I denne artikel besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om kryptovaluta. Målet er at give dig en enkel introduktion, som gør det lettere at forstå, hvad kryptovaluta er, hvordan det fungerer, og hvorfor så mange interesserer sig for teknologien.
Når du har læst artiklen, vil du forhåbentlig føle dig bedre rustet til at navigere i kryptoverdenen.
Kryptovaluta er digital valuta, der bygger på blockchain-teknologi. Kort fortalt er kryptovalutaer altså digitale og decentrale penge eller aktiver, som kan sendes direkte mellem mennesker uden brug af banker eller andre mellemmænd. Alt, hvad der kræves, er adgang til internettet.
Kryptovalutaer eksisterer udelukkende digitalt og styres af software og netværk frem for af en central myndighed. Transaktioner registreres og verificeres på en blockchain, som fungerer som et åbent og fælles regnskab.
Ordet "krypto" kommer fra kryptografi, som er en vigtig del af teknologien bag kryptovaluta og blockchains.
Kryptografi handler om at beskytte information ved hjælp af matematik og digitale sikkerhedsmekanismer. Det gør det muligt at opbevare og sende information på en sikker måde.
Historien om kryptovaluta begyndte med Bitcoin.
I 2008 offentliggjorde en person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto et dokument, som beskrev, hvordan digitale penge kunne fungere uden en bank eller anden central aktør.
Året efter, i 2009, blev Bitcoin-netværket lanceret.
Ingen ved med sikkerhed, hvem Satoshi Nakamoto egentlig er. Identiteten er stadig et af de største mysterier i teknologiverdenen.
Siden lanceringen af Bitcoin er tusindvis af andre kryptovalutaer blevet udviklet, men Bitcoin regnes stadig for at være den første og mest kendte kryptovaluta.
Denne teknologi bruges ikke kun i kryptovaluta. Faktisk er kryptografi en vigtig del af internettet, som vi kender det i dag. Den hjælper blandt andet med at beskytte netbanker, beskedapps og andre tjenester, der håndterer følsomme oplysninger.
Kryptografi har eksisteret længe før internettet. Hvis du har set gamle spionfilm, har du måske set, hvordan hemmelige beskeder sendes i kode, så kun modtageren kan læse dem. Moderne kryptografi bygger på den samme idé: at beskytte information mod uvedkommende.
Kryptografi bruges i blockchain-teknologi, som danner grundlaget for kryptovaluta. Selvom du ikke behøver at forstå alle de tekniske detaljer, kan det være nyttigt at vide, hvad en blockchain er. Du kan læse mere om blockchain-teknologi i vores guide om emnet.
Kryptovaluta er digitale penge eller aktiver, som eksisterer på en blockchain.
Du kan tænke på blockchainen som et digitalt register, der holder styr på, hvem der ejer hvad. Registret deles mellem mange deltagere i et netværk i stedet for at blive kontrolleret af én central aktør.
Ved hjælp af teknologi og fælles regler kan netværket holde styr på, hvem der ejer kryptovaluta, hvem der sender penge, og hvem der modtager dem. Det sker uden, at en bank eller anden mellemmand skal godkende hver eneste transaktion.
Du kan derfor sende værdier til en anden person næsten lige så nemt som at sende en e-mail. Samtidig sørger netværket for, at du faktisk ejer det, du sender, og at ingen kan bruge de samme penge to gange.
Men hvordan kan man være sikker på, at ingen snyder?
Hvis penge kun eksisterer digitalt, skal systemet forhindre, at nogen kopierer dem eller bruger dem flere gange. Det er netop denne udfordring, som blockchain-teknologien er udviklet til at løse.
Den tekniske løsning bag dette er ret avanceret, og vi går derfor ikke i detaljer her. Det vigtigste er at forstå, at blockchainen gør det muligt at holde styr på ejerskab og transaktioner, uden at én central aktør skal kontrollere systemet.
Bitcoin var den første kryptovaluta, der løste denne udfordring i praksis. Hvis du forstår de grundlæggende principper bag Bitcoin, har du også et godt udgangspunkt for at forstå kryptovaluta generelt. Mange af nutidens kryptovalutaer bygger videre på de idéer, der først blev introduceret med Bitcoin.
Mange investerer i krypto, fordi de tror på, at blockchain-teknologi og kryptovaluta bliver en del af fremtidens finansielle system. Andre ser det som en mulighed for at investere i ny teknologi på et tidligt stadie. De seneste årtier har vi set en omfattende digitalisering af viden og kommunikation, og mange mener, at det nu er det finansielle system, der står over for næste store forandring.
Interessen for Bitcoin skyldes også, at nogle ser et behov for en global valuta, som ikke styres af centralbanker eller politikere. Et system, hvor regler håndhæves af software frem for mennesker med magt og indflydelse. I en tid med inflation og politisk uro kan nogle opfatte sådanne aktiver som en form for beskyttelse.
Der er ingen garanti for fremtidige afkast. Det er dog værd at nævne, at Bitcoin historisk set har haft et meget højt afkast – også højere end mange kendte tech-aktier. Som med aktier har der dog også været store udsving undervejs.
Mange mener også, at kryptomarkedet fortsat har potentiale til at vokse, fordi det stadig udgør en relativt lille del af de samlede globale finansielle markeder sammenlignet med fx aktier og guld.
Hos Firi tror vi på krypto, men vi opfordrer altid til, at du sætter dig grundigt ind i området og danner din egen mening.
Mange, der er nye inden for krypto, kigger først på prisen på én coin. Men ofte er markedsværdien vigtigere.
Markedsværdi (market cap) er den samlede værdi af alle de coins, der findes af en kryptovaluta.
Du kan sammenligne det med aktier:
Derfor er det ikke nok kun at se på prisen på én coin. Du skal også tage højde for, hvor mange coins der findes.
Mange nybegyndere tror fejlagtigt, at en kryptovaluta er "billig", bare fordi én coin har en lav pris. I praksis er det markedsværdien, der giver det bedste grundlag for at sammenligne forskellige kryptovalutaer.
Lad os tage et enkelt eksempel.
Forestil dig, at du bager en kage, som skal deles op og sælges.
Du kan dele den i 10 stykker eller 100 stykker. Antallet af stykker ændrer ikke størrelsen på selve kagen.
Hvis kagen bliver mere populær, og folk er villige til at betale mere for hvert stykke, stiger den samlede værdi også.
På samme måde påvirkes værdien af en kryptovaluta både af efterspørgslen og af, hvor mange coins der findes.
Mange kryptovalutaer har regler for, hvor mange nye coins der kan komme i omløb over tid. Hvis der kommer for mange nye coins, bliver hver enkelt coin mindre sjælden.
Du kan tænke på det på samme måde som guld. En del af gulds værdi skyldes, at det findes i begrænset mængde. Hvis mængden pludselig blev fordoblet, ville værdien sandsynligvis blive påvirket.
Derfor er antallet af coins og reglerne for, hvordan nye coins udstedes, vigtige faktorer, når man skal forstå en kryptovaluta.
En kryptovaluta er grundlæggende software. Ligesom hjemmesider, apps og andre digitale tjenester består den af kode.
Det er faktisk ikke særligt svært for en udvikler at skabe en ny kryptovaluta. Det, der er sværere, er at skabe en kryptovaluta, som mennesker ønsker at bruge, og som opnår værdi over tid.
For at en kryptovaluta kan fungere som et digitalt aktiv, skal der blandt andet være regler for, hvor mange enheder der kan eksistere, hvordan netværket fungerer, og hvordan ændringer kan gennemføres.
Mange kryptovalutaer er bygget, så ingen enkeltperson eller organisation kan ændre reglerne alene. I stedet skal deltagerne i netværket blive enige om vigtige ændringer.
Blockchain-teknologien gør det også muligt at skabe digital knaphed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvor mange enheder der kan eksistere.
Lad os tage et eksempel.
Et billede, der lægges frit ud på internettet, har normalt kun en begrænset økonomisk værdi. Grunden er, at det kan kopieres og downloades lige så mange gange, man ønsker.
Du har måske delt sjove memes med venner? Selvom et meme kan være underholdende, ville de færreste betale for det. Det kan jo kopieres gratis.
Digitale aktiver på en blockchain fungerer anderledes. Du kan for eksempel ikke kopiere en bitcoin og sende den til en ven. Teknologien er designet, så ejerskabet kan spores og verificeres. Samtidig findes der kun et begrænset antal bitcoin.
Det er netop kombinationen af digitalt ejerskab og begrænset udbud, der gør, at digitale aktiver kan få værdi.
Det er ikke et spørgsmål, Firi kan svare på. Vi giver ikke investeringsrådgivning og anbefaler ikke bestemte kryptovalutaer.
De fleste starter forsigtigt med de mest kendte og etablerede kryptovalutaer og lærer mere undervejs. Når man får mere erfaring og en bedre forståelse, bliver det lettere at træffe sine egne beslutninger.
Husk, at kryptovaluta kan svinge meget i værdi, og at tidligere afkast ikke er en garanti for fremtidige resultater.
Du skal betale skat af den gevinst, du opnår på kryptovaluta – på samme måde som ved andre investeringsformer. Når du køber og sælger kryptovaluta, er hver enkelt handel som udgangspunkt skattepligtig. Du kan læse mere om de gældende skatteregler for kryptovaluta her
Nogle kryptovalutaer sammenlignes med digitale råvarer, mens andre minder mere om teknologivirksomheder eller digitale netværk, der vokser, efterhånden som flere tager dem i brug.
Derfor er det vigtigt at huske, at kryptovaluta ikke er én ting. Forskellige projekter kan have vidt forskellige egenskaber, anvendelsesområder og risikoprofiler.
Inden du investerer i en kryptovaluta, er det en god idé at forstå, hvilket problem projektet forsøger at løse, og hvordan det er tænkt at fungere.
Kryptovaluta er en selvstændig aktivklasse og er ikke det samme som aktier eller traditionelle værdipapirer. Der findes mange typer kryptovalutaer med forskellige egenskaber, fordele og risici.
Samtidig kan kryptovaluta i nogle tilfælde sammenlignes med kendte aktivtyper, fx:
Hvis du spørger os hos Firi, tror vi, at kryptovaluta og blockchain-teknologi kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden.
Det betyder ikke, at vi ved, hvilke kryptovalutaer der vil få succes, eller hvordan markedet vil udvikle sig. Men vi mener, at der er flere gode grunde til at tro, at teknologien er kommet for at blive.
Vi bruger allerede internettet til kommunikation, handel og underholdning. Derfor virker det naturligt for mange, at også penge, aktiver og finansielle tjenester bliver mere digitale med tiden.
Bitcoin blev lanceret i 2009. Siden da har blockchain-teknologien udviklet sig til et globalt fænomen med millioner af brugere, udviklere og virksomheder.
Banker, teknologivirksomheder og investeringsselskaber over hele verden investerer betydelige ressourcer i at udforske og udvikle løsninger baseret på blockchain-teknologi.
Mange lande arbejder på at regulere kryptomarkedet. Flere centralbanker undersøger samtidig muligheden for at udstede digitale versioner af deres egne valutaer.
Kryptovaluta handler ikke kun om investering. Teknologien bruges blandt andet til betalinger, digitale aktiver og forskellige finansielle tjenester på internettet.
Krypto- og blockchain-miljøet tiltrækker udviklere, iværksættere og virksomheder, der ønsker at bygge nye produkter og tjenester. Når mange mennesker arbejder på at løse problemer og skabe nye løsninger, fører det ofte til innovation.
Kort sagt: Vi tror, at kryptovaluta har en fremtid, fordi teknologien løser reelle udfordringer, tiltrækker store investeringer og bruges af stadig flere mennesker og virksomheder. Samtidig er det stadig tidligt, og ingen ved med sikkerhed, hvordan markedet ser ud om 10 eller 20 år.
Kryptovalutaer har meget forskellige egenskaber, og derfor findes der ikke ét enkelt svar, som gælder for dem alle. Grundlæggende får kryptovaluta værdi, fordi vi mennesker tillægger den værdi.
Prisen på mange kryptovalutaer er delvist drevet af spekulation, hvilket kan føre til store prisudsving. Det kendes også fra aktiemarkedet, for eksempel under dotcom-boblen i begyndelsen af 00’erne. Det betyder dog ikke, at alle kryptovalutaer er værdiløse. Der findes også fundamentale grunde til, at nogle projekter har værdi.
Når man taler om underliggende værdi, er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer kryptovalutaer.
Eksempler på faktorer, der kan give kryptovaluta værdi:
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at mange kryptovalutaer udelukkende er drevet af spekulation og ikke har nogen klar underliggende værdi. Derfor anbefaler vi, at du altid undersøger de grundlæggende forhold bag et projekt og ikke alene baserer dine beslutninger på trends eller omtale på sociale medier.
En kryptovalutabørs, som eksempelvis Firi, er en markedsplads, hvor du kan købe og sælge kryptovaluta. På en kryptobørs får du typisk også hjælp til opbevaring og sikkerhed, selvom du også har mulighed for at opbevare din kryptovaluta i din egen decentrale wallet.
Der findes i dag tusindvis af kryptovalutaer. Hos Firi tilbyder vi kendte og veletablerede kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum, Litecoin og flere andre. Du kan se en fuldstændig oversigt over de kryptovalutaer, vi tilbyder, her.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er særligt svært for en teknisk kyndig person at oprette en ny “coin”. Det betyder dog ikke, at projektet automatisk har reel værdi.
Kryptovalutaers værdi afhænger blandt andet af udbredelse, tillid, teknologi og anvendelse. Det er også derfor, at Bitcoin generelt betragtes som mere værdifuld end mange andre kryptovalutaer, som aldrig har fået fodfæste.
At der findes mange kryptovalutaer betyder ikke, at de alle har værdi eller vil overleve på lang sigt.
Det er lige så nemt at sælge kryptovaluta, som det er at købe den.
På en kryptobørs som Firi kan du sælge din kryptovaluta og få pengene udbetalt til din bankkonto.
I praksis fungerer processen på samme måde som ved køb af kryptovaluta – bare omvendt. Du vælger, hvor meget du vil sælge, gennemfører salget og kan derefter overføre pengene til din bankkonto.
Hvis du er ny inden for krypto, kan disse råd være nyttige:
Jo bedre du forstår, hvordan kryptovaluta fungerer, desto lettere bliver det at træffe gode beslutninger.
Nej. De fleste kryptovalutaer bruger i dag andre metoder til at sikre blockchainen end mining.
Den næststørste kryptovaluta, Ethereum, er eksempelvis skiftet til en model kaldet proof of stake, som ikke kræver mining og derfor heller ikke har samme energiforbrug. Denne model anvendes også af mange andre kryptovalutaer på markedet.
Der er ikke enighed blandt forskere og udviklere om, hvilken metode der er den bedste og mest effektive til at sikre en blockchain. Det er en af årsagerne til, at nogle kryptovalutaer – herunder Bitcoin – fortsat anvender mining.
Bitcoin anses af mange for at være blandt de mest sikre blockchains, særligt når det gælder decentralisering og modstandsdygtighed over for angreb. Derfor har man valgt at fastholde mining-modellen.
Staking er en måde at bidrage til at sikre visse blockchains på.
Når du staker kryptovaluta, låser du den i netværket i en periode. Til gengæld kan du modtage belønninger. Mange sammenligner det med at få rente på en opsparing, selv om staking fungerer på en anden måde.
Du kan tænke på det som at hjælpe med at holde netværket i gang og samtidig få en belønning for din indsats.
Ikke alle kryptovalutaer tilbyder staking. Det gælder primært kryptovalutaer, der anvender en model kaldet "proof of stake".
Nej. Kun en meget lille andel af kryptotransaktioner er knyttet til kriminalitet.. Ifølge analysevirksomheden Chainalysis, udgør kriminelle transaktioner kun mellem 0,15% og 0,34%.
Kriminelle har brugt kryptovaluta, ligesom de tidligere har brugt kontanter, ejendom, gavekort og selskabskonstruktioner. Nogle kryptovalutaer er designet med øget anonymitet, men langt størstedelen af aktiviteten foretages af almindelige brugere.
Spørgsmålet er derfor, i hvilket omfang man bør begrænse lovlydige borgeres frihed for at bekæmpe kriminalitet. Kryptovaluta er et værktøj, og som med andre teknologier kan det misbruges. Det ændrer ikke ved, at der også er mange legitime anvendelser.
Heldigvis er handel med krypto lovligt i Danmark. Danske kryptobørser er underlagt hvidvaskloven, og her hos Firi arbejder vi sammen med de danske myndigheder om at forebygge hvidvask og anden kriminalitet.
Handel med kryptovaluta er lovligt i Danmark, og danske kryptobørser er underlagt hvidvaskloven. Hos Firi samarbejder vi med myndighederne om at forebygge hvidvask og anden kriminalitet.
Ja. Det er fuldt lovligt at eje og handle med kryptovaluta i Danmark.
Nogle kryptobørser, herunder Firi, er registreret hos Finanstilsynet og arbejder inden for rammerne af dansk lovgivning, herunder regler om hvidvask og kundekontrol.
Nej. Kryptovaluta er en bred kategori af digitale valutaer og aktiver, som omfatter tusindvis af forskellige coins og tokens. Nogle projekter kan være svindel eller pyramidespil, men det betyder ikke, at kryptovaluta som helhed er det.
At nogle opfatter krypto som et pyramidespil skyldes ofte følgende:
Det kan sammenlignes med aktiemarkedet. Nogle virksomheder kan være svindel eller bedrageriske, men det betyder ikke, at aktier som investeringskategori er et pyramidespil.
Firi er Nordens største kryptovalutabørs med kontorer i Norge, Sverige og Danmark. Derudover findes der en række internationale kryptobørser med base uden for Norden, som også anvendes af nordiske investorer.
Bitcoin (BTC) er den første og største kryptovaluta målt på markedsværdi.
Der findes ikke et entydigt svar. Nogle forsøger at købe, når priserne er lave, men det kan være svært at forudsige markedets bevægelser.
Mange vælger derfor at investere løbende over tid for at udligne prisudsving – det kan du også gøre hos os.
NB: Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast, og du bør ikke tage større risiko, end du kan håndtere.
Åsmund Holtan
Skrevet 01/03/2022