Kryptovaluta for begyndere
I denne artikel besvarer vi de mest almindelige spørgsmål om kryptovaluta. Når du har læst med, vil du have et bedre grundlag for at forstå, hvordan krypto fungerer, og hvad du bør være opmærksom på.
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er digital valuta, der bygger på blockchain-teknologi. Kort fortalt er kryptovalutaer altså digitale og decentrale penge eller aktiver, som kan sendes direkte mellem mennesker uden brug af banker eller andre mellemmænd. Alt, hvad der kræves, er adgang til internettet.
Kryptovalutaer eksisterer udelukkende digitalt og styres af software og netværk frem for af en central myndighed. Transaktioner registreres og verificeres på en blockchain, som fungerer som et åbent og fælles regnskab.
Hvorfor kaldes det krypto?
Betegnelsen krypto stammer fra ordet kryptografi, som er en grundlæggende del af den teknologi, der bruges til at sikre blockchainen. Kryptografi gør det muligt at beskytte data, verificere transaktioner og sikre, at information ikke kan ændres eller forfalskes.
Kryptografi og blockchain-teknologi
Kryptografi bruges til at sikre de oplysninger, der er gemt på en blockchain. Det er samme type teknologi, som anvendes mange andre steder på internettet, for eksempel når du sender beskeder, logger ind på websites eller foretager onlinebetalinger.
Principperne bag kryptografi er dog langt ældre end internettet. I gamle spionfilm ser man ofte hemmelige beskeder, som kun kan læses, hvis man kender koden. På samme måde bruges kryptografi i blockchain-teknologi til at sikre, at kun gyldige transaktioner bliver godkendt.
Blockchain-teknologi er fundamentet for kryptovaluta og afgørende for at forstå, hvordan systemet fungerer i praksis. Du kan læse mere om blockchain-teknologi her.
Hvordan fungerer kryptovaluta?
Kryptovaluta er digitale penge eller aktiver, der eksisterer på internettet og er gemt på en blockchain. En blockchain er et netværk af deltagere, som ved hjælp af teknologi holder styr på, hvem der ejer hvad, og hvilke transaktioner der er foretaget.
Det særlige er, at dette sker uden en central myndighed som en bank. I stedet verificeres og godkendes transaktioner af netværket selv. Dermed kan værdier sendes direkte mellem personer uden en mellemmand.
I praksis betyder det, at du kan sende kryptovaluta til en anden person næsten lige så nemt som at sende en e-mail. Samtidig sikrer systemet automatisk, at du faktisk ejer de værdier, du sender, og at de ikke kan bruges flere gange eller manipuleres.
Men hvordan undgår man, at den samme digitale “mønt” bliver brugt to gange? Det håndteres af blockchain-teknologien, som gennem kryptografi og fælles kontrol i netværket forhindrer såkaldt dobbeltforbrug. Mekanismen er teknisk kompleks, og vi går derfor ikke yderligere i dybden med den her.
Hvis du vil forstå kryptovaluta grundlæggende, anbefaler vi, at du starter med at læse om Bitcoin. Bitcoin var nemlig den første kryptovaluta, og mange senere projekter bygger videre på de samme grundlæggende teknologiske principper.
Hvordan skabes kryptovaluta?
- Når en kryptovaluta oprettes, fastsættes det på forhånd, hvor mange coins der maksimalt kan eksistere. Dette varierer fra projekt til projekt og kan sammenlignes med aktier, hvor antallet af aktier i et selskab også er defineret på forhånd.
- Nye coins kommer gradvist i omløb som betaling til de aktører, der er med til at sikre netværket. I Bitcoins tilfælde sker det gennem såkaldt mining, hvor computere løser matematiske opgaver for at validere transaktioner. Til gengæld modtager de nye bitcoins som belønning. Derfor taler man om digital “udvinding”.
- Det er afgørende, at nye coins udstedes i et begrænset tempo. Hvis der pludselig kom mange nye coins på markedet, ville værdien falde, fordi kryptovalutaen blev mindre sjælden. Den kontrollerede udstedelse er derfor med til at understøtte værdien over tid.
Er kryptovaluta fremtiden?
Ja – hvis du spørger os i Firi. Her er nogle af de vigtigste grunde:
- Den digitale udvikling fortsætter. I takt med at mere af vores liv foregår digitalt, giver det mening, at der også findes et marked for digitale aktiver.
- Når først en teknologi er opfundet og taget i brug, er den svær at afvikle igen. Kryptovaluta som teknologi og koncept er kommet for at blive, selvom det er umuligt at forudsige, hvordan fremtidens kryptomarked præcist vil se ud.
- Mange af verdens største virksomheder og finansielle aktører interesserer sig aktivt for kryptovaluta. Både på Wall Street og i Silicon Valley følger man udviklingen tæt – nogle med entusiasme, andre med skepsis.
- Politikere verden over forholder sig i stigende grad til kryptovaluta. Nogle ser muligheder, mens andre udtrykker bekymring for, hvordan krypto påvirker eksisterende pengesystemer og statslig kontrol.
- Myndigheder i flere lande arbejder på at udvikle deres egne digitale valutaer.
- Der findes allerede reelle anvendelser af kryptovaluta. Selvom markedet også rummer spekulation og useriøse aktører, forsvinder de faktiske anvendelser ikke af den grund.
- Kryptomiljøet tiltrækker mange dygtige og ambitiøse udviklere. Når mange kompetente mennesker arbejder på at løse problemer inden for samme felt, opstår der innovation og værdi.
- Der findes tusindvis af kryptovalutaer, og det er umuligt at vide, hvilke der er langtidsholdbare. Mange vil forsvinde, mens nye kan opstå. Kryptovaluta som fænomen vil dog sandsynligvis bestå.
Hvorfor investerer folk i kryptovaluta?
Mange investerer i krypto, fordi de tror på, at blockchain-teknologi og kryptovaluta bliver en del af fremtidens finansielle system. Andre ser det som en mulighed for at investere i ny teknologi på et tidligt stadie. De seneste årtier har vi set en omfattende digitalisering af viden og kommunikation, og mange mener, at det nu er det finansielle system, der står over for næste store forandring.
Interessen for Bitcoin skyldes også, at nogle ser et behov for en global valuta, som ikke styres af centralbanker eller politikere. Et system, hvor regler håndhæves af software frem for mennesker med magt og indflydelse. I en tid med inflation og politisk uro kan nogle opfatte sådanne aktiver som en form for beskyttelse.
Der er ingen garanti for fremtidige afkast. Det er dog værd at nævne, at Bitcoin historisk set har haft et meget højt afkast – også højere end mange kendte tech-aktier. Som med aktier har der dog også været store udsving undervejs.
Mange mener også, at kryptomarkedet fortsat har potentiale til at vokse, fordi det stadig udgør en relativt lille del af de samlede globale finansielle markeder sammenlignet med fx aktier og guld.
Hos Firi tror vi på krypto, men vi opfordrer altid til, at du sætter dig grundigt ind i området og danner din egen mening.
Hvornår opstod kryptovaluta?
Bitcoin blev præsenteret i et teknisk dokument – et såkaldt white paper – i 2008 og lanceret i 2009. Dokumentet var underskrevet af Satoshi Nakamoto, som formentlig er et pseudonym. Identiteten bag navnet er stadig ukendt.
Kryptovaluta vs. aktier og andre investeringsaktiver
Kryptovaluta er en selvstændig aktivklasse og er ikke det samme som aktier eller traditionelle værdipapirer. Der findes mange typer kryptovalutaer med forskellige egenskaber, fordele og risici.
Samtidig kan kryptovaluta i nogle tilfælde sammenlignes med kendte aktivtyper, fx:
- Råmaterialer
- Ædelmetaller som guld og sølv (Bitcoin sammenlignes ofte med guld)
- Ejendom
- Aktier, især teknologiaktier
- Derivater
- Kunst
- Obligationer og andre rentebærende instrumenter
Er kryptovaluta lovligt i Danmark?
Ja. Det er fuldt lovligt at eje og handle med kryptovaluta i Danmark.
Nogle kryptobørser, herunder Firi, er registreret hos Finanstilsynet og arbejder inden for rammerne af dansk lovgivning, herunder regler om hvidvask og kundekontrol.
Bliver kryptovaluta mest brugt af kriminelle?
Nej. Kun en meget lille andel af kryptotransaktioner er knyttet til kriminalitet.. Ifølge analysevirksomheden Chainalysis, udgør kriminelle transaktioner kun mellem 0,15% og 0,34%.
Kriminelle har brugt kryptovaluta, ligesom de tidligere har brugt kontanter, ejendom, gavekort og selskabskonstruktioner. Nogle kryptovalutaer er designet med øget anonymitet, men langt størstedelen af aktiviteten foretages af almindelige brugere.
Spørgsmålet er derfor, i hvilket omfang man bør begrænse lovlydige borgeres frihed for at bekæmpe kriminalitet. Kryptovaluta er et værktøj, og som med andre teknologier kan det misbruges. Det ændrer ikke ved, at der også er mange legitime anvendelser.
Heldigvis er handel med krypto lovligt i Danmark. Danske kryptobørser er underlagt hvidvaskloven, og her hos Firi arbejder vi sammen med de danske myndigheder om at forebygge hvidvask og anden kriminalitet.
Handel med kryptovaluta er lovligt i Danmark, og danske kryptobørser er underlagt hvidvaskloven. Hos Firi samarbejder vi med myndighederne om at forebygge hvidvask og anden kriminalitet.
Sådan køber eller investerer du i kryptovaluta
Det er muligt at handle krypto direkte mellem private, men den mest almindelige og sikreste metode er gennem en kryptobørs som Firi.
En fordel ved kryptovaluta er, at du ikke behøver købe hele coins. Du kan investere præcis det beløb, der passer dig – for eksempel en brøkdel af en Bitcoin. Det afgørende er det beløb, du investerer for, ikke antallet af coins.
Det er nemt at oprette en konto og komme i gang. Med Firi kan du registrere dig med MitID, handle til konkurrencedygtige priser og få hjælp til sikker opbevaring af din kryptovaluta.
Med Firi er det nemt at komme i gang.
- Opret en konto
- Vælg den kryptovaluta, du ønsker at handle.
- Foretag en indbetaling eller køb krypto direkte med Vipps eller bankkort.
Hvordan veksler man kryptovaluta til penge?
Det er lige så nemt at sælge kryptovaluta, som det er at købe. Har du en konto på en kryptobørs som Firi, kan du sagtens sælge kryptovaluta for danske kroner.
Hvor mange kryptovalutaer findes der?
Der findes i dag tusindvis af kryptovalutaer. Hos Firi tilbyder vi kendte og veletablerede kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum, Litecoin og flere andre. Du kan se en fuldstændig oversigt over de kryptovalutaer, vi tilbyder, her.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er særligt svært for en teknisk kyndig person at oprette en ny “coin”. Det betyder dog ikke, at projektet automatisk har reel værdi.
Kryptovalutaers værdi afhænger blandt andet af udbredelse, tillid, teknologi og anvendelse. Det er også derfor, at Bitcoin generelt betragtes som mere værdifuld end mange andre kryptovalutaer, som aldrig har fået fodfæste.
Nye kryptovalutaer opstår løbende. Hvis du vil have et bredere overblik over kendte kryptovalutaer globalt, kan du finde omfattende lister og markedsdata på sider som CoinGecko.
Hvordan fungerer SKAT på kryptovaluta?
Du skal betale skat af den gevinst, du opnår på kryptovaluta – på samme måde som ved andre investeringsformer. Når du køber og sælger kryptovaluta, er hver enkelt handel som udgangspunkt skattepligtig. Du kan læse mere om de gældende skatteregler for kryptovaluta her
Hvad giver kryptovaluta værdi?
Kryptovalutaer har meget forskellige egenskaber, og derfor findes der ikke ét enkelt svar, som gælder for dem alle. Grundlæggende får kryptovaluta værdi, fordi vi mennesker tillægger den værdi.
Prisen på mange kryptovalutaer er delvist drevet af spekulation, hvilket kan føre til store prisudsving. Det kendes også fra aktiemarkedet, for eksempel under dotcom-boblen i begyndelsen af 00’erne. Det betyder dog ikke, at alle kryptovalutaer er værdiløse. Der findes også fundamentale grunde til, at nogle projekter har værdi.
Når man taler om underliggende værdi, er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer kryptovalutaer.
Eksempler på faktorer, der kan give kryptovaluta værdi:
- Kryptovalutaen er den centrale valuta i et decentraliseret netværk og er derfor knyttet til netværkets vækst og succes.
- Du køber en andel af et netværk eller digital ejendom.
- Kryptovalutaen har lav eller ingen inflation og er ikke kontrolleret af en central myndighed.
- Kryptovalutaen kan bruges til hurtige og relativt billige betalinger på tværs af landegrænser.
- Kryptovalutaen er deflationær, hvilket betyder, at den bliver mere sjælden over tid.
- Værdien er knyttet til et underliggende investeringsaktiv, som ved derivater.
- Kryptovalutaen kan fungere som mellemled til investering i andre kryptovalutaer.
- Kryptovalutaen giver rettigheder, fx stemmeret, adgang til tidlige investeringer eller indtægter fra renter, provisioner eller transaktionsgebyrer.
- Kryptovalutaen fungerer som aktiv eller rettighed i et spil.
- Kryptovalutaen giver adgang til et fællesskab eller en eksklusiv medlemskreds.
- Kryptovalutaen fungerer som et digitalt samleobjekt, kunst eller lignende.
- Kryptovalutaen repræsenterer et fysisk aktiv i den virkelige verden, fx ejendom eller værdifulde genstande.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at mange kryptovalutaer udelukkende er drevet af spekulation og ikke har nogen klar underliggende værdi. Derfor anbefaler vi, at du altid undersøger de grundlæggende forhold bag et projekt og ikke alene baserer dine beslutninger på trends eller omtale på sociale medier.
Hvilken kryptovaluta skal man satse på?
Det er ikke et spørgsmål, Firi kan besvare. Vi giver ikke investeringsanbefalinger, men vi kan hjælpe dig med at forstå kryptovaluta og blockchain-teknologi bedre,
så du selv kan træffe informerede beslutninger.
Du bør desuden være opmærksom på, at der findes useriøse aktører, som forsøger at udnytte nye investorers manglende erfaring. Derfor opfordrer vi dig til at sætte dig grundigt ind i, hvordan kryptovaluta fungerer, før du investerer.
Gode tips til kryptovaluta
- Tag ikke større risici, end du er komfortabel med.
- Bitcoin er generelt mere stabil end mindre og nyere kryptovalutaer, som ofte er mere volatile.
- Tænk langsigtet og spred dine køb over tid.
- Del aldrig din adgangskode eller gendannelseskode med andre.
- Husk, at prisudsving er normale, og at følelser ofte påvirker markedet.
- Lav altid din egen research
Gode tips til kryptovaluta
Du har måske hørt, at Bitcoin-mining bruger store mængder elektricitet. Energiforbruget er en del af den mekanisme, der sikrer netværket og gør Bitcoin decentraliseret og modstandsdygtig over for angreb.
Debatten handler ofte om, hvorvidt energiforbruget er skadeligt for miljøet. Det er korrekt, at kryptomining er energikrævende, men det centrale spørgsmål er, om den værdi, teknologien skaber, opvejer energiforbruget.
Mange aktiviteter i samfundet bruger store mængder energi, og der er ofte uenighed om, hvad der er et rimeligt forbrug. Diskussionen om kryptovaluta bør derfor ses i en bredere sammenhæng.
Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du læse denne artikel om Bitcoins energiforbrug.
Bruger alle kryptovalutaer mining?
Nej. De fleste kryptovalutaer bruger i dag andre metoder til at sikre blockchainen end mining.
Den næststørste kryptovaluta, Ethereum, er eksempelvis skiftet til en model kaldet proof of stake, som ikke kræver mining og derfor heller ikke har samme energiforbrug. Denne model anvendes også af mange andre kryptovalutaer på markedet.
Hvorfor fortsætter man så med mining?
Der er ikke enighed blandt forskere og udviklere om, hvilken metode der er den bedste og mest effektive til at sikre en blockchain. Det er en af årsagerne til, at nogle kryptovalutaer – herunder Bitcoin – fortsat anvender mining.
Bitcoin anses af mange for at være blandt de mest sikre blockchains, særligt når det gælder decentralisering og modstandsdygtighed over for angreb. Derfor har man valgt at fastholde mining-modellen.
Hvad er krypto staking?
Staking betyder, at du kan optjene afkast på din kryptovaluta ved at bidrage til at sikre en blockchain, der bruger en proof-of-stake-model. Det kan give en form for løbende indtægt på den krypto, du har investeret.
Ikke alle kryptovalutaer tilbyder staking – det er kun muligt for kryptovalutaer, der benytter proof of stake.
I denne model låser deltagerne en mængde kryptovaluta og deltager dermed i valideringen af transaktioner på blockchainen. Hvis en deltager forsøger at manipulere netværket eller medvirker til falske transaktioner, kan den låste kryptovaluta blive konfiskeret som straf.
Kort sagt er systemet indrettet sådan, at det ikke kan betale sig at snyde. Hvis det koster dig mere at forsøge at manipulere netværket, end du potentielt kan vinde, giver det ingen mening at forsøge. Den låste kryptovaluta kaldes din staking, og det er den, du risikerer at miste, hvis du ikke bidrager korrekt til netværket.
Hvad er krypto-kunst?
Krypto-kunst er en betegnelse, der typisk bruges om digitale aktiver kendt som NFT’er (non-fungible tokens). En udbredt anvendelse af NFT’er er køb og salg af digital kunst.
Du kan læse en komplet guide om NFT’er her.
Er kryptovaluta et pyramidespil?
Nej. Kryptovaluta er en bred kategori af digitale valutaer og aktiver, som omfatter tusindvis af forskellige coins og tokens. Nogle projekter kan være svindel eller pyramidespil, men det betyder ikke, at kryptovaluta som helhed er det.
At nogle opfatter krypto som et pyramidespil skyldes ofte følgende:
- De forstår ikke, hvorfor kryptovaluta kan have værdi, og konkluderer derfor, at investorer må være blevet narret.
- Kryptomarkedet gennemgår perioder med kraftige prisstigninger og -fald, hvilket kan give indtryk af spekulation eller fup, især hvis man kun har hørt om tab.
- Der findes mange kryptovalutaer, og blandt dem har der været projekter, som reelt har været svindel eller pyramidespil.
- Kryptovaluta opfattes fejlagtigt som én samlet ting i stedet for mange forskellige projekter med vidt forskellige formål og kvalitet.
Det kan sammenlignes med aktiemarkedet. Nogle virksomheder kan være svindel eller bedrageriske, men det betyder ikke, at aktier som investeringskategori er et pyramidespil.
Hvordan undgår du krypto-svindel?
- Sæt dig grundigt ind i projektet, før du investerer.
- Tag ikke større risici, end du er komfortabel med.
- Stol ikke blindt på råd fra andre – især ikke på sociale medier.
- Undersøg altid, hvad der reelt ligger bag et projekt.
Hvad er en kryptovalutabørs?
En kryptovalutabørs, som eksempelvis Firi, er en markedsplads, hvor du kan købe og sælge kryptovaluta. På en kryptobørs får du typisk også hjælp til opbevaring og sikkerhed, selvom du også har mulighed for at opbevare din kryptovaluta i din egen decentrale wallet.
Hvilken kryptovalutabørs er Nordens største?
Firi er Nordens største kryptovalutabørs med kontorer i Norge, Sverige og Danmark. Derudover findes der en række internationale kryptobørser med base uden for Norden, som også anvendes af nordiske investorer.
