Myte: Krypto er ureguleret og kun for kriminelle
I denne artikel vil vi dykke ned i påstanden om, at kryptoindustrien er "Det Vilde Vesten" og kun fungerer som en legeplads for kriminelle. Vores mål er at give dig en dybere forståelse af kryptoindustriens udvikling som mere og mere er en integreret del af fremtidens finansielle landskab samt teknologiens egenskaber.
Fra Det Vilde Vesten til Reguleret Finansverden
Vi lever i en tidsalder, hvor digital innovation og uundgåelige forandringer har gjort kryptovalutaer og blockchain-teknologi til centrale emner i livlige debatter og diskussioner. En udbredt påstand, som fortsat ofte nævnes, er at krypto udelukkende er et værktøj for kriminelle. Og hvor der jo findes kriminelle i krypto, som i alle andre industrier, så er der tekniske forklaringer og data der viser at det faktisk ikke er en udbredt udfordring for netop kryptoindustrien.
Er Krypto for kriminelle?
I kryptoindustriens tidlige dage er der ingen tvivl om at aktiviteter på blockchains med krypto var præget af en vis grad af kriminel aktivitet. Historisk set blev op til 20% af transaktionerne på Bitcoin-netværket forbundet med ulovlige aktiviteter dengang. Men tiderne har ændret sig, især med hensyn til hvordan Bitcoin-netværket og andre blockchains anvendes. De seneste data fra det globale analyseselskab Chainanalysis estimerer, at blot 0,14 procent af volumen af alle kryptotransaktioner i 2024 direkte kan knyttes til ulovlige aktiviteter. Tallet kan stige en smule, i takt med at Chainalysis’ værktøjer identificerer flere ulovlige transaktioner bagudrettet. Året før, i 2023, var tallet 0,61 procent. Men for at sige om dette er højt eller lavt, så må vi jo sammenligne tallene med noget andet: Globalt vurderes det, at hvidvask og andre ulovlige aktiviteter udgør 2–5 procent af verdens bruttonationalprodukt, hvoraf kun mellem 0,6 og 1,6 procent beslaglægges. Denne aktivitet foregår i de traditionelle finansielle systemer. Det er derfor svært at konkludere andet end, at kriminalitet i krypto ikke er særligt højt og at langt den største andel af aktivitet på blockchains er helt lovlige.
Det er også den konklusion, en Europol-rapport fra januar 2022 kommer frem til:
“Dog ser brugen af kryptovaluta til ulovlige aktiviteter ud til kun at udgøre en lille del af den samlede kryptovalutaøkonomi, og den forekommer at være relativt mindre end mængden af ulovlige midler i det traditionelle finansielle system.”
Kender man blockchain-teknologiens egenskaber så er det også svært at tro på at netop denne infrastruktur skulle være særligt god for netop kriminelle. På blockchain er alle transaktionerne jo gemt for altid og alle kan se dem. Det er præcis det modsatte af, hvad kriminelle ønsker sig. Som udgangspunkt er det derfor muligt at følge pengestrømme langt hurtigere, længere og mere gennemgribende, end traditionelle banker kan både i komplicerede netværk af kriminelle og over landegrænser.
Det er også værd at bemærke, at både virksomheder inden for krypto industrien og myndighederne er blevet bedre til at analysere data på blockchainen og spore transaktioner så de kriminelle der alligevel forsøger sig med krypto nemmere kan holdes til ansvar for deres handlinger.
Kryptoindustriens Regulering
Påstanden om, at kryptoindustrien minder om "Det Vilde Vesten" uden regler, er i stigende grad blevet overdrevet. Internationale organisationer som G20 og Financial Action Task Force (FATF) har dedikeret sig til at etablere standarder og retningslinjer for kryptoindustrien. I 2019 blev de første globale standarder implementeret med det formål at bekæmpe ulovlige finansielle aktiviteter inden for sektoren. Derudover har flere lande indført egne regler og reguleringer for kryptoindustrien.
Som nævnt før, trådte der i 2019, nye regler i kraft, som krævede, at tjenester til udveksling og opbevaring af kryptovaluta registrerede sig hos finans tilsynsmyndighederne. Dette betød, at nationale kryptovalutavekslinger skulle overholde strenge regler for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Disse regler inkluderede omfattende krav til kundekontrol, verifikation af kunders identitet og indsamling af oplysninger om formålet med kundeforhold og kundens transaktioner. Vekslinger blev også forpligtet til at have interne procedurer til overvågning og rapportering af mistænkelige transaktioner til de nationale myndigheder.
Det er Finanstilsynet der fører tilsyn med disse mange regler på Anti hvidvask området og også med den lovgivningen der hedder “Travel Rule” som pålægger den enkelte kryptobørs eller aktør at være særligt opmærksomme på de transaktioner der går gennem eller på deres platform.
Fra 1 januar 2025 trådte den europæiske forordning MICA i kraft. Denne forordning sikrer at kryptoaktører der henvender sig til og tilbyder services til borgere i EU skal leve op til en lang række krav og at tilsynet med om dette sker foretages af Finanstilsynet. Nedenfor har vi skrevet nogle punkter omkring hvad MICA indeholder.
Pr. 1 januar 2026 er ligeledes der krav om at europæiske kryptobørser automatisk skal indberette til myndighederne og at kryptobørser udenfor EU kan blive bedt om at indberette informationer omkring deres EU kunder.
I US er de regulatoriske krav og planer om flere også igang. Her reguleres Stablecoins under den såkaldte GENIUS ACT og andre kryptovalutaer kommer til at blive reguleret under CLARITY ACT.
Sporing af kriminelle inden for kryptoindustrien
Som kort nævnt tidligere er én af de unikke fordele ved kryptoindustrien er dens gennemsigtighed. Alle transaktioner er synlige på blockchain, hvilket har muliggjort udviklingen af sofistikerede værktøjer til at identificere mistænkelig aktivitet. Virksomheder som Chainalysis sporer og analyserer disse data i realtid, hvilket er værdifuldt for industrien såvel som for politi og myndigheder i deres indsats mod kriminalitet.
Samarbejde på tværs af landegrænser er blevet lettere i forsøget på at opspore kriminelle netværk. Adskillige store kriminelle ringe og terrororganisationers aktiviteter er blevet stoppet og opsporet ved hjælp af blockchain-analyse. Dette ville have udgjort en betydelig udfordring, hvis de samme kriminelle havde brugt det konventionelle finansielle system eller kontanter til deres transaktioner.
Fremtidig regulering af kryptovaluta
Kryptoindustrien har udviklet sig fra at være præget af kriminalitet i sin tidlige historie til at være reguleret og transparent i dag. Fremtiden for krypto kommer til fortsat at være mere og mere reguleret så investorerne sikres bedst muligt.
Afslutningsvis er det vigtigt at indse, at kryptoindustrien og teknologien bag den fortsat udvikler sig i en hurtig takt. Reguleringen vil altid være lidt bagud som indenfor alle andre teknologiske udviklinger vi kender til.
Nogle vigtige punkter i MICA-forordningen
Gennemsigtighed
Reguleringen sigter mod at give bedre indsigt i og kontrol med virksomheder i branchen. Dette inkluderer krav om gennemsigtighed om, hvem der står bag virksomheden, gennemsigtighed om transaktioner og aktionærer.
Beskyttelse af investorer
Reguleringen vil øge beskyttelsen af investorer mod risici på kryptovalutamarkedet. Konkrete eksempler herpå er markedsmanipulation og insiderhandel.
Licenskrav
Virksomheder, der ønsker at tilbyde tjenester på kryptomarkedet, herunder handel, veksling og opbevaringstjenester, skal ansøge om licens og opfylde nye strenge krav for at drive en sådan virksomhed. Dette inkluderer kapitalkrav og krav til systemer, der forhindrer misbrug af tjenesten til hvidvaskning og finansiering af terrorisme.
Stablecoins
En ny og populær type krypto er såkaldte stablecoins. Stablecoins er ofte knyttet til værdien af en traditionel valuta som f.eks. EURO eller USD. Reguleringen vil kræve tilladelse til udstedere, kapitalkrav, gennemsigtighed og beskyttelse af brugere af disse.
Bøder og sanktioner
Reguleringen indeholder retningslinjer for branchen, og den angiver også, hvordan virksomheder kan sanktioneres for overtrædelse af reglerne. Dette kan omfatte bøder og tab af licens. Formålet hermed er at opretholde integritet og tillid til kryptovalutamarkedet.
Kritikken rettet mod MICA-forordningen er, at den hæmmer innovation og øger omkostningerne for innovative aktører. For andre fremstår forordningen som en positiv udvikling i et marked, der præges af ringe regulering. Uanset hvad vil forordningen sandsynligvis forhindre useriøse aktører i at skade branchens omdømme og øge forudsigeligheden for seriøse aktører.