Tusind tak for i år ❤️
2022 blev året hvor vi hos Firi endelig kunne tilbyde Danmark den samme måde at handle krypto på som nordmændene har haft i årevis.
Så da Firi i juli måned gik ind på det danske marked, var modtagelsen meget positiv. Og tak for det til dig, der har været med til at vise os, at vi ikke har set forkert, men at der er brug for en sikker og nem platform, til alle der gerne vil investere i krypto.
💛 Lysglimt i 2022
Det er ingen hemmelighed at år 2022 har været et hårdt år for kryptobranchen. Vi har oplevet flere begivenheder der har skabt meget uro i kryptoverden. Men der har også været mange gode ting og flere er i vente i 2023.
Hos Firi har vi heldigvis oplevet at kunderne er blevet flere og at uroen i markedet har medført, at flere har valgt at opbevare og sikre deres midler hos os fremfor på andre platforme. En tillid vi tager meget alvorligt og værner om. Vi arbejder troligt videre på at udbygge vores position, som dem der vil bygge broen mellem den traditionelle finansverden og det nye Web3 og være med til at guide på denne rejse.
Derfor er 2022 også blevet brugt på at:
- Udarbejde enkle og læsevenlige krypto guides.
- Liste flere kryptovalutaer på børsen ud fra hvilke ønsker vores brugere har.
- Få sat gang i Kryptoklubben DK på Facebook hvor vi løbende stiller spørgsmål til jer som brugere og hvor vi gerne drøfter nye tiltag og markedet.
- Sætte fokus på vigtigheden af sikkerheden og opbevaringen af kundernes midler hos Firi.
- 2022 blev også året hvor Ethereum gennemførte the Merge og som nu har gjort blockchainen 99% mere energivenlig, så der er en god udvikling på dette område også.
📉 Et udfordrende år
I år har også været særlig på mange måder. Ikke kun i Danmark hvor vi har haft en hverdag der er blevet påvirket af krigen i Ukraine, energi krise, folketingsvalg og helt ny form for regerings-dannelse.
Særligt makroøkonomisk har verden været udfordret og krypto industrien er ingen undtagelse. Vi har været vidne til flere konkurser (Celcius, FTX, Voyager m.fl) som ikke kun har været drevet af de makroøkonomiske forhold, men også været resultatet af manglende ansvarlighed, ikke bæredygtige forretningsmodeller i lavkonjunktur situationer og angiveligt direkte svindel. Konkurser der på mange måder har sat fokus på industrien og den mangelfulde regulering på området.
🚀 Vejen videre for Firi og vores kunder
Så hvad kommer der til at ske i 2023 og hvad kan du forvente som kunde hos Firi?
Først og fremmest kommer vi til at se et skub på det regulatoriske område. Noget som er tiltrængt i krypto industrien. Selve reguleringen er nemlig blevet defineret meget mere tydelig da man fra EU’s side nu kommer med den såkaldte MICA forordning. Denne forordning har blandt andet til hensigt at beskytte forbrugerne og sætte regler op for hvordan man kan agere med krypto inden for EU. Hos Firi ser vi frem til at denne regulering træder i kraft, da den understøtter vores fokus på at det skal være sikkert at handle krypto.
Vi fortsætter også med at udvikle Firi som virksomhed et skridt af gangen. Vi har flere produktnyheder på vej, og vi kan da afsløre at man også kommer til at kunne optjene belønninger, ved at have sine krypto opbevaret hos Firi. Der arbejdes også på at liste flere krypto, så ligger du inde med ønsker, så er det bare at sende dem vores vej gennem chatten i app’en.
Når en ny industri tager fart, så opstår der et behov for vidensdeling og læring. For med indsigt træffer vi alle bedre beslutninger. Derfor ser vi det som en af vores opgaver at bidrage til, at vi får udbredt kendskabet til reelle fakta og data, faldgruber, ny lovgivning mv. Vi vil derfor fortsætte i 2023 med at bidrage med viden om vores industri, som vi har gjort det i 2022 hos både Finanssektorens uddannelsescenter, Female Invest, til virksomheder og flere videregående uddannelsesinstitutioner.
Men det vigtigste er, at vi fortsætter med at være en kryptobørs der fortjener din tillid som kunde. Vi lover derfor at gøre alt hvad vi kan for at være den tryggeste, men også mest brugervenlige kryptobørs på markedet.
Vores mål er at du og alle du kender, føler at det er både er et klogt og sikkert valg at være en del af krypto verden på trods af det turbulente år vi nu lægger bag os.
På vegne at hele Firi teamet, ønsker jeg dig og din familie en glædelig jul og et fantastisk nytår.
Mange glædelige hilsner,
Karina