Både proof-of-work og proof-of-stake er konsensus-mekanismer som forskellige kryptovalutaer bruger for at verificere transaktioner. Man kan også sige, at det er forskellige mekanismer for at sikre blockchainen til kryptovaluta. For eksempel skal PoW eller PoS sørge for at kun én person kan bruge én coin én gang samtidigt.
Proof-of-work er en af de mest almindelige konsensus-mekanismer i kryptovaluta, og bliver brugt af Bitcoin. Kort fortalt, skal minere løse et matematisk regnestykke og på den måde validere gyldigheden af blokken. Den første computer der løser regnestykket tildeles næste blok og får en “block-reward” med for eksempel bitcoins og så begynder processen på ny.
Mining bruger computerkraft til at processere transaktioner, sikre netværket og holde alle systemer synkroniseret med hinanden.
Minerne sikrer netværket ved, at det koster en potentiel angriber enorme ressourcer at manipulere eller ødelægge netværket. I praksis bliver det således umuligt at gennemføre et vellykket angreb, fordi man skal kontrollere nok computerkraft for at kunne overmande netværket. Det vil koste flere penge og ressourcer end det man potentielt set ville kunne tjene på et vellykket angreb.
Proof-of-stake er også en almindelig konsensus-mekanisme, men i stedet for at løse et regnestykke, skal brugerne stake noget af sin egen kryptovaluta for at validere transaktionen.
Staking fungerer sådan, at du låser din kryptovaluta på blockchainen, i det man kalder staking pools, i bytte for at modtage en belønning. Validatorer, som de kaldes, tilbyder således sin kryptovaluta som sikkerhed for muligheden for at validere blokke. Hvem der bliver valgt til at validere blokken, og dermed får en belønning, trækkes blandt dem der har låst mest krypto i længst tid i staking poolen. Blokkene bliver valideret af flere forskellige validatorer, og når et specifikt antal validatorer har verificeret blokken er verificeringen gennemført.
Staking kan minde om en højrentekonto, hvor man indsætter et bestemt beløb og får udbetalt et afkast som kan minde om en rente. Hvis en validator forsøger at angribe netværket, eller lignende, vil vedkommende blive straffet ved at personen mister en procentdel af sin kryptobeholdning. Derfor er det eneste rationelle, at tage beslutninger der er bedst for netværket som helhed.
Cardano bruger allerede PoS, og nu skal Ethereum også overgå til denne konsensus-mekanisme.
Begge konsensus-mekanismer har økonomiske konsekvenser som straf for at prøve at manipulere eller angribe netværket. For minere (proof-of-work) er straffen at man bruger meget computerkraft, energi og tid, hvilket koster penge. For validatorer (proof-of-stake) er det kryptovalutaen man har staket, der er på spil.
En betydelig forskel mellem de to konsensus-mekanismer er energiforbruget. Hvor proof-of-work blockchains kræver at minere bruger strøm for at validere transaktioner, lader proof-of-stake deltagere gøre dette med et betydeligt lavere ressourceforbrug.
