Uniswap (UNI)

Hvad er Uniswap (UNI) og hvordan fungerer det?

Krypto har revolutioneret det finansielle landskab og repræsenterer nye muligheder for investorer verden over. En innovation på dette område er decentraliserede kryptobørser (DEX'er). I denne artikel vil vi udforske den førende DEX, Uniswap, dens tilknyttede token Uniswap (UNI), og hvad man skal vide hvis man overvejer at investere i denne krypto.

Hvad er Uniswap?

Uniswap er en decentraliseret børs (DEX) bygget på Ethereums blockchain. I modsætning til traditionelle centraliserede børser (CEX'er), som er afhængige af mellemled for at udføre transaktioner, opererer Uniswap selvstændigt gennem smart contracts, hvilket giver brugere større kontrol og eliminerer behovet for mellemled.

Uniswap opererer på en innovativ handelsmekanisme kaldet en Automated Market Maker (AMM) model. AMM-modellen erstatter det traditionelle ordrebogssystem, der bruges af centraliserede børser, og introducerer likviditetspuljer ved handler.

Nogle nøglebegreber, der skal forklares:

Før vi går videre i artiklen, skal vi tage en simpel gennemgang af nogle nøglebegreber

Hvad er en "market maker"?

  • Et finansielt marked, såsom markedet for Bitcoin, består af en gruppe af købere og en gruppe af sælgere.
  • For at en handel kan gennemføres, hvis du for eksempel vil købe 1 BTC til en bestemt pris, skal du samtidig finde en, der er villig til at sælge 1 BTC til samme pris til dig. Det kan være tidskrævende. Måske kan du ikke finde nogen, der ønsker at sælge 1 BTC på det relevante tidspunkt? Eller måske vil de ikke sælge til den nuværende pris. Hvad laver du?

For at et marked kan blive stort og effektivt, skal du have en løsning på dette problem, så du kan købe når du vil og sælge når du vil. Du har brug for nogen til at tilføje likviditet til markedet.

Du har brug for en "market maker".

  • En "market maker" er en tredjepart, der fungerer som mellemmand mellem sælgere og købere, og som muliggør omgående salg og køb, så markedet er effektivt.
  • Denne market maker har til enhver tid et lager af Bitcoin og et lager på DKK. Når nogen vil købe, kan de købe bitcoin hos market maker for DKK. Når nogen senere vil sælge, kan de sælge bitcoin til market maker for DKK. Køber og sælger handler indirekte med hinanden gennem market maker, og market maker belønnes ved at tjene en lille procentdel af den samlede mængde af handlede BTC.

Så hvad er en automized marked marker?

  • En "automized market maker (AMM)" er, når denne proces, vi beskrev ovenfor, er automatiseret via smarte kontrakter på en blockchain.
  • De "aktier", som market maker har af DKK eller BTC, kaldes i dette tilfælde "liquidity pools". Forestil dig for eksempel, at når du sælger, sælger du BTC til liquidity poolen og får DKK tilbage. Og når du vil købe, får du BTC ud af liquidity pooln og sætter DKK ind. Alt dette sker automatisk via Uniswap-appen.
  • Du kan derfor købe, når du vil, og sælge, når du vil, uden anden mellemmand end Uniswap smart kontrakten.
  • Så hvor kommer likviditeten, altså den krypto, der er i liquidity pooln, fra? Det kommer fra andre krypto-investorer, der er villige til at låne deres kryptovaluta, fx 1 BTC, til liquidity pooln, mod at de selv modtager en betaling gennem transaktionsgebyrer. Disse kryptoinvestorer fungerer altså indirekte som market makers gennem liquidity pooln, og tjener renter på deres krypto som belønning for dette.

Firi forklarer: hvad er forskellen mellem en DEX og CEX?

En decentraliseret børs (DEX) er en form for kryptobørs, der opererer på en decentraliseret platform, typisk ved hjælp af blockchain-teknologi. DEX-platforme muliggør peer-to-peer-handel direkte mellem brugere uden behov for mellemmænd eller centraliseret kontrol. De giver brugerne mulighed for at bevare egenkontrol over deres midler ved at forbinde deres wallets til DEX-platformen. Transaktioner på DEX'er udføres typisk gennem smarte kontrakter, som automatisk udfører handlerne baseret på foruddefinerede betingelser. Eksempler på populære DEX-platforme omfatter Uniswap, SushiSwap og PancakeSwap.

På den anden side er en centraliseret børs (CEX) en traditionel form for børs, der opererer gennem en centraliseret organisation eller virksomhed. CEX'er fungerer som mellemled mellem købere og sælgere, hvilket letter handelen med de forskellige krypto. Disse børser kræver ofte, at brugere opretter konti og indsætter deres penge i wallets, som børsen opbevarer. DEX'er bevarer typisk kontrol over brugernes private nøgler og opbevarer deres midler i centraliserede wallets. Et eksempel på en CEX er Firi.

Hvad bruges kryptoen UNI til?

UNI-tokens der er den omhandlende krypto,  blev oprindeligt distribueret til brugere, der interagerede med Uniswap før september 2020. Denne tildeling gjorde det muligt for tidlige brugere og likviditetsudbydere at kræve en andel af UNI-forsyningen. Det samlede udbud af UNI er begrænset til 1 milliard tokens, med en del reserveret til løbende fællesskabs-incitamenter, udvikling af økosystemet og tildelinger til teamet.

Indehavere af UNI deltager aktivt i styringen af Uniswap-protokollen gennem on-chain-afstemning, og den fungerer derfor også som en såkaldt governance token. På den måde er Uniswap-protokollen demokratisk styret af ejerne, som sammen stemmer om forslag.Forslag kan indsendes af enhver UNI-indehaver, og afstemningen finder sted inden for en bestemt tidsramme. Stemmestyrken er proportional med antallet af UNI der holdes, hvilket giver fællesskabet mulighed for at forme Uniswaps retning og politik.

Uniswap har implementeret likviditets-mineprogrammer for at tilgodese likviditetsudbydere og tiltrække nye brugere til platformen. Disse programmer belønner UNI til brugere, der giver likviditet til specifikke token-par på Uniswap. Ved at bidrage til likviditetstilførsel tilstræber Uniswap at sikre et aktivt og likvidt handelsmiljø.

Ud over sin styringsrolle fungerer UNI som en værditilvækstmekanisme i Uniswap-økosystemet. En del af handelsgebyrerne, der genereres på platformen, bruges til at købe og brænde UNI-tokens, hvilket reducerer det samlede token-udbud over tid. Denne mekanisme har til formål at skabe knaphed og potentiel prisstigning for UNI-tokenholdere. Derudover bliver en del af gebyrerne tildelt likviditetsudbydere.

UNIs betydning rækker ud over selve Uniswap-platformen. Som en anerkendt token har UNI opnået integrationer med andre DeFi-protokoller og platforme. Dets anvendelighed og interoperabilitet har bidraget til væksten af det bredere DeFi-økosystem, hvilket giver brugerne adgang til en række decentraliserede finansielle tjenester.

Derudover har Uniswap et tilskudsprogram. UNI-tokens tildeles til at støtte udviklere, forskere og fællesskabsdrevne initiativer, der bidrager til at fremme Uniswap-protokollen. Dette program fremmer innovation, samarbejder og løbende forbedringer i økosystemet.

Brugen af UNI-tokens har til formål at stemme overens med Uniswaps overordnede principper om decentralisering, sikkerhed og gennemsigtighed. Ved at give token-indehavere mulighed for aktivt at deltage i styringsbeslutninger, sigter Uniswap mod at skabe en platform, der er drevet af fællesskabet og dermed tager ansvar over for sine brugere.

Hvem grundlagde Uniswap og hvad var visionen bag?

Hayden Adams, en ingeniør med baggrund i maskinteknik, udviklede Uniswap i 2018, mens han udforskede måder at forbedre decentraliserede børser på. Hans vision var at skabe en mere effektiv, brugervenlig og decentraliseret handelsplatform, der ville fjerne de barrierer og begrænsninger, der er forbundet med traditionelle centraliserede børser.

Hayden Adams' vision for Uniswap fokuserer på tre nøgleprincipper:

  • Decentralisering: Adams havde til formål at skabe en yderst decentral børs, der fungerede selvstændigt uden behov for mellemmænd eller centrale myndigheder. Ved at udnytte smart contracts på Ethereums blockchain, giver Uniswap brugere mulighed for at handle krypto direkte fra deres wallets, hvilket sikrer en peer-to-peer handelsoplevelse der ikke kræver tillid mellem de handlende parter.
  • Tilgængelighed: Adams anerkendte vigtigheden af tilgængelighed i den hastigt voksende verden af kryptoer. Uniswap er designet til at være tilgængelig for alle med en kompatibel wallet, hvilket giver brugerne mulighed for at handle tokens problemfrit uden at kræve omfattende KYC-procedurer eller lange registreringsprocesser som mange CEX’es har.
  • Innovation og effektivitet: Med Uniswap forsøgte Adams at introducere en innovativ handelsmekanisme, der adresserede begrænsningerne ved traditionelle ordrebogssystemer. Ved at implementere AMM-modellen introducerede Uniswap likviditetspuljer, automatiserede market making algoritmer og konceptet “token swapping” uden ordrebøger.

Hvilke fordele og ulemper er der ved Uniswap og dens token UNI?

Fordele:

  • Decentralisering: Uniswap fungerer som en decentral børs (DEX), hvilket betyder, at den opererer på en decentral platform, der giver brugerne egenkontrol over deres midler og eliminerer behovet for mellemmænd eller centrale myndigheder.
  • Tilgængelighed: Uniswap giver tilladelsesfri adgang, hvilket giver alle med en internetforbindelse og en kompatibel wallet mulighed for at handle krypto med det samme, uden at brugerne skal oprette en konto eller gennemgå en KYC-proces.
  • Likviditet: Uniswaps automatiserede market maker-model (AMM) muliggør oprettelse af likviditetspuljer, der giver brugerne mulighed for at handle krypto uden at være afhængig af en central ordrebog. Denne model giver kontinuerlig likviditet, hvilket sikrer, at handler kan udføres til enhver tid.
  • Innovation og krypto-notering: Uniswap har været et knudepunkt for innovation i DeFi-området, hvilket muliggør listning af en bred vifte af forskellige slags krypto. Det har spillet en væsentlig rolle i lanceringen og populariseringen af nye tokens og projekter i kryptoøkosystemet.
  • Styring og UNI-token: UNI er Uniswaps oprindelige token, hvoraf indehavere af den har mulighed for at deltage i styringen af protokollen. UNI-indehavere kan stemme om forslag, såsom ændringer af gebyrstrukturer eller tilføjelse af nye funktioner, der giver dem indflydelse på den fremtidige udvikling og retning af Uniswap.

Ulemper

  • Permanent tab: Likviditetsudbydere på Uniswap er udsat for risikoen for permanent tab, som opstår, når de relative priser på krypto i en likviditetspulje ændres. Denne risiko opstår på grund af AMM'ers dynamiske karakter og kan føre til potentielle tab for likviditetsudbydere sammenlignet med blot at holde på kryptoen.
  • Høje gasgebyrer (gebyrer for transaktioner): Uniswap opererer på flere forskellige blockchains, og i perioder med overbelastning af disse netværk, kan brugere opleve høje gasgebyrer for transaktioner og interaktioner med den givne protokol. Disse gebyrer kan nogle gange være dyre, især for mindre handler.
  • Begrænset skalerbarhed: Ethereums blockchain, som Uniswap blandt andet opererer på, har stået over for udfordringer med skalerbarhed. I tider med høj efterspørgsel kan overbelastning af netværket føre til langsommere transaktions bekræftelser hvilket påvirker brugeroplevelsen.
  • Manglende regulering: Som en decentral platform opererer Uniswap i en lovgivningsmæssig gråzone, som kan give anledning til bekymring vedrørende overholdelse af regler og tilhørende juridiske risici. Fraværet af regulering kan udsætte brugere for potentiel svindel eller svigagtige aktiviteter. De er med andre ord ikke underlagt de samme regler og reguleringer, som centraliseret børser (CEX) er.
  • Markedsvolatilitet: Uniswaps AMM-model bestemmer krypto priser baseret på den konstante produktformel, hvilket kan føre til øget prisvolatilitet, hvilket især er gældende for krypto med lav likviditet. Brugere bør være opmærksomme på de potentielle prisudsving og risici forbundet med handel på platformen.
  • Uniswap er i høj grad blevet kritiseret for kun at lade likviditetsudbydere få en del af handelsgebyrerne. Mange mener, at denne fordel også skal lade den almene køber komme til gode, hvilket vil give dem incitament til ikke at sælge og derved bibeholde en stabil pris på UNI.

Hvor kan Uniswap (UNI) handles?

Kunder på Firis platform kan nu trygt og sikkert handle og opbevare Uniswap (UNI) via deres Firi-konto. Har du endnu ikke en Firi-konto? Opret dig nemt og hurtigt her


Mark Fugl04/09/2023