Firi Weekly: Høj inflation

Firi Weekly: Høj inflation

  • Den amerikanske Clarity Act står foran vigtig afstemning:
    • Det amerikanske Senats bankudvalg ventes at stemme om CLARITY Act torsdag. Det længe ventede lovforslag om kryptoregulering kan styrke kundebeskyttelsen, give amerikanske kryptoselskaber klarere regler og føre til større kryptoudbredelse blandt traditionelle finansielle virksomheder. Selv hvis lovforslaget går igennem udvalget, venter der fortsat flere forhindringer, men det vil dog være rykket endnu tættere på at blive lov.
  • Lagarde går i rette med stablecoins:
    • Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, argumenterede i sidste uge for, at stablecoins kun har begrænsede fordele i Europa og kan skabe risici for den finansielle stabilitet. Det sagde hun på trods af omfattende europæisk stablecoin-regulering og en planlagt lancering af en euro-stablecoin fra mindst 12 store europæiske banker. Man kan vist roligt sige, at Lagarde stadig ikke er fan af stablecoins.
  • Høj inflation presser kryptomarkedet:
    • Den amerikanske forbrugerprisinflation (CPI) steg til 3,8 % på årsbasis i april, hvilket er det højeste niveau i tre år. Det skyldes primært højere energipriser som følge af krigen i Mellemøsten. Det mindsker sandsynligheden for rentenedsættelser i USA og gør risikobetonede aktiver som krypto mindre attraktive end investeringer med lavere risiko.
  • Tokeniserede real-world assets vokser:
    • Såkaldte real-world assets (RWA’er) udstedt på blockchains fortsætter med at vokse og har alene i år oplevet en vækst på 49,6 %, svarende til 10,7 mia., i takt med at aktier, råvarer og gæld i stigende grad tokeniseres. Den udvikling kan accelerere yderligere, hvis den amerikanske kryptoregulering bliver klarere gennem vedtagelsen af Clarity Act.

Ugens store tre

Det amerikanske Senats bankudvalg skal stemme om Clarity Act: Der kom positive nyheder om den amerikanske Clarity Act for omkring halvanden uge siden, da de amerikanske banker og kryptoselskaber endelig nåede et kompromis om, hvorvidt stablecoins skal kunne betale renter eller belønninger, som vi beskrev i sidste uges Firi Weekly. Hvis lovforslaget vedtages, ventes Clarity Act at skabe klarere regulering for den amerikanske kryptoindustri. Det kan blandt andet styrke investorbeskyttelsen, forbedre vilkårene for kryptovirksomheder og gøre det lettere for traditionelle finansielle institutioner at engagere sig mere indgående i krypto.

I sidste uge satte det amerikanske Senats bankudvalg en drøftelse og afstemning om Clarity Act på dagsordenen til torsdag i denne uge, efterfulgt af udvalgets offentliggørelse af lovforslaget tidligere på ugen.

I mellemtiden brugte amerikanske banker og deres lobbyorganisationer dog en stor del af sidste uge på at argumentere for, at kompromiset bør strammes yderligere. Derfor er det ikke sikkert, at lovforslaget stemmes igennem Senatets bankudvalg torsdag. Selv hvis det gør, er der fortsat flere forhindringer forude, før Clarity Act potentielt bliver lov. Vi følger nøje med i, hvad der sker på torsdag. Hvorom alting er, er der ingen tvivl om, at udviklingen de seneste uger har været ganske positiv og har bragt os tættere på Clarity Act end nogensinde før.

Christine Lagarde er stadig ikke fan af stablecoins: Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, sagde i en tale fredag, som senere blev offentliggjort på ECB’s hjemmeside, at der kun er begrænsede argumenter for at fremme stablecoins i Europa, herunder euro-denominerede stablecoins. Efter hendes vurdering kan de teknologiske fordele ved stablecoins nemlig opnås gennem centralbankinfrastruktur.

Lagarde argumenterede også for, at stablecoins kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet. I en periode med markedsstress kan massive indløsninger af stablecoins skabe en selvforstærkende spiral med yderligere indløsninger og potentielt føre til uro på de finansielle markeder. Hun sagde også, at stablecoins kan føre til udstrømning af kundeindeståender hos banker og andre finansielle institutioner, som spiller en central rolle i udlån til produktive dele af økonomien, herunder europæiske virksomheder.

Der er mange pointer i Lagardes tale, som ville være værd at adressere i denne analyse, men det ville gøre den for lang. I sidste ende bør risikoen ved alt nyt i finanssektoren aldrig undervurderes. Når det er sagt, er det værd at bemærke, at stablecoins, som er tilgængelige i Europa, allerede er tungt reguleret under EU’s Markets in Crypto-Assets Regulation (MiCA), som ganske gennemgribende tager højde for disse risici.

Det er dog værd at diskutere Lagardes argument om, at ECB reelt kan opnå det samme med sin kommende digitale euro, også kendt som en central bank digital currency (CBDC), altså digitale penge udstedt direkte af en centralbank. Vi tvivler på, at ECB kan genskabe de fordele, som er grunden til den succes, stablecoins har haft de seneste år, af flere grunde. Disse inkluderer, at den digitale euro tidligst lanceres i 2029, at den vil køre på ECB-infrastruktur, der hverken er global eller åben af design, og at den muligvis kun vil være tilgængelig for banker og andre finansielle institutioner frem for slutbrugere. Med andre ord er vi ikke overraskende uenige i Lagardes overordnede vurdering.

Morgan Stanleys E*TRADE lancerer kryptohandel: E*TRADE, den store amerikanske børsmægler ejet af Morgan Stanley, en af verdens største investeringsbanker, meddelte i sidste uge, at den vil lancere kryptohandel senere i år for sine 8,6 mio. kunder. Det sker i kølvandet på, at en anden amerikansk børsmægler, Charles Schwab, der har omkring 39,1 mio. kunder, lancerede kryptohandel for få uger siden.

E*TRADEs moderselskab, Morgan Stanley, lancerede også sin første bitcoin-børshandlede fond (ETF) for blot få uger siden. Det tyder i høj grad på, at en af verdens største investeringsbanker gradvist, men støt, udvider sit udvalg af kryptoprodukter på tværs af forretningen.

Bag graferne

Graf 1: Årlig amerikansk forbrugerprisinflation (CPI)

Firi illustration

Det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS), som følger prisudviklingen i den amerikanske økonomi, offentliggjorde tirsdag i denne uge forbrugerinflationen for april. Tallene viste en inflation på 3,8 % på årsbasis. Dette var den højeste amerikanske inflation i tre år, siden maj 2023, og et markant spring fra den amerikanske inflation på 3,3 % i marts.

Stigningen var primært drevet af højere energipriser, som er steget kraftigt siden den næsten totale lukning af Hormuzstrædet som følge af krigen i Mellemøsten. Strædet er en central transportrute for en stor del af verdens olie- og gasforsyning, og det lavere udbud på verdensmarkedet af energi har dermed presset prisen op.

Højere inflation er typisk negativt for digitale aktiver, fordi det gør den amerikanske centralbank (Fed) mindre tilbøjelig til at sænke dollarrenterne. I praksis betyder det, at investeringer med langt lavere risiko, såsom amerikanske statsobligationer, bliver mere attraktive for investorer på bekostning af krypto. Den umiddelbare reaktion på inflationstallet var da også negativ for kryptopriserne efter flere uger med positive afkast.

Graf 2: Samlet udbud af real-world assets (RWA’er)

Firi illustration

Hvis vi skal fremhæve noget mere positivt, er det, at det samlede udbud af real-world assets (RWA’er) er steget med 49,6 %, eller 10,7 mia. dollar, siden årets begyndelse. Det kaldes også tokenisering og handler om, at traditionelle aktiver som aktier, råvarer og gæld udstedes på offentlige blockchains. Når disse instrumenter er udstedt på blockchains som Ethereum eller Solana, kan de handles og bruges på tværs af et bredere økosystem af decentraliserede applikationer.

Denne vækst er især drevet af udviklingen i USA og ventes at accelerere yderligere, hvis Clarity Act bliver vedtaget.

Et tal for gemmerne

+50 selskaber

Depository Trust & Clearing Corporation (DTCC), et førende amerikansk selskab inden for finansiel markedsinfrastruktur, meddelte i sidste uge, at det vil lancere begrænset handel med tokeniserede aktiver i juli, mens en bredere lancering er planlagt til oktober. Initiativet sker i samarbejde med mere end 50 selskaber, herunder nogle af de største investeringsbanker som BlackRock, Goldman Sachs og JPMorgan.

DTCC er en central del af den amerikanske finansielle infrastruktur og hjælper med at registrere, afvikle og holde styr på handler med aktier og virksomhedsobligationer. Selskabet behandler transaktioner for hundredvis af billioner dollar hvert år.

Det holder vi øje med

På vores radar for den kommende uge:

  • Udviklingen for Clarity Act: På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der kommer nyt om den amerikanske Clarity Act hver uge, og denne uge vil sandsynligvis bringe endnu en udvikling på torsdag. Vi følger nøje med, fordi lovforslaget sandsynligvis vil påvirke kryptomarkedet.
  • Hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig: Når det gælder inflation, er krigen i Mellemøsten en central faktor for, hvor inflationen bevæger sig hen herfra. Vi følger situationen tæt, selv om nyhedsstrømmen på dette område er blevet stadig mere begrænset.
  • Bliver Kevin Warsh godkendt? I slutningen af januar nominerede USA’s præsident, Donald Trump, Kevin Warsh til at overtage posten som formand for Fed efter den nuværende formand, Jerome Powell. Warsh er endnu ikke officielt blevet godkendt som ny Fed-formand, da han stadig mangler den endelige godkendelse i Senatet. Det kan ske allerede i denne uge og kan bringe en vis ro til Fed efter flere måneder med uro frem og tilbage om en række spørgsmål.
Portrait of Mads Eberhardt, Cryptocurrency Analyst at Firi.

Mads Eberhardt

Skrevet 13/05/2026

Må ikke anses som finansiel rådgivning. Kryptovaluta kan indebære høj risiko.