Kryptovalutaer tilgaengelig på firi: Bitcoin, Litecoin, Ethereum, XRP

Hvordan vurderer Firi nye kryptovalutaer

Vi får mange spørgsmål om, hvilke nye kryptovalutaer vi vil tilbyde hos os, samt konkrete forespørgsler om kryptovalutaer, som folk gerne ville kunne handle hos os. Da vi spurgte vores følgere, hvad de vil have fra Firi i fremtiden, var listen over nye kryptovalutaer blandt top 3. At få flere kryptovalutaer på platformen er bestemt noget, vi ønsker at opnå! Ikke desto mindre skal vi lave nogle vurderinger omkring den enkelte kryptovaluta, før vi kan liste den. Det vil vi forsøge at uddybe lidt mere her.

Nye kryptovalutaer hos Firi?

Hvilke kryptovalutaer vi tilføjer, vurderes ud fra flere faktorer. Den første er, at det skal være seriøse projekter, som især folk i Norden er interesserede i.

Nogle kryptovalutaer er populære i kort tid, måske på grund af hype på sociale medier, men så dør interessen efter et stykke tid og folk flytter til andre ting. De projekter, der er seriøse og mere etablerede, har ofte et community, der driver projektet fremad, og som skaber en interesse, der holder. Vi er her for vores kunder, og hvis efterspørgslen efter en kryptovaluta er stor, overvejer vi selvfølgelig at tilføje den. Men vi skal lave en vurdering af, om denne interesse holder.

Det tæller også positivt, hvis vi har folk, der gerne vil være market-makers og skabe likviditet i markedet. Det er vigtigt for at markedet kan fungere godt. Dette er den anden faktor, vi ser på. Hvis handelsvolumen er for lav på en kryptovaluta, vil det være sværere for dig som kunde at udfylde dine ordrer hurtigt og til gode priser.

Generelt mener vi, at det er vigtigt med en god likviditet på markederne, så man kan købe og sælge større mængder med et lavt spænd. Det ser vi som vigtigere end at have mange markeder, hvor man ikke kan købe/sælge til konkurrencedygtige priser.

Du kan læse mere om market-making, bots og handel via API’er her. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i market-making for en bestemt kryptovaluta.

Endelig skal vi altid undersøge, hvordan notering af nye kryptovalutaer løses med henblik på hvidvaskloven, som alle pengeinstitutter skal overholde. Når vi overvejer en ny kryptovaluta, skal vi derfor også tjekke med vores compliance afdeling.

Hvilke nye coins vil Firi tilbyde?

Det vil vi gerne kunne svare på. Vi vil tilføje mange flere kryptovalutaer men kan desværre ikke afsløre nogen specifikke planer for notering af kryptovalutaer lige nu.

Hvis du har ønsker, skal du endelig bare give lyd fra dig, enten på [email protected] eller i vores chat, når du er logget ind.

Vi anbefaler også, at du følger os på sociale medier, da vi også vil informere om notering af nye coins der.

Twitter

Facebook


Åsmund Holtan18/02/2022