Clarity Act rykker nærmere: Der var kun få nyheder om den amerikanske Clarity Act i juli indtil for nylig. Lovforslaget skal skabe klarere regler for den amerikanske kryptobranche. Det kan blandt andet styrke kundebeskyttelsen, forbedre rammevilkårene for kryptovirksomheder og gøre det lettere for traditionelle finansielle institutioner at engagere sig i digitale aktiver.
I starten af sidste uge blev den amerikanske præsident Donald Trump og Det Hvide Hus enige om en etikpakke til Clarity Act. Pakken adresserer den største aktuelle hindring for at sikre demokratisk opbakning, som er nødvendig for at få lovforslaget vedtaget. Den skal fastlægge, hvordan folkevalgte må engagere sig privat i digitale aktiver. Spørgsmålet er særligt relevant på grund af Trumps og hans families private aktiviteter på kryptomarkedet. Demokraterne har hverken tilsluttet sig den nye etikpakke eller andre dele af republikanernes lovudkast. De har dog sagt, at de vil fortsætte arbejdet med republikanerne i håb om at finde en løsning.
De kommende uger bliver afgørende, hvis Clarity Act skal vedtages i 2026. Det amerikanske Senat, som står for tur til at stemme om lovforslaget, indleder sin ferie i den tredje uge af august. Hvis Senatet ikke stemmer inden da, er det usandsynligt, at det sker senere på året på grund af midtvejsvalget i november.
Forudsigelsesmarkederne vurderer i øjeblikket sandsynligheden for, at lovforslaget bliver vedtaget i år, til blot 37 pct. Det betyder samtidig, at sandsynligheden for, at det ikke bliver vedtaget i år, er 63 pct. På trods af de seneste fremskridt har den estimerede sandsynlighed for en vedtagelse været uændret de seneste uger.
Konflikten i Mellemøsten blusser op igen: Siden den seneste udgave af Firi Weekly er konflikten mellem USA og Iran igen blusset op. USA gennemførte omfattende angreb mod Iran fra begyndelsen af juli og frem til for få dage siden, mens Iran har iværksat angreb mod flere nabolande. I praksis ser våbenhvilen ud til at være brudt sammen. Trump har desuden sagt, at den hensigtserklæring, der blev underskrevet i juni med henblik på at understøtte en mere langsigtet aftale, ikke længere er gældende. Samtidig har USA genindført blokaden af Hormuzstrædet for skibe på vej til og fra de iranske havne og kystområder.
Det har igen sendt oliepriserne op, som det fremgår af den anden graf. En betydelig del af verdens olieforsyning passerer gennem Hormuzstrædet, og restriktionerne i området reducerer derfor mængden af olie, der er tilgængelig på verdensmarkedet.
Den højere oliepris kan bidrage til øget inflation, fordi olie ikke alene er afgørende for transport, men også indgår i produktionen af en lang række varer. Det kan gøre centralbankerne mindre villige til at sænke renterne. Potentielt højere renter kan til gengæld gøre investeringer med lavere risiko mere attraktive end krypto. Den fornyede optrapning i Mellemøsten er derfor negativ for kryptomarkedet.
DTCC tester tokenisering: For et par uger siden gennemførte det amerikanske clearinghus Depository Trust & Clearing Corporation (DTCC) sine første handler i reel drift med tokeniserede traditionelle aktiver. Tokenisering betyder, at traditionelle aktiver som aktier, råvarer og obligationer udstedes på en blockchain. Når de er udstedt på netværk som Ethereum eller Solana, kan aktiverne handles og anvendes på tværs af et bredere udvalg af decentraliserede applikationer.
DTCC er verdens største clearinghus og behandler transaktioner for billioner af dollar hver dag. Selskabet er med til at sikre, at aktiver skifter hænder korrekt ved handel med aktier, obligationer og lignende instrumenter. Det fører også præcise registre over ejerskabet af aktiver.
Flere af verdens største finansielle institutioner, herunder JPMorgan Chase, Goldman Sachs og BlackRock, deltog i testene. Det tyder endnu en gang på, at både DTCC og andre store finansielle institutioner tager tokenisering alvorligt. DTCC forventer at lancere sin tokeniseringstjeneste bredt i oktober i år.
