Hvad er kryptovaluta?
Du har sikkert hørt om bitcoin og ethereum før, men hvis vi skal gå lidt dybere, hvad er kryptovaluta så helt præcist, og har kryptovalutaer overhovedet nogen værdi?
Kryptovalutaer kan beskrives som digitale valutaer baseret på blockchain-teknologi.
Ordet "krypto" skyldes brugen af kryptering til at beskytte information og sikre netværket med. Krypto betyder "skjult" eller "hemmelig" på oldgræsk, og kryptografi er videnskaben om principper og teknikker til at skjule information i forskellige kommunikationssituationer.
Kryptering er egentlig en gammel metode, der går ud på at ændre information med en hemmelig krypteringsnøgle, så den kun kan læses af dem, der har nøglen. Du har måske set spionfilm (f.eks. "The imitation game" fra 2014), hvor folk forsøger at afkode hemmelige beskeder? Kryptering bruges i mange forskellige sammenhænge til at beskytte informationer med på internettet – for bl.a. at beskytte dit privatliv og din sikkerhed.
Hvis vi ser det i forhold til kryptovaluta, er det kun dig, der har nøglen til din bitcoin-wallet, som kan få adgang til indholdet af den.
Aktivet, som altid er virtuelt, er således beskyttet med de teknikker, der kaldes kryptografi. Kryptovalutaer kører på decentrale netværk baseret på det, man kalder blockchain-teknologi. En blockchain er en slags digital "regnskabsbog", der samler al information om transaktionerne på netværket. Her kan man registrere, spore og synliggøre alle digitale transaktioner. En blockchain indsamler og gemmer data i blokke, der er knyttet til hinanden. Transaktionerne indsamles løbende, hvorefter man "godkender", at oplysningerne er korrekte, før man fortsætter. Det gør man for at sikre, at informationerne i blokken ikke kan manipuleres. En sådan samling af transaktioner betragtes som en "blok", og hver ny blok er knyttet til den forrige blok. Deltagerne er enige om, at alle godkendte blokke indeholder sikre oplysninger.
Det betyder, simpelt forklaret, at man kan overføre penge, altså kryptovaluta, til en modtager elektronisk uden at skulle gå via en pålidelig tredjepart, f.eks. en bank.
Det er det, man kalder decentralisering, og det er et af de vigtigste principper ved kryptovalutaer – altså at de normalt ikke er styret af en central myndighed. Det er en klar forskel i forhold til traditionelle valutaer, der kaldes fiat-valutaer, som betyder, at kryptovaluta teoretisk set er immun over for manipulation fra f.eks. myndighedernes side.
Grunden til, at man kan sige, at en kryptovaluta, f.eks. bitcoin, er decentral, er, at arbejdet med at opbevare, administrere og sikre informationerne på netværket er spredt ud til deltagere over hele verden. Derfor kan man ikke påvirke netværket ved at angribe én af aktørerne, men skal i teorien styre størstedelen af deltagerne på samme tid for at have kontrol over netværket.
Kryptovalutaerne er baseret på økonomiske modeller, der gør det urentabelt at prøve på det. For eksempel fordi man skulle kontrollere en enorm mængde computerkraft for at manipulere bitcoin-netværket, og det vil koste mere, end man kan tjene på at udføre angrebet.
Hvis du vil blive klogere på, hvordan man handler krypto, kan du læse denne artikel om, hvordan man køber kryptovaluta, her.
Hvorfor kan en kryptovaluta have værdi?
Der er masser af myter og misforståelser om kryptovaluta, og en af dem er, at bitcoin ikke er en rigtig valuta med værdi. Som sagt er kryptovalutaer virtuelle valutaer, der kan veksles elektronisk, men for at en valuta kan få succes og have en værdi, skal den have nogle specifikke egenskaber:
- Der skal være en grænse for, hvor meget af valutaen der findes. Hvis der er for mange valutaenheder i omløb, kan der opstå inflation, hvilket kan føre til økonomisk kollaps. Da bitcoin blev lanceret i 2009, besluttede udviklerne, at det ikke skulle være muligt at udvinde mere end 21 millioner bitcoin.
- Det skal være muligt at opdele valutaen i mindre dele. Det kan sammenlignes med f.eks. cent eller øre. Det skal være muligt at veksle dele af valutaen til større eller mindre enheder og at købe forskellige varer med valutaen. Ligesom der går 100 øre på en krone, består en bitcoin af 100.000.000 satoshi.
- Man skal kunne bruge valutaen, f.eks. til handel. Bitcoin er decentral, hvilket betyder, at folk kan bruge penge uden at have en pålidelig tredjepart, f.eks. en bank, som mellemmand, og at alle, der har en bitcoin-wallet, kan bruge bitcoin.
- Det skal være nemt at overføre valuta fra én person til en anden. Det er nemt at overføre bitcoin fra én person til en anden, og det tager kun et par minutter. Det sker f.eks. direkte mellem wallets eller på børser som Firi.
- Valutaen skal være robust og kunne modstå et chok. En bitcoin kan ikke blive ødelagt, ligesom f.eks. en hundredkroneseddel kan, fordi det ikke er en fysisk enhed. Men det er stadig muligt at miste bitcoin, hvis man ikke har styr på sine adgangskoder og nøgler.
- Den bliver ikke påvirket af tidens tand og kan overleve store samfundsomvæltninger – ligesom guld. Derfor er bitcoin velegnet til at gemme værdi i over tid. Nationale valutaer er f.eks. tæt knyttet til et bestemt regime eller en bestemt nationalstat. Gennem historien er der utallige eksempler på, at sådanne valutaer kan miste deres værdi efter politiske ændringer. Hvor meget tror du f.eks., at sovjetiske rubler er værd i dag? Eller spanske pesetas?
- Det skal være svært at forfalske valutaen. Bitcoin er praktisk taget umulig at forfalske, fordi den er baseret på avanceret kryptografi og blockchain-teknologi.
Fiat-valutaer oplever inflation, der hvert år æder lidt af værdien. Til sammenligning har bitcoin en særdeles lav inflation, som bliver mindre med tiden og helt vil ophøre helt den dag, der er lavet 21.000.000 bitcoin. Bitcoin opfylder alle ovenstående krav og kan dermed fungere som penge, men bitcoin er især velegnet til lagring af værdi over tid.
Det er værd at bemærke, at andre kryptovalutaer enten kan have lignende eller andre egenskaber, f.eks. inflation. Nogle kan endda have en deflationær egenskab. Det betyder. at der bliver færre valutaenheder over tid. Man skal huske på, at ikke alle kryptovalutaer fungerer ligesom bitcoin, og at ikke alle har en iboende værdi ud over, at folk spekulerer i dem. Ved at lære mere om krypto og blockchains vil du nemmere kunne vurdere den enkelte kryptovaluta. Her hos Firi er vi naturligvis omhyggelige med, hvilke valutaer vi tilbyder, og vi lister kun valutaer fra seriøse projekter.
Verdens første kryptovaluta – bitcoin
For at forstå, hvad kryptovaluta er, anbefaler vi at begynde med at læse om, hvad bitcoin er. Der har været andre forsøg på digitale valutaer, men bitcoin var verdens første kryptovaluta baseret på blockchain-teknologi. Kort sagt er bitcoin en digital valuta, der kan opbevares og overføres direkte til hvem som helst hvor som helst i verden, uden at man behøver gå via en tredjepart. Dette lyder næsten fuldstændig som definitionen af kryptovaluta, og det skyldes, at bitcoin har sat standarden for denne type digitale aktiver.
Både bitcoin-netværket og kryptovalutaen bitcoin var revolutionerende, da projektet først blev beskrevet af stifteren/stifterne Satoshi Nakamoto i en såkaldt hvidbog i 2008 og kort efter lanceret. I dag er bitcoin vokset til at blive et verdensomspændende finansielt netværk til opbevaring af værdi og til betaling, men vi ved stadig ikke, hvem Satoshi Nakamoto er.
Du er velkommen til at læse vores artikel om udviklingen af bitcoin her. Vidste du f.eks., at første gang, bitcoin officielt blev brugt som betalingsmiddel, var, da en mand fra Florida købte to pizzaer for 10.000 bitcoin i 2010? Med dagens værdi svarer det til flere milliarder danske kroner! Den dag, hvor det fandt sted, er siden blevet kendt som "Bitcoin Pizza Day" og markeres hvert år af mange i kryptosamfundet med et "meme".
Vil du vide mere? Sådan køber du kryptovaluta!