Mand i mørkt rum der koder; Sådan kan du undgå investeringssvindel og bedrageri med Firi

Sådan kan du undgå svindel og bedrageri når du investerer i kryptovaluta | Firi

Hos Firi modtager vi ofte henvendelser fra kunder, der er i tvivl, om forskellige investeringsservices og investeringsselskaber er troværdige eller om det er svindel. Her er vores bedste tips til, hvordan du undgår svindel og bedrag, når du investerer i kryptovaluta, som f.eks bitcoin eller ethereum (ETH)

Først og fremmest ønsker vi at afklare almindelige spørgsmål om kryptovaluta og svindel.

Er Firi sikker? Og er Firi en seriøs udbyder?

JA. Firi er sikkert at bruge. Vi er registreret hos Finanstilsynet som en tjenesteudbyder til udveksling og opbevaring af virtuel valuta i Norge og ligeledes i Danmark som udbyder af tjenester med virtuel valuta (VASP). Firi har også afsat betydelige ressourcer til at holde platformen sikker, undgå hvidvaskning af penge og at afsløre forsøg på svindel.

I skrivende stund har vi omkring 200.000 kunder i Norden. Hos Firi finder du et udvalg af etablerede og respekterede kryptovalutaer til gode priser.

Du kan læse mere om opsparing og investering i kryptovaluta her.

Firi har afsløret flere forsøg på svindel

Vi har desværre ikke en udtømmende liste over hvem der er sikre eller hvad der er svindel og bedrageri. Men vi har afsløret og forhindret flere forsøg på svindel og ønsker her at bidrage med mere information.

Der er mange former for online-svindel. Det kan f.eks være svindel med e-handel, romantisk bedrageri, Microsoft-svindel, svindel med kreditkort, lotteri- og præmie svindel og der er mange flere.

Metoder, der anvendes til at bedrage krypto-investorer.

Ofte handler det om at svindlerne forsøger at udnytte den manglende viden hos nye og uerfarne krypto-investorer.

Der er specielt tre ting svindleren vil forsøge på:

  1. Narre dig til at give dem adgang til din kryptovaluta (fx. din adgangskoder eller MitID)
  2. Narre dig og andre til at købe noget der er værdiløst for derefter at stikke af med pengene og forsvinde.
  3. Få dig til at sende kryptvaluta til deres adresse ved at sige, at du til gengæld modtager X antal gange værdien tilbage


De mest almindelige svindelmetoder, som Firi afslører, kommer fra:

  • E-mail
  • SMS
  • Telefonopkald
  • Falske brugere på sociale medier
  • Falske annoncer på sociale medier

Har du mistanke om, at du er blevet snydt eller udsat for anden online kriminalitet? Kontakt os på [email protected] og din bank så hurtigt som muligt.

Her har vi samlet nogle eksempler på forskellige svindelmetoder, man kan blive udsat for. Svindlere kan bruge flere forskellige metoder til at bedrage folk.


Phishing via mail

Phishing-svindel er designet til at narre brugere til at downloade ondsindet software, dele følsomme oplysninger eller personlige data (f.eks. sygesikrings- og kreditkort, bankkontonumre, login-legitimationsoplysninger som MitID) eller foretage andre handlinger, der udsætter dem selv eller deres arbejdsplads for cyberkriminalitet.

I nedenstående tilfælde forsøger svindleren at narre ofrene ved at sige, at de har en betydelig mængde Bitcoin stående på en adresse. De misbruger Firis logo for at få det til at se troværdigt ud. For at få adgang til midlerne skal offeret sende et depositum til svindlernes adresse for at få udbetalt deres Bitcoin. Svindelofferet vil naturligvis aldrig få disse penge tilbage. Mailen er skrevet i et avanceret sprog og skal se professionel ud, men essensen af ​​det der står er "send os penge, så lover vi at sende dig endnu flere penge tilbage".

phishing email


Hvordan undgår man det? Husk at seriøse aktører ALDRIG vil kontakte dig på denne måde, og at der i virkeligheden ikke kræves noget "indskud" for at overføre Bitcoin fra en Bitcoin-wallet. Du kan også tjekke afsenderens e-mailadresse, når du modtager sådanne e-mails. Ofte vil du se, at det kommer fra en mistænkelig adresse.

I denne e-mail lokker svindlerne ofre med løftet om en belønning, der venter på dem. De udgiver sig for at være Coinbase, men Coinbase vil aldrig kontakte deres kunder på denne måde.

phishing email



Phishing på sociale medier

Dette eksempel viser et lignende fupnummer, der er opslået som et opslag på sociale medier fra en falsk konto. Her lokker svindlerne dig med tanken om, at du kan få gratis Bitcoin som "præmie". Husk, at svindlere ofte opretter falske konti, der udgiver sig for at være en anden.

phishing via sosiale medier



I andre tilfælde kan svindlerne kontakte dig via beskedfunktionen på sociale medier. Messenger, Whatsapp, Twitter, Snapchat og så videre. De vil prøve at snyde dig til at klikke på et link og friste dig til, at du kan få noget gratis, eller at der er noget andet, der haster.

Hvordan undgår man det? Klik ALDRIG på linket. Du er velkommen til at rapportere det til Firi, hvis du ser nogen misbruge vores navn og logo på denne måde. Du kan også anmelde opslaget til Facebook. Du kan aldrig blindt stole på et opslag, der er postet på sociale medier. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke den profil, der har lagt opslaget op. Ofte ser man, at disse er nyoprettede og har få/ingen følgere. Der er ingen seriøse aktører, der uddeler gratis bitcoin på denne måde. Er det for godt til at være sandt? Hvis svaret her er ja, så er det nok ikke rigtigt.


Falske annoncer på sociale medier

I de senere år ser vi oftere og oftere, at svindlere bruger AI til at lave deepfake-videoer, hvor de misbruger kendte personer som Elon Musk. Disse videoer bruges ofte i videoannoncer på YouTube eller i andre sociale medier, der opfordrer folk til enten at investere i fupprojekter eller sende krypto til en fupadresse med løfte om, at de får dobbelt så meget kryptovaluta tilbage i en "giveaway".


Her kan du se et eksempel på sådan en deepfake video, der benytter sig af Elon Musk: https://www.youtube.com/watch?v=s-boRXkZPQE

For nylig er Michael Saylor, verdenskendt Bitcoin-investor og administrerende direktør for virksomheden Microstrategy, blevet misbrugt i deepfake-videoer, som svindlerne brugte i YouTube-annoncer. Sådanne annoncer lokker ofre med Bitcoins, der bliver givet væk, eller med andre lovende rentable investeringer.

michael saylor deepfake


Hvordan undgår man det? Tænk kritisk. Ville Elon Musk, Michael Saylor eller andre kendte personer give gratis Bitcoin eller lignende væk gennem sådanne annoncer på youtube? Hvorfor skulle de? Du kan også ofte se, at de er AI-genererede deepfake-videoer ved, at stemmen er forkert, eller at noget er mærkeligt med billedet og med ansigtsbevægelserne.

Smishing (SMS-svindel)

I et smishing-angreb sender cyberkriminelle vildledende tekstbeskeder for at narre ofrene til at dele personlige eller økonomiske oplysninger, klikke på ondsindede links eller downloade skadelig software eller applikationer.

smishing



Det er også ret almindeligt, at svindlere sender SMS ud, der taler om levering af en "pakke". Da mange mennesker handler online, er det ikke ualmindeligt, at de venter på en pakke og bliver fristet til at klikke på linket.

smishing




Hvordan undgår man det? Klik ikke på links fra ukendte telefonnumre eller i mistænkelige tekstbeskeder. Seriøse aktører vil ikke kontakte dig på denne måde. Du kan spore pakken på andre måder, hvis du venter på noget, du har bestilt. Stol ikke på sms'er om pakker og lignende. Bloker nummeret og meld fra, hvis du har mulighed for det.


Svindel via telefon


Svindlere kan, hvis de har fået adgang til dit telefonnummer, ringe til dig og forsøge at narre dig til at give personfølsomme oplysninger. Ofte kan de præsentere sig selv som eksperter, der vil hjælpe dig med noget. Det kan være, at de vil hjælpe dig med at investere, eller det kan være, at de fortæller dig om et problem, der skal løses og handles på akut. Pointen er at manipulere dig til ikke at undersøge nærmere og til at give følsomme oplysninger eller sende penge. Du kan læse denne artikel for et eksempel på, hvordan telefonsvindlere fungerer.

Hvordan undgår man det? Pas på, hvor du deler dit telefonnummer. Giv aldrig følsomme oplysninger til personer, du ikke kender. Du bør aldrig træffe forhastede beslutninger og altid undersøge påstande fra personer, du taler med i telefonen. En seriøs operatør vil aldrig bede dig om at give følsomme oplysninger over telefonen.

Falske kontrakter/dokumenter i posten


Selvom meget svindel foregår digitalt, er der også eksempler på, at folk er blevet udsat for svindelforsøg gennem falske kontrakter og dokumenter. Grunden til, at svindlere bruger dette, kan være, at folk stoler på lidt mere information, de får i fysiske dokumenter. Her har vi samlet nogle eksempler.

falske kontrakter



Svindlerne informerer offeret om, at der er kryptovaluta på en konto, der tilhører dem. Nogle gange kan de have falske børser, hvor offeret tidligere har indbetalt penge. Uanset hvad, for at få adgang til de låste midler, skal kunden sende penge til svindlerne som et "depositum".

Det næste billede er taget fra etherscan.io. Her kan du indtaste og finde information om alt, hvad der foregår på Ethereum-netværket. På billedet nedenfor kan du se en ethereum-adresse, hvor svindlerne hævder, at der er 45,39 ETH. De kan bruge dette som bevis på penge og derved narre kunden til at indbetale dem penge for at få disse midler. Hvad kunden ikke ved er, at det ikke er Ethereum-tokens, men fuldstændig værdiløse ERC-20-tokens, som svindlerne har skabt. De kan kalde dem "ETH" eller "Ethereum" i nogle tilfælde, men det betyder ikke, at det er ægte Ethereum. Bemærk, at Etherscan viser, at værdien af ​​disse er $0,00. Med lidt teknisk viden kan du skabe sådanne værdiløse "mønter" og sende dem rundt på netværket. Disse svindlere udnytter deres ofres manglende tekniske viden.

falske tokens



Hvordan undgår man det? Du skal aldrig tro, at nogen, du ikke kender, vil give dig "gratis" penge. Det kommer ikke til at ske. Send ikke penge til nogen for at få midler, som de hævder er dine. Du bør heller ikke dele personlige oplysninger med dem. Seriøse skuespillere vil aldrig kontakte dig på denne måde.


Hvordan får svindlere adgang til din kryptovaluta?

Det kan de gøre ved f.eks at forsøge at narre dig til at dele din adgangskode eller til at give dem adgang til din krypto-wallet. Eller de vil forsøge at få dig til at klikke på links i e-mails eller på sociale medier, for derved at få adgang til at stjæle dine personlige oplysninger.

En anden typisk fremgangsmåde er, at de kontakter dig og præsenterer sig som ekspert. De lokker med gode afkast og vil forsøge at få dig til at overføre din krypto til dem så de kan “trade eller handle for dig”. Hvad du ikke ved er, at du aldrig ser dine penge igen. I afsnittet om investeringsbedrageri længere nede, kan du læse mere om denne form for svindel.

Sådan kan du undgå disse former for svindel:

  1. Stol ikke på fremmede der tilbyder at “trade” eller “handle” krypto for dig og send ALDRIG krypto til fremmede. Du får højst sandsynlig aldrig dine penge tilbage.
  2. Del aldrig adgangskoder eller private nøgler med nogen.
  3. Følg de almindelige sikkerhedsråd, brug stærke adgangskoder, brug antivirus og lad være med at klikke på mistænkelige links folk sender til dig.

Hvad er investeringssvindel?

Investeringssvindel, eller "bliv-rig-hurtigt-svindel", er de tilfælde, hvor der eksempelvis reklameres der for hvordan du kan investere så lidt som fx 100 kroner der i løbet af kort tid bliver til 1000 kroner. Ofte lokkes der med gunstige investeringer i produkter og eller tjenester som er svære at forstå, som for eksempel valuta, forex, aktier, investeringsforeninger eller kryptovaluta.

Svindlerne kan f.eks kontakte dig enten på e-mail, telefon eller via sociale medier, og de er ofte både svært overbevisende, høflige og professionelle, næsten som rådgivere, og de kan ofte henvise til andre i samme situation som dig. Vi ser også at svindlere udgiver sig for at være andre, eksempelvis Firi, på Facebook. De gør det ved at stjæle logo og tekst fra firmaet og efterfølgende kommenterer de på Facebook-indlæg med løfter om høj fortjeneste, hvis du overfører krypto til en krypto-wallet.

For at komme igang med investeringen, skal du altså overføre penge til disse svindlere, som lover både hurtigt og sikkert afkast. Vi har rapporteret flere websider som virker både overbevisende og professionelle, og som har grafer og tal der viser gode afkast. I tillæg hertil har nogle kunder informeret om, at de har investeret og at de også har nået at hæve noget af deres investering, men at der opstår problemer når de ønsker at tage hele deres investering ud, eller når beløbet er blevet større efter flere indskud.

Svindlerne opbygger din tillid ved at lade dig tage dele af din investering ud og forsøger dermed gi’ dig et godt indtryk af tjenesten. Det er heller ikke usædvanligt, at de hen ad vejen opfordrer dig til at anbefale tjenesten/platformen til venner og bekendte, og for hver person du får med vil du få en bonus.

Hvordan opdager og undgår du at blive udsat for investeringssvindel?

Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også det. Hvad er helhedsindtrykket du sidder tilbage med efter du har læst på hjemmesiden?

Her er nogle tips til hvordan du kan undgå at blive udsat for investeringssvindel:

  • Har selskabet kontaktet dig direkte på telefon, e-mail eller via sociale medier? Det er sjældent, at seriøse aktører/selskaber kontakter nye kunder direkte på denne måde, men det er meget almindeligt i svindelsager.
  • På sociale medier bør du tjekke om personen eller selskabet er ægte. Det gør du ved f.eks at tjekke hvor mange venner de har og hvornår de blev registreret.
  • Tjek om Finanstilsynet har listet selskabet under deres markedsadvarsler.
  • Er den information du får troværdig? Undersøg hjemmesiden og se om du finder information om personerne bag selskabet og tjenesten. Hos os finder du f.eks mere information under "Om os".
  • Vær også opmærksom på e-mail adressen eller adressefeltet på hjemmesiden du besøger. Ofte udgiver svindlerne sig for at være nogle andre. Det gælder særligt for banktjenester, investeringssider og lignende.
  • Søg selskabet og eventuelle personer du finder på hjemmesiden frem på Google. Hvem står bag tjenesten/selskabet og er der nogen der har skrevet positive eller negative kommentarer om selskabet. Vær opmærksom på at svindlerne ofte skriver positive kommentarer om sine egne tjenester. Læs derfor disse kommentarer igennem for at få et indtryk af om de faktisk er skrevet af “ægte” kunder i selskabet.
  • Udlever aldrig MitID/NemID, adgangskoder, kortinformation, PIN-koder eller andre oplysninger om dig selv. En seriøs aktør vil aldrig bede dig om at udlevere følsom information over telefon eller e-mail.
  • Vær opmærksom på personer der virker stressede eller som siger at du skal skynde dig at overføre penge. Dette sker oftest på telefon.
  • Lad være med at indbetale penge til gebyrer eller lignende, for at få de penge tilbage du tidligere har investeret. Seriøse aktører trækker selv gebyrer fra beløb du betaler og vil ikke bede om nye indskud for at dække dette.
  • Læg mærke til sproget hos den du taler/skriver med. Ser det ud som om teksten i e-mailen er oversat i Google translate er det et “Rødt flag”. Vær dog opmærksom på, at svindlerne bliver mere og mere sofistikerede og godt kan have et helt perfekt sprog.
  • Lad ikke andre få adgang til din PC, tablet eller din mobil via fjernstyring. Seriøse aktører tilbyder aldrig, eller kun yderst sjældent, hjælp ved brug af denne metode, men det er helt almindeligt i svindelsager.

Ovenstående liste er ikke udtømmende, men er nogle tips og råd, som vi håber kan hjælpe dig, når du skal vurdere en investeringstjeneste eller et selskab, som tilbyder at forvalte dine penge. Hvis du mistænker at du er blevet udsat for svindel, anbefaler vi dig at anmelde sagen til politiet og at kontakte din bank.

Du kan finde mere information om investeringssvindel og bedrageri her.

Klik her, hvis du vil du lære mere om hvordan man kan investere trygt og enkelt i kryptovaluta.



Hvad er “pump & dump” eller “rug-pull” svindel?

Her vil de ofte forsøge at få dig til at investere i et falsk kryptovaluta-projekt. Ofte vil de forsøge at lokke folk ind via sociale medier, med løfter om at dette er det nye “hotte” kryptovaluta projekt med potentiale for store afkast. De kan have falske profiler og lignende på sociale medier, som anbefaler dig at købe en specifik coin. Når folk så køber ind vil prisen ofte stige meget hurtigt. Derefter vil de pludselig sælge alle deres coins og stikke af med likviditeten fra platformen eller hvad det nu er, så prisen kollapser. På denne måde “trækker de tæppet væk” under benene på investorerne. Dette gælder specielt helt nye coins der publiceres på de såkaldt decentraliserede børser. Disse coins kan i nogle tilfælde programmeres på en måde, at de ikke kan sælges. Heldigvis er det muligt at afsløre sådanne svindlere, ved at foretage en grundig research på den aktuelle kryptovaluta før du investerer. Her er nogle “røde flag” som bør få dig til til at tænke dig om:

  • Teamet er anonyme.
  • Kan kun handles på obskure/ukendte kryptobørser.
  • Websiden ser amatøragtig ud.
  • De er en åbenlys kopi af en anden populær kryptovaluta.
  • De har meget få eller ingen følgere på sociale medier som twitter, telegram eller lignende.
  • De er helt nye og har ingen historik.
  • Du finder mistænkelige ting i koden. Dette kan tjekkes med værktøjer som f.eks https://tokensniffer.com/
  • Ingen af de mere erfarne krypto-investorer, krypto nyhedssider eller lignende kender til denne kryptovaluta.
  • De fremstår useriøse i både sprog og fremtoning.
  • Useriøse profiler på sociale medier anbefaler dig at købe.

Sådanne svindelnumre er en vigtig grund til, at Firi altid foretager en grundig vurdering, før vi lister nye kryptovalutaer. Vi vil aldrig liste kryptovalutaer, hvor der er fare for "rug pull"-svindel.

Åsmund Holtan23/01/2021