Blockchain-teknologi er hjertet i enhver kryptovaluta

Hvad er blockchain-teknologi?

Åsmund Holtan18/02/2022

Vi ved godt, at det er tungt stof at kaste sig over og du er ikke alene, hvis du synes, at blockchain-teknologi er kompliceret, for det er det helt sikkert. De fleste skal bruge lidt tid, før de føler sig på sikker grund. Men ved at begynde at læse lidt og forstå det grundlæggende i blockchain-teknologi, bliver det også nemmere at se, hvilke muligheder der er ved blockchain og kryptovaluta, og hvad det er, der giver disse innovationer værdi. Vi har skrevet denne vejledning, hvor vi forsøger at forklare det vigtigste vedrørende blockchains.

Blockchain for dummies – hvad er en blockchain egentlig?

En enkel forklaring: Man kan betragte en blockchain som en digital regnskabsbog hvori der registreres oplysninger om transaktioner, hvem der ejer hvad, og som opbevares online på en decentral måde.


Det betyder, at opbevaringen af regnskabsbogen er spredt over et netværk af deltagere. I stedet for at der ligger ét eksemplar gemt ét sted, har alle deltagere en kopi af den samme regnskabsbog og det er først, når de er enige om, at indholdet er korrekt, at oplysningerne i den er gyldige.

Ved opdatering af regnskabsbogen behandles en gruppe transaktioner ad gangen, og de skal godkendes, før man kan gå videre til at godkende næste gruppe transaktioner.

Lad os sige, at der skal godkendes 100 transaktioner ad gangen. De er samlet i det, der kaldes en "blok".

Når en sådan "blok" med transaktioner bliver godkendt af deltagerne i netværket, kan de gå videre og godkende den næste "blok" med transaktioner.


Da disse blokke altid er knyttet til hinanden, udgør de en såkaldt "block-chain". Hver af disse nye "blokke" er knyttet til og bygger videre på den foregående blok.

Hvis regnskabsbogen bliver opdateret, bliver den opdateret på samme måde hos hver deltager.

Hvordan sikrer man, at informationerne i en blockchain er korrekte?


Man benytter sig af forskellige tekniske mekanismer til at sikre, at alle er enige om, at indholdet i blokkene er troværdigt.

For at forhindre, at nogen forsøger at manipulere med informationen i en blockchain, skal der være en mekanisme, som gør det urentabelt og vanskeligt at forsøge at "snyde", samtidig med at man belønner dem, der hjælper med at holde informationen sikker og opdateret.


Forestil dig følgende:


Hvis det koster dig mere at snyde, end du potentielt kan tjene på snyderiet, ville du så gide at snyde?

Og hvad, hvis du oven i købet bliver belønnet for at følge reglerne? Så er det meget sandsynligt, at du hellere vil være med til at bevare blockchainens integritet.

Det kunne også være, at en magtfuld aktør udefra ville have en interesse i at lukke hele blockchain-netværket eller overtage kontrollen med det. Måske kunne en stat eller et kriminelt netværk have den slags interesser? Med den situation for øje findes der en række tekniske løsninger i blockchain-teknologien, som beskytter den mod et sådant angreb. Et eksempel på, hvordan man sikrer en blockchain mod angreb og manipulation, er bitcoin-mining. Du kan læse mere om bitcoin-mining her.

En mere teknisk forklaring: Som navnet antyder, er en blockchain en samling data/information i blokke, der er bundet sammen i en kæde. Uden at gå for meget i detaljer er en blockchain en kombination af teknologi som P2P-netværk, digitale signaturer, datalagring og kryptografi, som åbner for en masse muligheder inden for transaktionssystemer, decentrale applikationer og smart-kontrakter.


Med blockchains er det lykkedes at løse et spilteoretisk problem, der kaldes "den byzantinske generals problem".

Den byzantinske generals problem er et spilteoretisk problem, der beskriver de vanskeligheder, som decentrale parter har med at nå til enighed uden en pålidelig central part, de har tillid til. Hvordan kan medlemmerne i et netværk, hvor ingen medlemmer kan bekræfte andre medlemmers identitet, kollektivt stole på hinanden og blive enige om en given sandhed? Her er en YouTube-video, der forklarer problemet.


Decentralisering – hvad betyder det?

Når du gennemfører en transaktion ved f.eks. at bruge dit betalingskort i en butik, betale en regning eller overføre penge til en ven via netbanken, er du afhængig af, at banken og betalingsselskaberne behandler og godkender transaktionen. De skal bl.a. tjekke, at du har penge nok på kontoen, og administrere og registrere/bogføre, at pengene trækkes fra din bankkonto og overføres til modtagerens bankkonto. Dette kaldes en centraliseret model, hvor håndteringen af transaktioner er overladt til nogle få centrale aktører og betroede tredjeparter (kaldet "trusted third parties" eller TTP) som banker, MobilePay, Nets, Visa, Mastercard, Paypal og lignende.

Fordele ved centraliserede systemer

  • Kontrol og administration foregår ét sted.
  • Skalerbar løsning, som kan håndtere tusindvis af transaktioner i sekundet.
  • Brugervenlige og etablerede systemer.

Ulemper ved centralisering

  • "Single point of failure" – hvis banken eller betalingsselskabet får problemer, vil du ikke kunne gennemføre de ønskede transaktioner eller betale i butikkerne.
  • Magten er koncentreret hos nogle få aktører.
  • Tredjeparter har adgang til masser af data, som de kan kommercialisere ved at sælge dataene til andre aktører. Se for eksempel Facebook, Amazon, Google, og hvordan banker sælger oplysninger til forsikringsselskaber og andre interessenter.

I modsætning hertil er blockchain en teknologi, der muliggør decentralisering, så transaktioner kan gennemføres sikkert uden at skulle godkendes af en tredjepart.


Så, ved at bruge en blockchain kan du f.eks. betale for en vare i en butik eller overføre værdier direkte til en ven (bitcoin, kryptovaluta eller aktiver), uden at en bank, mægler eller en anden tredjepart skal kontrollere og gennemføre transaktionen.


Forskellen mellem traditionelle systemer og blockchain/decentralisering

Et eksempel på, hvad der adskiller den traditionelle finansverden og centraliserede modeller fra blockchain og decentraliserede systemer, er, at din bankkonto og informationen om den, opbevares, kontrolleres og administreres af én central aktør, nemlig din bank. Hele registreringen af, hvor mange penge du har, og historikken og loggen over tidligere transaktioner gemmes hos banken.


Banken er således ansvarlig for at opbevare dine penge på en sikker måde og for at identificere og autorisere den rette ejer ved hver enkelt transaktion, så uvedkommende ikke får adgang til at bruge dine penge.


Blockchains er derimod en dynamisk og distribueret database, hvor opbevaring, kontrol og administration er fordelt på rigtig mange aktører (noder) og det gør det svært for uvedkommende at få adgang til andres midler eller at fifle med historikken og transaktionerne.


Det betyder samtidig, at hver enkelt bruger af teknologien er ansvarlig for at opbevare sine egne midler, beskytte sine krypteringsnøgler og sikre, at transaktioner udføres korrekt, da det er svært at annullere eller refundere en transaktion, der er gennemført i en blockchain.


Dette var en kort introduktion til blockchain-teknologi, og vi har tidligere også skrevet om, hvad det revolutionerende er ved bitcoin (og blockchain). Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan blockchain anvendes i verdens første kryptovaluta, bitcoin, kan du læse mere her.