Kryptovalutaen bitcoin

Hvordan fungerer krypto? – Myter og misforståelser om kryptovaluta

1. Bitcoin er noget useriøst pjat

Useriøst pjat! Dette er en af de myter, det er vigtigst for os at aflive. I 2021 er flere store seriøse aktører officielt begyndt at interessere sig for bitcoin. It-virksomheden Microstrategy har købt bitcoin for flere milliarder amerikanske dollars. Elon Musk, CEO for Tesla, har omtalt bitcoin på Twitter, og Tesla har købt bitcoin for omkring 10 milliarder danske kroner. I Firis hjemland, Norge, satser investorer også benhårdt på krypto. Den norske rigmand Kjell Inge Røkke har købt bitcoin for en halv milliard norske kroner, mens Øystein Stray Spetalen er gået ind som medejer af Firi gennem Tycoon Industrier og han har også kjøpt bitcoin privat.

Da Øystein Stray Spetalen besøgte konferencen DNB Invest i marts, omtalte han bitcoin som noget "pjat", men ...

- Når fakta ændrer sig, ændrer min holdning sig også. Jeg mødte grundlæggerne af Firi, Thuc og Øyvind, dagen efter optagelsen af podcasten i begyndelsen af marts og indså, at jeg havde taget fejl. Og da jeg så også læste, at Kjell Inge Røkke var gået ind i bitcoin, var der ikke så meget tvivl længere. Jeg ville ikke kunne holde ud at se, at Røkke tjener penge, mens jeg ikke gør, udtaler Øystein Stray Spetalen til Finansavisen.

2. Hvad går kryptovaluta ud på – er det kompliceret at sætte sig ind i?

Lidt, men du skal nok klare det! Der er utallige kilder til information derude, som fortæller, hvordan kryptovalutaer fungerer, så vi forstår godt, at det kan være en udfordring at navigere i alle disse kilder. Heldigvis er der også en masse gode kryptoentusiaster derude, som gerne deler tips og gode råd.

Desuden anbefaler vi, at alle begyndere starter deres kryptorejse med at sætte sig ind i bitcoin, som er den første og mest kendte kryptovaluta. Her kan du læse om, hvad bitcoin er.

3. Det er svært og dyrt at bruge kryptovaluta

Det er en myte! Der er mange, som tror, at det er meget kompliceret at bruge bitcoin og andre kryptovalutaer. Men det er bestemt ikke tilfældet. Det er både sikkert og nemt at investere i kryptovaluta hos Firi uden at gå på kompromis med sikkerheden, især fordi vi tager os af alt det tekniske, giver dig en wallet (digital tegnebog) og sørger for, at dine midler bliver opbevaret sikkert. Du kan handle kryptovaluta på få minutter.

Hvis du ønsker at købe fysiske varer med kryptovaluta, er du afhængig af, at modtageren kan modtage kryptovaluta. Det er f.eks. muligt at overføre penge fra en krypto-wallet til en anden – ligesom i en almindelig netbank. En af vores kolleger har f.eks. betalt for at leje en scooter på en lille caribisk ø med bitcoin, da den ene pengeautomat, der fandtes på øen, var løbet tør for dollars.

Vi kan dog endnu ikke anbefale at købe en kop kaffe med f.eks. bitcoin. Det skyldes, at bitcoin har et transaktionsgebyr, der er "lige højt", uanset om du køber en kop kaffe til 10 kroner eller et hus til 10 millioner. Teknologien er stadig under udvikling, og der findes andre kryptovalutaer, som kan være billigere at handle med.

6 nemme trin, når du vil overføre bitcoin via Firi:

  1. Find din telefon
  2. Åbn Firi-appen, og log ind med MitID
  3. Scrol ned til "Tag mig til"
  4. Vælg "Send krypto" – Vælg valuta (bitcoin)
  5. Indtast modtagerens BTC-adresse og beløbet
  6. Tryk på Bekræft

Eftersom Firi nu er aktiv i Danmark, kan du købe og sælge kryptovaluta med danske kroner. Det betyder at du bl.a. kan spare vekselgebyret, som du skal betale når du bruger udenlandske platforme. Sammenlignet med sine konkurrenter har Firi attraktive priser. Det er gratis at oprette en konto og at indbetale både danske kroner og kryptovaluta. Alle børser tager kurtage for de forskellige valutaer, og vores priser kan du se her. Kurtage er den pris, man betaler for at gennemføre en handel på børsen, og hos Firi er den på 0,7 procent.

4. Bitcoin er ikke en rigtig valuta med værdi

Det er en myte! Kryptovaluta er en virtuel valuta, der kan veksles elektronisk.

Hvis en valuta skal have succes og have en værdi, skal den have nogle bestemte egenskaber:

  • Der skal være en grænse for, hvor mange enheder af valutaen der findes. Hvis der er for mange penge i omløb, kan der opstå inflation og økonomisk kollaps. Da bitcoin blev lanceret i 2009, besluttede udviklerne, at det ikke skulle være muligt at udvinde mere end 21 millioner bitcoin.
  • Det skal være muligt at opdele valutaen i mindre dele. Det kan sammenlignes med f.eks. øre eller cent. Man skal kunne veksle dele af valutaen til større eller mindre enheder, og man skal kunne købe alle mulige varer med valutaen. På samme måde som en krone er opdelt i 100 øre, er en bitcoin opdelt i 100.000.000 satoshi.
  • Folk skal kunne bruge valutaen, f.eks. til at handle med. Bitcoin er en decentral valuta, hvilket betyder, at folk kan bruge penge uden en tredjepart, såsom en bank, og at den kan bruges af alle, der har en bitcoin-wallet.
  • Det skal være nemt at overføre valuta fra person til person. Bitcoin kan nemt overføres fra én person til en anden på få minutter. Dette gøres f.eks. direkte mellem wallets eller på børser som Firi.
  • Valutaen skal være holdbar og kunne modstå et chok. Bitcoin kan ikke ødelægges på samme måde, som f.eks. en hundredkroneseddel kan, da det ikke er en fysisk enhed. Det er dog stadig muligt at miste bitcoin, hvis man ikke har styr på sine adgangskoder og nøgler.
  • Det skal være svært at forfalske valutaen. Bitcoin er stort set umuligt at forfalske på grund af brugen af avanceret kryptografi og blockchain-teknologi.

Bitcoin opfylder alle ovenstående krav og kan derfor fungere som penge. Ud over at være penge er bitcoin også et separat betalingssystem.

Her kan du læse mere om, hvorfor norske kryptoforskere mener, at bitcoin har værdi.

5. Kryptovaluta vil erstatte fiat-valutaer

Hvem ved? Fiat-valutaer er penge, der udstedes og anerkendes af centralbankerne. Det er f.eks. danske kroner og amerikanske dollars. Mange kryptoentusiaster har forudsagt, at kryptovaluta kan erstatte fiat-valutaer i fremtiden, mens andre mener, at det ikke kan ske. Vil robotter erstatte mennesker på arbejdsmarkedet? Hvem ved – fremtiden er spændende!

6. Vi har ikke brug for bitcoin som betalingssystem eller valuta, for det traditionelle bank- og pengesystem fungerer

Det er en myte! Bitcoin er en verdensomspændende valuta med en veldefineret pengepolitik. Værdien af bitcoin svinger meget, men antallet af bitcoin er fast. Ingen kan beslutte, at der skal skabes flere bitcoin, for det styres af softwaren og interaktionen mellem brugere, finansielle aktører og minere ("guldgravere"). Det betyder, at folk i lande som Venezuela, Sudan og Tyrkiet har kunnet undslippe ekstrem inflation ved at investere i bitcoin, enten gennem køb eller mining.

Som nævnt ovenfor er bitcoin ikke kun en kryptovaluta, men også et decentralt betalingssystem, hvilket vil sige, at det ikke er kontrolleret af banker eller regeringer. I Danmark er vi så heldige, at vi har et banksystem, der fungerer, og en regering, vi har tillid til, så for os er det måske ikke så vigtigt om bitcoin kommer på banen og kan tilbyde et system, hvor man er uafhængig af staten. Men sådan er det ikke overalt i verden. I lande med masser af korruption, banksystemer, der ikke rigtig fungerer, og begrænset demokrati kan bitcoin være et uvurderligt værktøj for borgerne.

Vi henviser igen til scooterudlejningen i Caribien – der var tale om et land med stor politisk uro, hvor banksystemet ikke fungerede ordentligt. Det var ikke kun vores kollega, der ikke havde adgang til dollars, men også indbyggerne på øen. Uden penge kunne de ikke købe mad og rent vand. Det skete ofte. Men hvad nu, hvis alle brugte kryptovaluta?

7. Kryptovaluta er skadeligt for miljøet

Nja. I den senere tid har der været stor fokus på, hvordan kryptovaluta, især bitcoin, påvirker miljøet. Det kan ikke nægtes, at bitcoin kræver meget strøm og computerkraft. Men hvilken type energi bruges der? Overskudsenergi, faktisk.

Bitcoin kan hente og lagre energi på steder, hvor det ikke har været muligt tidligere, skriver Nikolai Johan Heum, teknologidirektør hos Enode.io i Dagens Næringsliv, og konkluderer, at "klimaet vinder".

Han argumenterer for, at for flere og flere energiproducenter kan bitcoin fungere som et batteri. Producenterne sælger overskudsenergi til bitcoin-minerne, så den ikke går til spilde.

Heller ikke forskeren Svein Ølnes fra Vestlandsforskning mener, at energiforbruget automatisk stiger.

Nye bitcoins kan skabes helt uden at tilføre energi, fortæller han til Forskning.no.

Hvad energiforbrug angår, er der ingen i kryptovaluta-verdenen, der lægger skjul på, at Bitcoin bruger meget energi. Til gengæld lægger mange vægt på at gøre opmærksom på, at Bitcoin-systemet tilfører en værdi til verdenssamfundet, som det giver mening at bruge energi på. Hvis du sætter dig ind i, hvordan det globale finansielle system fungerer, hvilke udfordringer det har, og hvilke problemer Bitcoin vil kunne hjælpe med at løse, vil du også nemmere kunne vurdere, om energiforbruget er berettiget.

8. Kryptovaluta bruges kun af kriminelle

Det er en myte! Dette er en af de mest sejlivede myter vedrørende krypto. Den udspringer bl.a. af, at bitcoin i de første år blev brugt til handel på det ulovlige websted "Silk Road", før det blev lukket, og ejeren anholdt.

Det er dog vigtigt at tænke sig om en ekstra gang her. For det første: Kontanter er stadig det mest udbredte betalingsmiddel for kriminelle, da de er svære at spore og nemme at omsætte. Skal vi afskaffe kontanter af den grund? Eller kan det tænkes, at kontanter har en funktion, der er værdifuld for resten af samfundet? Desuden er det sted, hvor de fleste sorte penge bliver hvidvasket, i det traditionelle banksystem. Alligevel er der ingen, der påstår, at "penge kun er for kriminelle", for det giver ingen mening.

En anden ting er, at kriminelle ofte er tidligt ude i forhold til at tage ny teknologi i brug. Det gjaldt selve internettet i sin tid, droneteknologi, mobiltelefoner, bilen og mange andre ting. Det er et uigennemtænkt argument, at man ikke skal bruge en ny teknologi, fordi kriminelle tilfældigvis også bruger den.

Vi tror, at denne myte skyldes, at afsender og modtager af kryptovaluta er "anonyme". Men det er kun delvist rigtigt, for samtidig kan alle transaktioner læses af alle interesserede, og bitcoin kan spores tilbage til deres oprindelse, eftersom softwarens kildekode og blockchain'en er offentligt tilgængelige. Det kan du læse mere om i vores artikel om blockchain explorers. I modsætning hertil er det traditionelle pengesystem meget mere "lukket" for offentligheden.

Firi er registreret hos det norske og danske Finanstilsyn og overholder hvidvaskloven og "kend din kunde-princippet", og vi arbejder aktivt på at forhindre, at vores platform bliver brugt til ulovlige transaktioner.

9. Bitcoin er et pyramidespil, og Firi er svindel

Det er en myte! Bitcoin er en decentral valuta. Der er ingen, der bestemmer, og der er ingen mellemmænd. Kilden til denne myte er sandsynligvis, at der er nogle, som hævder, at bitcoin ikke har nogen reel iboende værdi og ikke kan bruges i praksis. Det er således et "værdiløst" system, der kun handler om at lokke nye brugere til.

Måske har folk denne holdning, fordi bitcoin eksisterer digitalt og ikke fysisk, fordi de ikke forstår teknologien, og fordi man har en forsimplet forståelse af, hvad "værdi" er. Hvis man f.eks. sammenligner bitcoin med aktier, bruger man metoder til værdiansættelse, der er tilpasset aktier. Men en bitcoin er ikke en aktie. Det er meget mere nærliggende at sammenligne bitcoins egenskaber med en råvare som guld.

Et godt sted at begynde kan være at sætte sig ind i Bitcoins "whitepaper” og at læse om, hvilke problemer Bitcoin kan løse.

Ud over at Firi som tidligere nævnt er registreret hos det norske og danske Finanstilsyn, er virksomheden også en af de hurtigst voksende iværksættervirksomheder i norden med seriøse investorer på ejersiden. Du kan derfor være tryg ved, at alle investeringer, du foretager hos os, er sikre. Vi vil gøre det nemt og sikkert at komme i gang med handel og opsparing i krypto.

Er du klar til at starte din kryptorejse, nu vi har aflivet alle myterne? Så læs mere om, hvordan du registrerer dig, her!