billede af lommeregner, pen og ipad

Skat på kryptovaluta

Hvordan beregner man skat på kryptovaluta, og hvilken procent skal det beskattes med? Det er vigtige spørgsmål, som er gode at kende svaret på, når man ejer krypto.

Firi beregner din skat automatisk

Hos Firi ønsker vi, at det skal være enkelt for vores kunder at rapportere kryptovaluta til SKAT. Derfor har du adgang til en integreret skatteberegner, så du ikke selv behøver at holde styr på de regnskabsprincipper, der gælder.

Køb og salg af kryptovaluta anses som hovedregel for spekulation og skal indberettes på din selvangivelse hvert år. Det, hjælper vi dig med.

Når vi skatteberegneren opgør dit resultat, anvendes FIFO-princippet (First In, First Out). Det betyder, at de først købte kryptoaktiver anses for at være de første, der bliver solgt. Gevinst eller tab beregnes for hver enkelt handel.

Derudover tages der højde for:

  • Staking og mining: Gevinster modtaget via staking eller mining (validering af blockchain) er som udgangspunkt skattepligtige ud fra værdien på det tidspunkt, hvor gevinsten modtages.
  • Krydshandler: Hvis du veksler direkte fra én kryptovaluta til en anden, betragtes det som et salg af den ene og et køb af den anden. Der skal derfor beregnes gevinst eller tab ved hver enkelt veksling.
  • Stablecoins: Nogle stablecoins kan i visse tilfælde beskattes som finansielle kontrakter (lagerbeskatning), hvilket følger andre regler.

Skatteprocent på kryptovaluta

I Danmark betragtes handel med kryptovaluta som udgangspunkt som spekulation.

Det betyder, at der gælder følgende regler, hvis du har handlet med krypto og enten har opnået en gevinst eller haft et tab:

  • Gevinst: Skal oplyses som personlig indkomst. Skattesatsen kan være op til ca. 53 % (inkl. topskat).
  • Tab: Giver et ligningsmæssigt fradrag. Fradragsværdien er lavere end beskatningen af gevinster og ligger typisk omkring 26 %.

Sådan udregner vi dine tal

  • Fortjeneste - Vi har summeret din samlede gevinst fra alle realiseringer af kryptovaluta i det pågældende år.Beløbet skal angives i rubrik 20“Anden personlig indkomst” – på selvangivelsen.

  • Tab - Vi har summeret dit samlede tab fra alle realiseringer af kryptovaluta i det pågældende år.Beløbet skal angives i rubrik 58“Øvrige lønmodtagerudgifter” – på selvangivelsen.

  • Inkomst - Her har vi summeret bonusser modtaget i året.Beløbet angives i rubrik 20“Anden personlig indkomst” – på selvangivelsen.

Her finder du skatteberegneren

Alle kunder hos Firi har gratis adgang til vores skatteberegner.

I Firi-appen

  1. Tryk på profilbillede oppe i venstre hjørne
  2. Vælg "Skat på krypto"
  3. Vælg årstal

På vores hjemmeside

  1. Tryk på dit navn oppe i højre hjørne
  2. Vælg "Skatteberegning"
  3. Vælg årstal

Lidt sent ude?

Det er muligt at søge om udsættelse af fristen for at indsendelse af selvangivelse, dog skal du huske at søge før den ordinære frist (1. maj). Kontakt Skat hvis du vil søge om udsættelse.

Kontakt os

Skriv til os, hvis du har spørgsmål om vores tjenester. Har du spørgsmål om skat, kan du finde yderligere information på SKATs hjemmeside.

foto av Øyvind Kvanes

Øyvind Kvanes

Skrevet 23/01/2021

Må ikke anses som finansiel rådgivning. Kryptovaluta kan indebære høj risiko.