Hvad er blockchain-teknologi?
Vi ved godt, at det er tungt stof at kaste sig over og du er ikke alene, hvis du synes, at blockchain-teknologi er kompliceret, for det er det helt sikkert. Men ved at læse lidt og forstå det grundlæggende, bliver det lettere at se de muligheder, blockchain og kryptovaluta kan bringe med sig, og hvorfor det er en spændende innovation.
Hvis du vil læse mere om kryptovaluta, som er tæt knyttet til blockchain-teknologi, kan du læse mere her.
I denne artikel lærer du:
- Hvad en blockchain egentlig er (en slags digital regnskabsbog).
- Hvordan den gemmer information, så den ikke kan manipuleres.
- Hvorfor man ikke behøver en bank eller chef, der holder øje med alting.
- At blockchains kan bruges til mere end bare “bitcoin” – f.eks. til sporing af varer eller sikre digitale kontrakter.
- Hvad forskellen er på centralisering og decentralisering.
Kort sagt: en enkel introduktion til en teknologi, der er ved at ændre meget mere end bare penge.
Opsummering for dig, der har travlt
- Blockchain kan bruges til at gemme information decentralt på internettet.
- Decentralt = gemt mange steder på én gang, så ingen enkeltperson kan kontrollere indholdet.
- Eksempel: Internettet i sig selv er spredt over hele verden og kontrolleres ikke af én part.
- For at noget skal godkendes på blockchain, skal alle deltagere være enige om, hvad der er “sandheden”.
- Blockchain gør det muligt for folk over hele verden at samarbejde i et netværk uden at kende hinanden – og uden at skulle stole på hinanden. Det kaldes en konsensusmekanisme.
Blockchain er velegnet til digitale pengesystemer, men kan også bruges til meget andet. Når en person sender penge til en anden, opstår der en transaktion – præcis som når du sender penge mellem to banker.
De “penge” eller “aktiver”, man sender over blockchain, kaldes kryptovaluta. Det kan være bitcoin – men også digital kunst, ejendomsbeviser eller kontrakter, der repræsenterer ejerskab til fysiske ting.
Blockchain for dummies – hvad er det egentlig?
En blockchain kan sammenlignes med en digital regnskabsbog, der holder styr på, hvem der ejer hvad, og hvem der sender penge til hvem. Regnskabsbogen er lagret decentralt online.
Decentralt betyder:
Kopier af den samme regnskabsbog er lagret på mange computere rundt om i verden. Alle deltagere har en identisk kopi, og ny information kan kun tilføjes, når de er enige om, at den er korrekt.
Hvorfor hedder det en “blockchain”?
Når mange bruger blockchain, bliver der naturligvis mange transaktioner. Disse samles i “blokke”, som skal godkendes én ad gangen. Når en blok er godkendt, er transaktionerne gyldige og kan ikke ændres.
Blokkene lænkes digitalt sammen i en kæde – en blockchain.
Hvordan sikres informationen på blockchain?
For at undgå manipulation findes der regler, som gør det dyrt og uattraktivt at snyde – og samtidig belønnes dem, der holder systemet sikkert.
Eksempel: Hvis det koster dig 100.000 kr. at bryde ind i en bank, men banken kun har 50.000 kr., ville det så give mening? Nej – du taber penge.
På samme måde i blockchain: Det er dyrere at snyde end at spille efter reglerne – og du kan tilmed få belønning for at hjælpe med at sikre systemet.
- Bitcoin: Her findes “minere”, der bruger strømkrævende computere til at validere blokke. De får betaling i bitcoin, men kun hvis informationen er korrekt.
- Ethereum: Her “låser” deltagerne deres kryptovaluta som sikkerhed (staking). Hvis de forsøger at snyde, mister de deres indskud.
En løsning på et gammelt problem
Blockchain giver en praktisk løsning på et gammelt spilteoretisk problem kendt som “det byzantinske generalproblem”.
The Byzantine Generals Problem beskriver de udfordringer, som decentrale parter står overfor, når de skal blive enige – uden at kunne stole på en central og fuldstændig pålidelig myndighed.
Centralisering vs. decentralisering
I et centraliseret pengesystem er det banker og kortselskaber som Visa, der står for transaktionerne.
Det fungerer fint – men har ulemper:
Fordele ved centralisering:
- Ét sted for kontrol og administration.
- Hurtigt og skalerbart – kan håndtere tusindvis af transaktioner i sekundet.
- Brugervenligt og velkendt.
Ulemper ved centralisering:
- “Single point of failure” – hvis systemet går ned, kan du ikke betale.
- Magten samles hos få aktører → risiko for svindel og magtmisbrug.
- Dine data kan sælges til tredjeparter.
Med blockchain kan du derimod betale direkte uden bank eller mellemmand. Det gælder ikke kun penge, men også sikker lagring af data.
Eksempel: Har du gemt vigtige dokumenter på Dropbox, og Dropbox bliver hacket, kan dine data lækkes. Med en decentral løsning skulle hackeren bryde ind hos dig personligt – ikke i hele systemet.
Så hvad er bedst?
Det afhænger af situationen. Nogle gange er centralisering bedst – andre gange decentralisering. Det vigtige er, at blockchain giver et alternativ, som åbner for innovation og nye løsninger.
Afslutning
Blockchain kan virke teknisk og indviklet, men forhåbentlig har denne artikel givet dig en mere enkel forståelse af, hvordan teknologien fungerer – og hvorfor den er vigtig.
Vil du lære, hvordan man kommer i gang med at investere i kryptovaluta, kan du læse videre her.