Ofte stillede spørgsmål om staking af kryptovaluta
Her svarer vi på spørgsmål vi ofte får om staking af kryptovaluta.
Her svarer vi på spørgsmål vi ofte får om staking af kryptovaluta.
Den enkleste forklaring på staking er, at du opbevarer din kryptovaluta for at modtage belønning i form af mere krypto.
Staking af krypto sammenlignes ofte med at sætte penge i banken for at få renter, men alligevel er der store, fundamentale forskelle. Ved staking modtager du nemlig belønning fordi du bidrager til at sikre og drifte blockchainen som den specifikke kryptovaluta tilhører.
Ja. Staking er en god måde at bruge kryptovaluta til at tjene passiv indkomst på. Hvor meget du kan tjene kommer an på hvor meget du staker og hvor længe du staker kryptovalutaen.
Her er et meget forenklet eksempel på hvordan dette kan se ud:
Du staker 10 000 kroner i ETH med APY* på 5 procent.
Det betyder at du årligt vil tjene 500 kroner i belønning. Måske staker du også belønningen, hvilket betyder at du også vil tjene penge på belønningen.
*APY betyder annual percentage yield. Vi kan oversette dette med "årligt procentvis afkast".
Du kan stake dine ETH (Ethereum) eller ADA (Cardano) hos Firi i dag.
Generelt er der mange kryptovalutaer, der tillader staking. Faktisk kan alle kryptovalutaer, der bruger "proof-of-stake"- konsensusmekanismen, stakes. Her er nogle eksempler på kryptoer, der bruger "proof-of-stake".
Ethereum er i 2022 overgået til at være en proof-of-stake-blockchain, så nu kan man altså stake ETH. Ethereum, som blev lanceret i 2015, er verdens næst største kryptovaluta basert på markedsværdi. Ethereum's tilhørende kryptovaluta kaldes ether (ETH).
Cardanos kryptovaluta ADA kan også stakes. Blockchain-projektet Cardano blev grundlagt for at "skape et mere balanceret og bæredygtigt økosystem" for kryptovalutaer.
Solana er en decentraliseret blockchain som er programmerbar. Det vil sige, at man kan bygge smartkontrakter og decentraliserede apps på blockchainen, hvilket gør Solana til en af Ethereums soleklare udfordrere.
Polkadot's krypto DOT kan også stakes. Polkadot er bygget som en del af en større vision om et decentraliseret internet. Polkadot ønsker at forene store og unikke netværk, som for eksempel Bitcoin og Ethereum, sådan at de kan samarbejde på tværs af blockchains.
Fordi ikke alle kryptovalutaer bruger "proof-of-stake" teknologien, som tillader staking. Staking er en vigtig del af funktionaliteten i proof-of-stake blockchains. Men der er andre kryptovalutaer, der bruger proof-of-work-mekanismen, som inkluderer "mining".
Bitcoin, for eksempel, tillader ikke indsats. Dette skyldes, at Bitcoin ikke er en proof-of-stake blockchain. Bitcoin bruger proof-of-work til at verificere transaktioner og behøver derfor ikke deltagere til at satse krypto. I stedet bruger Bitcoin "mining" til at sikre netværket, og Bitcoin-miners kan tjene en indtægt ved at mine bitcoin på en lignende måde, som stakers kan tjene indtægter ved at stake ETH.
Vores råd er at du selv gør din egen research, og vælger ud fra dette, hvilken coin du vil stake. Vælg kun projekter som du tror på. Se gerne på disse tre faktorene når du gør din research:
Kryptovalutaens værdi og stabilitet.
Hvor mange coins eksisterer i alt (eller kommer til at eksistere)?
Hvilke brugsområder har projektet og kryptovalutaen?
Både proof-of-work og proof-of-stake er konsensusmekanismer som forskellige kryptovalutaer bruger for at verificere transaktioner. Man kan også sige, at der er forskellige mekanismer for at sikre blockchainen til kryptovaluta. For eksempel skal PoW eller PoS sørge for at kun én person kan bruge én coin én gang samtidig.
Proof-of-work er en af de mest almindelige konsensusmekanismer i kryptovaluta, og bliver brugt af Bitcoin. Kort fortalt skal minere løse et matematisk regnestykke, og på denne måde validere gyldigheden af blokken. Den første computer der finder løsningen på regnestykket tildeles næste blok og får en “block reward” med for eksempel bitcoins og derefter starter processen forfra.
Mining bruger computerkraft til at processere transaktioner, sikre netværket og holde alle systemer synkroniseret med hinanden.
Minerne sikrer netværket ved at det koster en eventuel angriber enorme ressourcer at manipulere eller ødelægge netværket. Det bliver derfor i praksis umuligt at gennemføre et vellykket angreb, fordi man skal kontrollere nok computerkraft for at overmande netværket - og det igen vil koste flere penge og ressourcer end det man potentielt ville tjene på et vellykket angreb.
Proof-of-stake er også en almindelig konsensusmekanisme, men i stedet for at løse et regnestykke, så skal brugere stake noget af sin kryptovaluta for at validere transaktionen.
Staking fungerer sådan, at du opbevarer din kryptovaluta på blockchainen, i det som kaldes staking pools, i bytte for at tjene en belønning. Validatorer, som de kaldes, tilbyder altså sin kryptovaluta som sikkerhed, for muligheden for at validere blokke. Hvem der bliver valgt til at validere blokken, og dermed får en belønning, trækkes baseret på, hvem der har låst mest krypto i længst tid, i staking poolen. Blokkene bliver valideret af flere forskellige validatorer, og når et specifikt antal validatorer har verificeret blokken, er verificeringen færdig. Staking bliver ofte sammenlignet med, at man har en højrentekonto hvor man indsætter et vist beløb og får udbetalt afkast som kan minde om rente.
Hvis en validator forsøger at angribe netværket, eller lignende, kan den blive straffet ved at miste en procentandel af sin kryptobeholdning. Derfor er det eneste rationelle, at tage beslutninger som også er til det bedste for netværket som helhed.
Cardano og Ethereum bruger PoS.
Begge konsensusmekanismer har økonomiske konsekvenser som straf for at prøve at manipulere eller angribe netværket. For minere (proof-of-work) er straffen, at man bruger meget computerkraft, energi og tid, noget der koster penge. For validatorer (proof-of-stake) er det kryptovalutaen som man har staket der står på spil.
En vigtig forskel mellem de to konsensusmekanismer er energiforbruget. Proof-of-stake hævdes at være 99,95% mindre energikrævende end proof-of-work fordi der ikke behøves computerkraft.
Du kan se hvilke belønninger du kan tjene på de forskellige kryptovalutaer som Firi tilbyder her.
Når du staker kryptovaluta må du nogle gange acceptere, at dine midler er fastlåst i en tidsperiode. I denne periode kan du risikere at du havner i en situation, hvor du gerne vil udtage eller sælge din kryptovaluta. Dette vil ikke være muligt, hvis du har forpligtet dig til at stake i en denne tidsperiode.
Der er derfor risiko for at de krypto du staker, og dermed har låst, falder i værdi i perioden. Vi anbefaler at du aldrig staker kryptovaluta for højere værdi end du har råd til at tabe.
En anden risiko er hvis du selv, eller nogen du staker sammen med, er uærlige og prøver at manipulere netværket. Nogle blockchain-netværk straffer stakede aktiver hvis den transaktionsvalidator der repræsenterer disse aktiver fejlagtigt producerer en blok. Dette kaldes “slashing”. Firi vil foretage nødvendige tiltag for at forhindre at aktiver der er staket bliver “slashed”, men hvis dette mod forventning skulle ske, vil Firi erstatte dine aktiver uden ekstra omkostninger for dig. Dette gælder dog ikke hvis årsagen til slashing er:
Ja. Man bliver beskattet af værdien på det tidspunkt man modtager staking rewarden, og ligeledes hvis man har en gevinst når man sælger i sidste ende. Hos Firi kan du nemt se din skat på staking under Skatteberegning. Du kan også læse mere om dette på skat.dk
Der er ingen gebyrer for at stake krypto. Firi tager en kommission baseret på belønningerne fra netværket. Dette er for at dække vores omkostninger. Fra 1. januar 2023 er vores provision indtil 25 %. Forventet årligt afkast til hver kryptovaluta afspejler altid den belønning, du modtager efter vores kommission.