022

Må ikke anses som finansiel rådgivning. Kryptovaluta kan indebære høj risiko.