Ofte handler det om at svindlerne forsøger at udnytte den manglende viden hos nye og uerfarne krypto-investorer.
Der er specielt tre ting svindleren vil forsøge på:
- Narre dig til at give dem adgang til din kryptovaluta (fx. din adgangskoder eller MitID)
- Narre dig og andre til at købe noget der er værdiløst for derefter at stikke af med pengene og forsvinde.
- Få dig til at sende kryptvaluta til deres adresse ved at sige, at du til gengæld modtager X antal gange værdien tilbage
De mest almindelige svindelmetoder, som Firi afslører, kommer fra:
- E-mail
- SMS
- Telefonopkald
- Falske brugere på sociale medier
- Falske annoncer på sociale medier
Har du mistanke om, at du er blevet snydt eller udsat for anden online kriminalitet? Kontakt os på [email protected] og din bank så hurtigt som muligt.
Her har vi samlet nogle eksempler på forskellige svindelmetoder, man kan blive udsat for. Svindlere kan bruge flere forskellige metoder til at bedrage folk.
Phishing-svindel er designet til at narre brugere til at downloade ondsindet software, dele følsomme oplysninger eller personlige data (f.eks. sygesikrings- og kreditkort, bankkontonumre, login-legitimationsoplysninger som MitID) eller foretage andre handlinger, der udsætter dem selv eller deres arbejdsplads for cyberkriminalitet.
I nedenstående tilfælde forsøger svindleren at narre ofrene ved at sige, at de har en betydelig mængde Bitcoin stående på en adresse. De misbruger Firis logo for at få det til at se troværdigt ud. For at få adgang til midlerne skal offeret sende et depositum til svindlernes adresse for at få udbetalt deres Bitcoin. Svindelofferet vil naturligvis aldrig få disse penge tilbage. Mailen er skrevet i et avanceret sprog og skal se professionel ud, men essensen af det der står er "send os penge, så lover vi at sende dig endnu flere penge tilbage".

Hvordan undgår man det? Husk at seriøse aktører ALDRIG vil kontakte dig på denne måde, og at der i virkeligheden ikke kræves noget "indskud" for at overføre Bitcoin fra en Bitcoin-wallet. Du kan også tjekke afsenderens e-mailadresse, når du modtager sådanne e-mails. Ofte vil du se, at det kommer fra en mistænkelig adresse.
I denne e-mail lokker svindlerne ofre med løftet om en belønning, der venter på dem. De udgiver sig for at være Coinbase, men Coinbase vil aldrig kontakte deres kunder på denne måde.

Phishing på sociale medier
Dette eksempel viser et lignende fupnummer, der er opslået som et opslag på sociale medier fra en falsk konto. Her lokker svindlerne dig med tanken om, at du kan få gratis Bitcoin som "præmie". Husk, at svindlere ofte opretter falske konti, der udgiver sig for at være en anden.

I andre tilfælde kan svindlerne kontakte dig via beskedfunktionen på sociale medier. Messenger, Whatsapp, Twitter, Snapchat og så videre. De vil prøve at snyde dig til at klikke på et link og friste dig til, at du kan få noget gratis, eller at der er noget andet, der haster.
Hvordan undgår man det? Klik ALDRIG på linket. Du er velkommen til at rapportere det til Firi, hvis du ser nogen misbruge vores navn og logo på denne måde. Du kan også anmelde opslaget til Facebook. Du kan aldrig blindt stole på et opslag, der er postet på sociale medier. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke den profil, der har lagt opslaget op. Ofte ser man, at disse er nyoprettede og har få/ingen følgere. Der er ingen seriøse aktører, der uddeler gratis bitcoin på denne måde. Er det for godt til at være sandt? Hvis svaret her er ja, så er det nok ikke rigtigt.
Falske annoncer på sociale medier
I de senere år ser vi oftere og oftere, at svindlere bruger AI til at lave deepfake-videoer, hvor de misbruger kendte personer som Elon Musk. Disse videoer bruges ofte i videoannoncer på YouTube eller i andre sociale medier, der opfordrer folk til enten at investere i fupprojekter eller sende krypto til en fupadresse med løfte om, at de får dobbelt så meget kryptovaluta tilbage i en "giveaway".
Her kan du se et eksempel på sådan en deepfake video, der benytter sig af Elon Musk: https://www.youtube.com/watch?v=s-boRXkZPQE
For nylig er Michael Saylor, verdenskendt Bitcoin-investor og administrerende direktør for virksomheden Microstrategy, blevet misbrugt i deepfake-videoer, som svindlerne brugte i YouTube-annoncer. Sådanne annoncer lokker ofre med Bitcoins, der bliver givet væk, eller med andre lovende rentable investeringer.

Hvordan undgår man det? Tænk kritisk. Ville Elon Musk, Michael Saylor eller andre kendte personer give gratis Bitcoin eller lignende væk gennem sådanne annoncer på youtube? Hvorfor skulle de? Du kan også ofte se, at de er AI-genererede deepfake-videoer ved, at stemmen er forkert, eller at noget er mærkeligt med billedet og med ansigtsbevægelserne.
I et smishing-angreb sender cyberkriminelle vildledende tekstbeskeder for at narre ofrene til at dele personlige eller økonomiske oplysninger, klikke på ondsindede links eller downloade skadelig software eller applikationer.

Det er også ret almindeligt, at svindlere sender SMS ud, der taler om levering af en "pakke". Da mange mennesker handler online, er det ikke ualmindeligt, at de venter på en pakke og bliver fristet til at klikke på linket.

Hvordan undgår man det? Klik ikke på links fra ukendte telefonnumre eller i mistænkelige tekstbeskeder. Seriøse aktører vil ikke kontakte dig på denne måde. Du kan spore pakken på andre måder, hvis du venter på noget, du har bestilt. Stol ikke på sms'er om pakker og lignende. Bloker nummeret og meld fra, hvis du har mulighed for det.
Svindlere kan, hvis de har fået adgang til dit telefonnummer, ringe til dig og forsøge at narre dig til at give personfølsomme oplysninger. Ofte kan de præsentere sig selv som eksperter, der vil hjælpe dig med noget. Det kan være, at de vil hjælpe dig med at investere, eller det kan være, at de fortæller dig om et problem, der skal løses og handles på akut. Pointen er at manipulere dig til ikke at undersøge nærmere og til at give følsomme oplysninger eller sende penge. Du kan læse denne artikel for et eksempel på, hvordan telefonsvindlere fungerer.
Hvordan undgår man det? Pas på, hvor du deler dit telefonnummer. Giv aldrig følsomme oplysninger til personer, du ikke kender. Du bør aldrig træffe forhastede beslutninger og altid undersøge påstande fra personer, du taler med i telefonen. En seriøs operatør vil aldrig bede dig om at give følsomme oplysninger over telefonen.
Falske kontrakter/dokumenter i posten
Selvom meget svindel foregår digitalt, er der også eksempler på, at folk er blevet udsat for svindelforsøg gennem falske kontrakter og dokumenter. Grunden til, at svindlere bruger dette, kan være, at folk stoler på lidt mere information, de får i fysiske dokumenter. Her har vi samlet nogle eksempler.

Svindlerne informerer offeret om, at der er kryptovaluta på en konto, der tilhører dem. Nogle gange kan de have falske børser, hvor offeret tidligere har indbetalt penge. Uanset hvad, for at få adgang til de låste midler, skal kunden sende penge til svindlerne som et "depositum".
Det næste billede er taget fra etherscan.io. Her kan du indtaste og finde information om alt, hvad der foregår på Ethereum-netværket. På billedet nedenfor kan du se en ethereum-adresse, hvor svindlerne hævder, at der er 45,39 ETH. De kan bruge dette som bevis på penge og derved narre kunden til at indbetale dem penge for at få disse midler. Hvad kunden ikke ved er, at det ikke er Ethereum-tokens, men fuldstændig værdiløse ERC-20-tokens, som svindlerne har skabt. De kan kalde dem "ETH" eller "Ethereum" i nogle tilfælde, men det betyder ikke, at det er ægte Ethereum. Bemærk, at Etherscan viser, at værdien af disse er $0,00. Med lidt teknisk viden kan du skabe sådanne værdiløse "mønter" og sende dem rundt på netværket. Disse svindlere udnytter deres ofres manglende tekniske viden.

Hvordan undgår man det? Du skal aldrig tro, at nogen, du ikke kender, vil give dig "gratis" penge. Det kommer ikke til at ske. Send ikke penge til nogen for at få midler, som de hævder er dine. Du bør heller ikke dele personlige oplysninger med dem. Seriøse skuespillere vil aldrig kontakte dig på denne måde.