Hvordan fungerer Bitcoin mining?

Er det virkelig muligt at “lave” bitcoin? Hvorfor findes Bitcoin mining, og hvorfor bruger det energi? I denne guide forklarer vi, hvordan mining af bitcoin fungerer i praksis, hvorfor det er nødvendigt, og hvilken rolle energiforbruget spiller.

Hvis det er første gang, du læser om bitcoin mining, kan det måske virke kompliceret. Prøv blot at følge med så godt du kan. De fleste har stået samme sted, og med tiden bliver emnet lettere at forstå – og ofte også mere interessant.

Fakta

Hvad er Bitcoin mining?

Bitcoin mining er den proces, hvor nye bitcoins sættes i cirkulation. Det er samtidig den måde, hvorpå nye transaktioner bliver bekræftet af netværket, og en helt central del af vedligeholdelsen af Bitcoin-blockchainen.

Du har sikkert hørt historier om hvordan folk er blevet rige på at mine Bitcoin i garagen, eller hvordan grafikkort er udsolgt i butikken på grund af  “guldfeber” over Bitcoin mining.

Du har sikkert hørt historier om, hvordan folk i Bitcoins tidlige dage blev rige på at mine bitcoin hjemme i garagen – eller om hvordan grafikkort forsvandt fra hylderne på grund af en slags “guldfeber” omkring mining.

Inden du investerer tid og penge i udstyr, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at krypto mining i dag er stærkt professionaliseret. I Bitcoins tilfælde udføres mining primært af store mining-selskaber og netværk af minere, kaldet “mining pools”, som har investeret hundredvis af millioner i specialudstyr og datacentre. Dagene, hvor man kunne mine bitcoin profitabelt hjemme i kælderen, er i praksis forbi. Det er dog stadig muligt at mine visse mindre og mindre kendte kryptovalutaer.

Samtidig bevæger mange kryptovalutaer sig væk fra mining og over mod konsensusmodellen “proof of stake”, som ikke kræver mining.

Læs mere om Bitcoin, se seneste nyt og følg kursudviklingen her.

Hvorfor Bitcoin mining?

Mining er processen, hvor computerkraft bruges til at behandle transaktioner, sikre netværket og holde hele systemet synkroniseret. Mining er afgørende for at opretholde et decentraliseret netværk med deltagere fra hele verden, hvor ingen enkelt aktør har kontrol.

Krypto mining udføres ved hjælp af avancerede computere, der løser ekstremt komplekse matematiske problemer. Den miner, der først finder løsningen, får lov til at tilføje den næste blok til blockchainen og modtager en såkaldt “block reward” i bitcoin. Herefter starter processen forfra. Denne metode til at sikre netværket kaldes “Proof of Work”.

Bitcoin-minerne sikrer netværket, fordi det ville kræve enorme ressourcer at manipulere eller angribe blockchainen. Et angreb ville kræve så meget computerkraft og energi, at det i praksis ville koste mere, end man potentielt kunne tjene på det.

For at forklare det enkelt: Hvis det koster 10.000 kr. at bryde ind i en bank, og banken kun indeholder 9.000 kr., er der ingen, der vil forsøge. Det samme princip gælder for Bitcoin-netværket.

Hvad er en bitcoin-blok og “block reward”?

En bitcoin-blok er en datastruktur, som i grove træk består af en samling transaktioner, en reference til den forrige blok samt yderligere teknisk information. Når blokke kobles sammen, danner de en kæde – en blockchain. Den første bitcoin-blok blev minet den 3. januar 2009.

Hver blok indeholder mindst én transaktion. Den første transaktion kaldes “coinbase-transaktionen”. Det er den transaktion, hvor mineren modtager sin belønning. Den har ingen “inputs”, kun et “output” i form af en block reward.

I begyndelsen var block reward på 50 BTC, men belønningen halveres cirka hvert fjerde år. Ved halveringen i maj 2020 blev block reward reduceret til 6,25 BTC. Denne begivenhed kaldes “Bitcoin halveringen” og har historisk været forbundet med nye perioder med prisstigninger.

Det estimeres, at den sidste bitcoin vil blive minet omkring år 2140. Allerede i dag er næsten 90 % af alle bitcoins i cirkulation. Der vil aldrig eksistere mere end 21.000.000 bitcoins, hvilket gør bitcoin til et knapt aktiv med lav eller ingen inflation. Dette er en af årsagerne til, at bitcoin tillægges værdi.

Ud over coinbase-transaktionen indeholder en blok typisk omkring 2.000 transaktioner. Antallet afhænger af aktiviteten på netværket og størrelsen på transaktionerne. Det er den anden måde, minerne tjener penge på – gennem transaktionsgebyrer.

Økonomiske incitamenter betyder, at minerne prioriterer transaktioner med højest gebyr. Betaler du et lavt gebyr, kan det tage længere tid, før din transaktion kommer med i en blok. De fleste wallets håndterer dog gebyret automatisk.

Blockchainen

Hver bitcoin-blok indeholder en reference til den forrige blok. Dermed dannes en ubrudt kæde af blokke. Hvis du kører din egen node, kan du selv verificere, at blockchainen er gyldig, at transaktionerne er korrekte, og at blokkene følger reglerne for “Proof of Work”.

Illustrationen ovenfor er fra Mempool.space og viser en oversigt over de seneste bitcoin-blokke. Her kan man blandt andet se, hvornår en transaktion forventes at blive inkluderet i en blok.

Produktion af blokke

Det første skridt i mining-processen er at oprette en “block template”. Det indebærer at samle gyldige transaktioner og sikre korrekt reference til den forrige blok. Dette kræver minimal computerkraft. Det næste skridt er det, der kræver langt størstedelen af arbejdet.

Hashing

For at en bitcoin-blok er gyldig, skal dens hash være lavere end en bestemt værdi. Det er dette, minerne bruger deres computerkraft på. Processen kaldes “hashing”.

Hashing betyder, at man sender data gennem en hash-funktion, som giver et fast output. En lille ændring i input giver et helt andet resultat, og det er umuligt at forudsige outputtet på forhånd. Derfor er den eneste metode at prøve sig frem igen og igen.

Hvis hashen er lav nok, er blokken gyldig og offentliggøres. Resten af netværket verificerer den og tilføjer den til blockchainen. Herefter starter processen forfra.

Hvordan mining sikrer bitcoin

Fordi hver blok refererer til den forrige, kræver det enorm computerkraft at ændre en tidligere blok. Jo længere tilbage i kæden man forsøger at ændre noget, desto mere arbejde kræves der. For praktiske formål anses en transaktion for uforanderlig efter seks bekræftelser.

Hos Firi krediterer vi bitcoin-transaktioner efter færre bekræftelser, så du ikke skal vente unødigt længe, når du overfører bitcoin til handel hos os.

Hvilket udstyr bruges til krypto mining?

CPU mining:

Mining med en almindelig processor var udbredt i begyndelsen, men er i dag for langsomt og uøkonomisk.

GPU Mining:

GPU mining bruger grafikkort som i gaming-PC’er. Det bruges stadig til visse kryptovalutaer, men har høje opstartsomkostninger og et stort strømforbrug

ASIC Mining

ASIC mining benytter specialudviklet hardware, der er designet specifikt til mining. Det er langt mere effektivt, men også meget dyrt.

Illustrationen viser en ASIC miner. På verdensplan beregnes der hvert sekund enorme mængder hashes for at sikre Bitcoin-netværket.

Bitcoin mining og energiforbrug

Er Bitcoin mining energispild? Det afhænger af, om man mener, det er værd at bruge energi på et globalt, uafhængigt og censurresistent pengesystem.

Debatten er kompleks, men det er værd at nævne, at mange initiativer arbejder på at reducere klimaaftrykket gennem brug af grøn energi og smartere løsninger.

Store globale systemer – som banker, handel og finansielle infrastrukturer – bruger også betydelige mængder energi. Spørgsmålet er derfor, hvad vi som samfund mener, det er værd at bruge energi på.

Hvor i verden mines Bitcoin?

Bitcoin mining foregår over hele verden, men er koncentreret i områder med gunstig lovgivning og billig strøm. Historisk var Kina et centrum for mining, men efter ændringer i lovgivningen er mange minere flyttet til blandt andet USA og Kazakhstan.

Den geografiske spredning styrker decentraliseringen og dermed sikkerheden i Bitcoin-netværket.

Kort opsummering.

Hvis du vil dykke endnu dybere ned i Bitcoin, anbefaler vi at besøge bitcoins officielle hjemmeside og læse det oprindelige whitepaper.