Hvad er staking af kryptovaluta?

Den enkleste forklaring på staking er, at du gemmer – og nogle gange låser – din kryptovaluta på en blockchain for at modtage belønning i form af flere coins. Du modtager ganske enkelt belønning, fordi du bidrager til at holde blockchainen i gang. Du deltager med andre ord i blockchainens økosystem.

Det er ikke alle kryptovalutaer, der kan stakes, men nogle af de mest populære er Ethereum (ETH), Cardano (ADA), Solana (SOL) og Polkadot (DOT). Hvad har alle disse til fælles? Jo, de er det, der kaldes proof-of-stake-blockchains. Det er blockchains, der sikres og driftes ved, at deltagerne låser deres kryptovaluta.

Dette system kan på mange måder minde om at sætte penge i banken for at få renter, fordi du ved staking låser krypto i netværket for at få belønning. Alligevel er disse to systemer fundamentalt forskellige fra hinanden. For at forstå forskellen skal vi først se på, hvordan en blockchain – eller rettere sagt en proof-of-stake-blockchain – fungerer.

Sådan fungerer en proof-of-stake-blockchain

Helt enkelt kan man se en blockchain som en digital regnskabsbog, der registrerer information om transaktioner og om, hvem der ejer hvad på et digitalt netværk. Dette gemmes online på en decentraliseret måde, hvilket vil sige, at opbevaringen af regnskabsbogen er spredt ud over et netværk af deltagere. I stedet for at der findes én kopi af regnskabsbogen gemt ét sted, har alle deltagerne hver sin kopi af den samme identiske regnskabsbog, og det er kun, når de er enige om, at indholdet stemmer, at informationen vil være gældende.

Blockchains består af blokke, og for at kunne skabe en ny blok behøver blockchainen din hjælp. Blockchains er nemlig decentraliserede, hvilket betyder, at de ikke styres af en central enhed, som for eksempel myndighederne. Blockchainen styres af dig og mig – altså os, der vælger at deltage i at bygge blokke.

Nogle blockchains er det, der kaldes proof-of-stake-blockchains, og her bygges blokkene ved, at deltagerne staker, eller låser, deres coins.

Firi forklarer: Hvad er forskellen mellem proof-of-work og proof-of-stake?

Både proof-of-work og proof-of-stake er konsensusmekanismer, som forskellige kryptovalutaer bruger til at verificere transaktioner. Man kan også sige, at det er forskellige mekanismer til at sikre blockchainen for kryptovaluta. For eksempel skal PoW eller PoS sørge for, at kun én person kan bruge én coin ad gangen.

Proof-of-work er en af de mest almindelige konsensusmekanismer inden for kryptovaluta og bruges af Bitcoin. Kort fortalt skal minere løse et matematisk regnestykke for at validere gyldigheden af en blok. Den første computer, der finder løsningen på regnestykket, tildeles den næste blok og får en “block reward” – for eksempel i bitcoins – hvorefter processen begynder forfra. Mining bruger computerkraft til at behandle transaktioner, sikre netværket og holde alle systemer synkroniseret med hinanden. Minere sikrer netværket, fordi det ville kræve enorme ressourcer for en potentiel angriber at manipulere eller ødelægge netværket. Det er således i praksis umuligt at gennemføre et vellykket angreb, da man skulle kontrollere nok computerkraft til at overmande netværket – hvilket ville koste flere penge og ressourcer, end man potentielt kunne tjene på angrebet.

Proof-of-stake er også en almindelig konsensusmekanisme, men i stedet for at løse et regnestykke skal brugerne stake en del af deres kryptovaluta for at validere transaktioner. Staking fungerer sådan, at du låser din kryptovaluta på blockchainen i noget, der kaldes staking pools, mod at modtage en belønning. Validatorer, som de kaldes, stiller deres kryptovaluta som sikkerhed for muligheden for at validere blokke.

Hvem der bliver valgt til at validere en blok – og dermed modtage belønningen – afhænger af, hvem der har låst mest krypto i længst tid i staking-poolen. Blokkene valideres af flere forskellige validatorer, og når et specifikt antal validatorer har verificeret blokken, er verificeringen færdig.

Staking sammenlignes ofte med en højrentekonto, hvor man indsætter et vist beløb og får udbetalt et afkast, der minder om renter. Hvis en validator forsøger at angribe netværket eller på anden måde opfører sig uhensigtsmæssigt, vil vedkommende blive straffet ved at miste en procentdel af sin kryptobeholdning. Derfor er det eneste rationelle valg at træffe beslutninger, der også er til fordel for netværket som helhed.

Cardano og Ethereum bruger PoS.

Ligheder og forskelle mellem PoW og PoS

Begge konsensusmekanismer har økonomiske konsekvenser som straf for forsøg på at manipulere eller angribe netværket. For minere (proof-of-work) er straffen, at man bruger store mængder computerkraft, energi og tid, hvilket koster penge. For validatorer (proof-of-stake) er det den kryptovaluta, man har staket, der er på spil.

En betydelig forskel mellem de to konsensusmekanismer er energiforbruget. Proof-of-stake hævdes at være 99,95 % mindre energikrævende end proof-of-work, fordi der ikke er behov for datakraft.

Proof-of-work (PoW)

Minere skal løse et matematisk regnestykke for at validere transaktioner og mine blokke.
At mine kræver computerkraft, strøm og udstyr.
Den første miner, der løser regnestykket, får en belønning.
Minere får “block-rewards” som belønning.
For at verificere en “urigtig” blok skal man have mere computerkraft en 51% af netværket.

Proof-of-stake (PoS)

Validatorer staker sin kryptovaluta for at validere transaktioner og skabe blokke.
At stake kræver ikke strøm, men at man har kryptovaluta, der låses på blockchainen.
Validatorerne bliver valgt og belønnet ud fra hvor længe og hvor meget, man har staket og ud fra en vis grad af tilfældighed.
Validatorerne får transaktionsgebyrer som belønning.
For at validere en urigtig blok skal man eje mere end 51% af kryptovalutaen på netværket.

Sådan fungerer staking af kryptovaluta

Staking er altså, at du låser din kryptovaluta på blockchainen for at optjene en belønning. Men hvorfor hjælper det blockchainen, at du låser dine coins? Jo, fordi du ved at låse dine coins har et incitament til at træffe valg, der er til det bedste for blockchainen. For eksempel: At angribe netværket vil være irrationelt, fordi netværket da vil blive mindre værd, og dermed også dine låste coins. Handlinger, der kan skade netværket, kan også føre til “slashing”, som betyder, at du fratages en andel af dine låste coins. Derfor er det eneste rationelle at træffe rationelle beslutninger, som også er til det bedste for netværket som helhed. På den måde stoler netværket på alle, der udvælges til at sikre platformen.

Det er ikke alle, der låser deres kryptovaluta, der får lov at være med til at validere transaktioner og dermed modtage belønning. Man er faktisk med i en konkurrence om at vinde muligheden for at gøre dette. To vigtige faktorer, der øger chancen for at vinde konkurrencen, er:

Hvor meget krypto du staker
Hvor længe du har staket

Alligevel, for at undgå, at det bliver uretfærdigt for folk, der ikke har så mange penge at rutte med, har blockchainen bestemt, at også tilfældigheder skal spille ind i forhold til vinderchancer. Det betyder, at det giver mening for alle at deltage i at sikre netværket, uanset hvor mange eller hvor få coins man staker.

Dem, der vinder konkurrencen og derefter validerer transaktioner, kaldes validatorer. Der kræves flere validatorer for at validere den samme blok, og når alle validatorerne er enige om, at blokken er korrekt opbygget, er processen færdig.

Hvordan staker man kryptovaluta?

Selv om staking ofte sammenlignes med at sætte penge i banken, har det indtil nu ikke været helt så enkelt.

Hver eneste kryptovaluta har sine egne regler for staking, forskellige belønninger og forskellige krav for at være med til at stake. Ethereum, for eksempel, kræver, at du har 32 ETH for at kunne blive en validator. Dette svarer til omkring 310.000 kroner baseret på kursen i dag. Du skal også låse din kryptovaluta i alt fra måneder til år – det ved man ikke endnu.

Heldigvis kan du snart stake kryptovaluta sikkert og superenkelt. Vi lancerer nemlig snart staking i Firi-appen! Vi vil gøre det muligt at starte staking med få klik.

Vi tager os af alt det komplekse og svære i forhold til staking, så du bare kan læne dig tilbage og se på, at din krypto gror.

Følg med i Firi-appen for at se, hvornår vi lancerer staking!

Fordele og ulemper ved at stake krypto

Fordele ved at stake krypto

Du kan tjene penge, mens du sover. Det er kryptoen, der arbejder for dig, og alt, hvad du behøver at gøre, er at holde (låse) din krypto over en periode.
Staking er mere energivenligt end mining. Det kan også være billigere at komme i gang, da du ikke behøver computerudstyr.
Ved at stake deltager du i blockchainens økosystem. Nogle blockchains giver dig også “stemmeret”, hvis du deltager i staking, hvilket betyder, at du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske med netværket fremadrettet.

Ulemper ved at stake kryptovaluta

Til tider kan der opstå kø for at stake eller unstake enkelte kryptovalutaer, som f.eks. Ethereum. I tilfælde af, at der er meget staking-trafik på blockchain-netværket, bliver der brugt et køsystem for at holde orden på, hvem der kommer først.
Kryptovaluta er meget volatilt. Store prisudsving kan føre til både gevinst og tab. Hvis du staker en krypto, der går ned i værdi, vil din belønning måske ikke blive så stor, som du håbede på.
Nogle blockchains kræver, at du staker et minimumsbeløb, som kan være ganske stort.
Det er aldrig gratis at stake kryptovaluta, og du skal ofte betale et mindre gebyr til den platform eller kryptobørs, du staker hos.

Hvad er risikoen ved at stake kryptovaluta?

Når du staker kryptovaluta, skal du acceptere, at dine midler er låst over en periode. I denne periode kan du risikere, at du havner i en situation, hvor du gerne ville have kunnet tage din kryptovaluta ud eller solgt den. Dette vil ikke være muligt, hvis du har forpligtet dig til at stake.

Hos Firi vil vi tilbyde dig at stake uden at låse din krypto. Dette afhænger dog af, hvilken krypto du vælger at stake.

Ofte stillede spørgsmål om staking

Hvilke kryptovalutaer kan stakes?

Der findes mange kryptovalutaer som kan stakes. Her er nogle af dem:

Ethereum netop overgået til at være en proof-of-stake-blockchain, så nu kan man altså stake ETH. Ethereum, der blev lanceret i 2015, er verdens næststørste kryptovaluta baseret på markedsværdi. Ethereum’s tilhørende kryptovaluta kaldes ether (ETH).

Cardanos kryptovaluta ADA kan også stakes. Blockchain-projekt Cardano blev grundlagt for at "skabe et mere balanceret og bæredygtigt økosystem" for kryptovalutaer.

Solana er en decentraliseret blockchain, som er programmerbar. Det vil sige, at man kan bygge smartkontrakter og decentraliserede apps på blockchainen, hvilket gør Solana til en af de Ethereum’s klare udfordrere.

Polkadot’s krypto DOT kan også stakes. Polkadot er bygget som en del af en større vision om et decentraliseret internet. Polkadot ønsker at forene store og unikke netværk, som for eksempel Bitcoin og Ethereum, sådan at de kan samarbejde på tværs af de to blockchains.

Hvorfor er det ikke alle kryptovalutaer man kan stake?

Bitcoin, for eksempel, tillader ikke staking. Det er fordi Bitcoin ikke er en proof-of-stake-blockchain, som for eksempel Ethereum er. Bitcoin benytter sig af proof-of-work for at verificere transaktioner og har derfor ikke brug for at deltagerne staker krypto.

Hvilken kryptovaluta er bedst at stake?

Vores råd er, at du gør din egen research og vælger, hvilken coin du vil stake, ud fra det. Vælg kun projekter, du har troen på. Se gerne på disse 3 faktorer, når du gør din research:

Kryptovalutaens værdi og stabilitet.

På generelt grundlag er det godt at vælge coins som er relativt stabile. Det vil sige krypto der har høj markedsværdi, godt rygte og som holdes af mange forskellige investorer.

Hvor mange coins vil der komme til at eksistere?

Hvis antallet coins er forhåndsbestemt kan knaphed og stigende efterspørgsel påvirke kryptovalutaens værdi.

Hvilke anvendelsesområder har projektet og kryptovalutaen?

Hvis et projekt kan vise reelle use cases og har nytteværdi, er der større sandsynlighed for større efterspørgsel.

Tjener man penge på at stake kryptovaluta?

Ja. Staking er en god måde at bruge kryptovaluta til at tjene passiv indkomst. Hvor meget du kan tjene kommer an på, hvor meget du satser og længe du staker kryptovalutaen.

Her er et meget forenklet eksempel på hvordan det kan se ud:

Du staker 10 000 kroner i ETH med APY* på 5 procent.

Det betyder, at du årligt vil tjene 500 kroner i belønning. Måske staker du også belønningen, hvilket vil betyde, at du også vil optjene belønning på belønningen.

*APY betyder Annual Percentage Yield. Vi kan oversætte dette med "årligt procentvis afkast”

Kan man tabe penge på at stake kryptovaluta?

Du kan ikke tabe penge på selve stakingen, men der er jo risiko for at den krypto du staker, og dermed har låst, falder i værdi. Som ved al anden investering i kryptovaluta, er der derfor risiko for at tabe penge når du staker. Vi anbefaler at du aldrig staker kryptovaluta du ikke har råd til at tabe.

Linda Helén Skuggen03/11/2022