Bitcoins kursudvikling gennem tiden

Bitcoin blev opfundet af Satoshi Nakamoto i 2008, og den første version blev lanceret i 2009. Da Bitcoin kom på markedet, kostede én Bitcoin omkring $0,0009 eller cirka 0,0035 danske kroner.

En kendt historie fra denne periode handler om en udvikler, som købte to pizzaer for 10.000 Bitcoin, hvilket dengang svarede til lidt over 170 danske kroner. Det samme antal bitcoins ville i dag være flere milliarder danske kroner værd. Datoen, hvor dette skete (22. maj), er kendt som “Bitcoin Pizza Day” og markeres hvert år af kryptoentusiaster verden over.

Nogle måneder senere begyndte det første bullrun i Bitcoins historie med en længere periode med kraftig prisvækst. Det var en voldsom stigning på hele 52.048 % på cirka otte måneder.

Efter den ekstreme stigning begyndte det første bear market i Bitcoins historie, altså en længere periode med kraftige prisfald. Prisen faldt over 93 % i løbet af de næste fem måneder.

Derefter oplevede Bitcoin igen en stærk kursudvikling over de næste 25 måneder, fra november 2011 til december 2013. I denne periode steg prisen 62.086 % og nåede en ny rekord på $1.163 i slutningen af 2013.

På dette tidspunkt var prisstigningen i høj grad drevet af efterspørgslen på ulovlige markeder. Blandt disse var Silk Road, en digital markedsplads på “the dark net”, hvor kriminelle kunne sælge ulovlige varer. For kunder, som ikke ønskede at identificere sig med kreditkort, blev Bitcoin et populært betalingsmiddel.

Senere viste det sig dog, at Bitcoin var meget mere end blot en valuta for kriminelle, og at denne periode gav Bitcoin og anden kryptovaluta et ufortjent dårligt ry.

I begyndelsen var Bitcoin primært kendt i en lille internet-subkultur, og mange så det kun som et eksperiment. Men i løbet af 2013 og 2014 blev Bitcoin mere kendt, og kryptomiljøet voksede hurtigt. En bankkrise på Cypern var også med til at synliggøre anvendelsen af Bitcoin, da myndighederne konfiskerede penge fra borgernes bankkonti for at håndtere krisen på øen.

Udtrykkene “bull market” og “bear market” bruges til at beskrive markedstendenser i finansmarkederne og er især kendt fra aktiemarkedet.

Særligt inden for krypto, men også på aktiemarkedet, ser man, at markedet bevæger sig i cyklusser mellem bull markets og bear markets. Hvad der skaber disse bevægelser, handler om forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Når mange er optimistiske og vil købe, mens få ønsker at sælge, opstår et bull market. Omvendt opstår et bear market, når flere ønsker at sælge.

Efter den eksplosive kursstigning i slutningen af 2013 gik Bitcoin ind i sin anden længere nedgangsperiode. I august 2015 nåede kursen et lavpunkt på $172, hvilket svarede til et fald på 87 % fra toppen.

Fra bunden i 2015 begyndte en ny optur. I februar 2017, kun 18 måneder senere, var Bitcoin-prisen næsten syvdoblet, og herfra gik det hurtigt. Bitcoin blev et stort samtaleemne i løbet af 2017 og fik massiv mainstream-opmærksomhed.

Bullrunet nåede en ny top på $19.892 i december 2017, og på dette tidspunkt blev Bitcoin omtalt i næsten alle aviser og nyhedskanaler.

Ser man på prisgrafen og sammenligner bullrunet i 2017 med det i 2013, virker den tidligere top pludselig meget lille.

Intet kan stige for evigt, og efter den imponerende optur kom der naturligvis endnu en priskorrektion.

Gennem hele 2018 faldt Bitcoin-kursen langsomt men sikkert, og det samme gjorde opmærksomheden omkring Bitcoin og kryptovaluta generelt. Mange var sikre på, at det nu endelig var slut.

Mange mistede troen i denne periode og afskrev Bitcoin som en tulipanboble, der aldrig ville vende tilbage. Fra toppen på $19.892 i 2017 faldt prisen til lidt over $3.000 ved udgangen af 2018, et fald på omkring 80 %.

Men Bitcoin var langt fra død, trods skeptikernes forudsigelser. I 2019 steg prisen igen, samtidig med at optimismen langsomt vendte tilbage.

Der var igen lagt op til gode tider i krypto, men i 2020 skete noget, som ingen havde forudset.

Coronapandemien lukkede verden ned, aktiemarkedet krakkede, og sammen med aktiemarkedet styrtdykkede også Bitcoin-prisen. Nyhederne spredte sig som en steppebrand og skabte stor frygt i markedet.

Markedet oplevede et enormt crash. Lige over midnat den 12. marts 2020 kostede én Bitcoin omkring $7.900, men i løbet af det næste døgn blev prisen næsten halveret. Det, som senere blev kendt som “Covid-krakket”, står tilbage som nogle af de mest dramatiske timer i Bitcoins historie, og igen forudså kritikerne, at Bitcoin var død og begravet.

Dem, som kan holde hovedet koldt, når andre går i panik, kommer ofte bedst ud af situationen. Det gjaldt i høj grad under “Covid-krakket”.

Mens mange paniksolgte deres bitcoins, var det dem, som købte denne dag, der endte som vindere. Flere tog stor risiko, men gjorde samtidig deres livs bedste investering under Covid-krakket og kunne senere nyde den kraftige optur.

Hvorfor steg prisen i 2020?

Michael Saylor, direktør for det amerikanske teknologiselskab MicroStrategy, blev kendt i kryptomiljøet, da han offentligt meddelte, at selskabet havde købt store mængder Bitcoin og planlagde at købe endnu mere i de kommende år. Siden da er Strategy, som selskabet nu hedder, blevet en af verdens største Bitcoin-ejere.

MicroStrategy så Bitcoin som den primære måde at bevare selskabets opsparede kapital på, og det startede en trend, som mange andre senere fulgte. Kort efter begyndte flere virksomheder at investere i Bitcoin.

I efteråret 2020 passerede Bitcoin toppen fra 2017 på $19.892, og dermed blev der skrevet ny historie. Opturen eksploderede videre ind i 2021.

Tesla og Elon Musk var blandt de store aktører, som offentligt annoncerede Bitcoin-investeringer i 2021. Kort tid efter, den 14. april 2021, blev en ny rekord sat på over $63.000, og kursen var dermed steget mere end 1.500 % siden Covid-krakket cirka ét år tidligere.

Gamle bevægelser virker ubetydelige

Ser man på grafen nedenfor, kan man se, hvordan det dramatiske “Covid-krak” i 2020 nu virker lille og næsten ubetydeligt. Det er et godt eksempel på, hvorfor man altid bør forsøge at se det store billede, når man investerer i Bitcoin og andre kryptovalutaer. På kort sigt virker bevægelserne dramatiske, men zoomer man ud, ser det ofte mindre voldsomt ud.

I maj og gennem sommeren 2021 oplevede Bitcoin endnu en priskorrektion, hvilket er helt normalt i perioder med stigende priser. Men efter en pause fortsatte opturen gennem efteråret, og 2021 sluttede med endnu en ny prisrekord.

Dobbelt top

Noget af det, der skilte bullrunet i 2021 fra det i 2017, var dannelsen af en “dobbelt top” i prisgrafen. Det adskilte sig fra mønstret fire år tidligere, hvor der kom en tydeligt defineret top efter flere måneders kontinuerlig optur. Mange forventede, at noget lignende ville ske i 2021 og blev overraskede over den anderledes udvikling. Flere havde også forudset, at Bitcoin ville passere $100.000, hvilket først skete i 2024.

Vigtig læring

Selvom historien kan gentage sig, bliver den sjældent helt identisk. Man kan lære meget af tidligere udvikling, men man skal stadig være åben over for, at noget nyt og uventet kan ske. Samtidig er det klogt ikke at stole for meget på eksperters forudsigelser. Mange, som havde planlagt at sælge, ventede for længe, fordi deres kursmål aldrig blev nået.

Efter den store fest i både krypto- og aktiemarkedet gennem 2020 og 2021 var tiden igen inde til en periode med afkøling. Gennem hele 2022 var Bitcoin i en nedadgående trend, kun afbrudt af korte “relief rallies” mellem faldende priser. I efteråret 2022 lå Bitcoin-prisen omkring den gamle top fra 2017.

Selvom faldet overraskede mange, var der flere signaler, som pegede mod en ny nedtur.

I 2022 havde man også et helt andet makroøkonomisk billede end tidligere. Pandemien førte til massiv pengeprinting fra verdens centralbanker, og mange af pengene fandt vej til aktier, krypto og andre spekulative investeringer. Det skabte en stor finansiel boble.

Ubalance i verdensøkonomien og forsyningskæderne bidrog sammen med pengeprintingen til inflation og økonomisk uro. Da man nærmede sig 2022, blev det stadig tydeligere, at centralbankerne ville blive tvunget til at handle.

Ændringer i pengepolitikken og stigende renter for at dæmpe inflationen var med til at punktere den finansielle boble, og man så store salg på tværs af både aktie- og kryptomarkedet.

I de senere år har man også set, at uro på aktiemarkedet påvirker Bitcoin, fordi investorer sælger deres mere risikofyldte investeringer. Krigen i Ukraine og andre kriser forstærkede den negative udvikling.

I 2022 opstod der flere store konkurser, som chokerede markedet. De to mest kendte var Terra-Luna-kollapset i foråret og kollapset af børsen FTX.

Bitcoin-prisen sluttede 2022 cirka 65 % lavere end året før. Det var et stort fald, men ikke meget anderledes end nedgangen i flere kendte aktier fra de største aktieindeks.

Bitcoin (BTC) -65 %
Facebook (META) -64,43 %
Tesla (TSLA) -67,8 %
Warner Bros Discovery (WBD) -60,33 %
Netflix (NFLX) -51,31 %

2023 var et meget stærkt år for Bitcoin. Allerede fra januar begyndte en stor optur, som fortsatte gennem hele året. Med undtagelse af nogle større korrektioner undervejs gav 2023 Bitcoin-investorer en næsten kontinuerlig stigning fra omkring $17.000 ved årets begyndelse til over $43.000 i december. Det svarer til en stigning på omkring 150 %, hvilket var betydeligt bedre end de fleste konkurrerende investeringer på aktiemarkedet.

Meget af opturen var drevet af øget adoption af Bitcoin, især forventningerne om, at flere Bitcoin ETF’er skulle godkendes i januar 2024. Blandt Bitcoins nye støtter var verdens største kapitalforvaltere som BlackRock og Fidelity.

Vigtig læring

Det blev tydeligt, at bunden i prisfaldet faktisk lå i 2022 – netop da situationen så allermørkest ud med konkurser, stigende renter, krig og uro.

Igen så man, at dem, som havde is i maven nok til at købe Bitcoin på de lave niveauer, kunne nyde en stærk optur gennem hele 2023, da markedet begyndte at komme sig.

Den store nyhed i begyndelsen af 2024 var godkendelsen af børshandlede Bitcoin-fonde (ETF’er) på Wall Street. Opturen fra 2023 fortsatte ind i 2024 og toppede, efter at godkendelsen blev offentliggjort. Dermed blev endnu en ny all-time high sat. Efterfølgende faldt prisen gennem sommeren og efteråret, men optimismen steg igen frem mod det amerikanske præsidentvalg i november.

Hvorfor var Bitcoin-ETF’er vigtige?

Det var et tegn på, at Bitcoin blev accepteret af etablerede finansaktører. Det sendte et tydeligt signal til verden om, at Bitcoin er kommet for at blive. Samtidig åbnede det døren for mange flere store investorer, som tidligere havde været begrænset i deres mulighed for at investere.

Hvorfor steg Bitcoin-prisen, da Donald Trump vandt valget i 2024?

Svaret er komplekst, og der var flere årsager.

Trump var tidligt ude i valgkampen med at appellere til kryptoinvestorer og profilere sig som en kryptovenlig præsident, hvilket var nyt for en amerikansk præsident.

Sejren blev tolket som begyndelsen på en ny æra med mere venlige reguleringer og støtte fra Det Hvide Hus. Særligt løftet om en strategisk Bitcoin-reserve i USA blev godt modtaget. Kort fortalt betyder det, at den amerikanske stat ønsker at købe Bitcoin.

2. Øget interesse for Bitcoin-fonde og støtte fra både store og små investorer

I 2024 købte flere store finansaktører som Goldman Sachs, Morgan Stanley og flere af verdens største hedgefonde Bitcoin. Samtidig steg interessen blandt private investorer.

3. Dollarsvækkelse og “flight to safety”

Flere forventede også, at en valgsejr til Donald Trump ville føre til en svagere dollar og mere økonomisk uro, hvilket gjorde Bitcoin mere attraktiv som investering. Vigtige personer i finansverdenen, som BlackRock-chef Larry Fink, udtalte sig positivt om Bitcoin. Fink sagde blandt andet, at selvom han tidligere havde været skeptisk, så han nu Bitcoin som “digitalt guld”.

En perfekt storm

Når man samtidig tager højde for forventningen om et nyt bull market baseret på Bitcoins historiske mønstre, blev der skabt en “perfekt storm”, som gav Bitcoin-prisen et kraftigt løft ind i 2025.

I 2025 var forventningerne store, og Bitcoin satte nye prisrekorder, men sluttede alligevel året lavere, end det begyndte. Det viser, at udsvingene i kryptomarkedet stadig kan være store, selvom Bitcoin de seneste år er blevet en mere etableret del af finansmarkedet.

Ved begyndelsen af 2025 lå Bitcoin-prisen omkring $93.000. I april faldt den til omkring $74.000, før markedet vendte igen. Senere på året satte Bitcoin endnu en rekord, da prisen passerede $126.000 i oktober. Ved årets udgang var prisen dog tilbage omkring $87.500.

En vigtig forklaring på opturen var, at flere store og professionelle investorer fik lettere adgang til Bitcoin gennem børshandlede Bitcoin-fonde (ETF’er). Det gjorde Bitcoin mere tilgængelig og attraktiv for traditionelle investorer.

Krypto fik også øget politisk opmærksomhed, særligt i USA, hvor Trump-administrationen begyndte at gennemføre flere af løfterne fra valgkampen.

Amerikanske myndigheder tog flere skridt, som blev tolket positivt af kryptobranchens aktører, blandt andet gennem tydeligere regulering og arbejdet med en strategisk Bitcoin-reserve.

Men trods den positive udvikling kom der en korrektion mod slutningen af året. Fra toppen faldt Bitcoin betydeligt gennem slutningen af 2025 og videre ind i 2026. I februar var prisen nede omkring $63.000, cirka halvdelen af topniveauet fra oktober.

Indtil videre i 2026 har Bitcoin-prisen været i en afkølingsfase.

Udviklingen er blevet påvirket af flere faktorer samtidig:

Vi følger spændt udviklingen videre.

Som altid er det vigtigt at huske, at historisk prisudvikling ikke fortæller, hvad der vil ske fremover. Men man kan samtidig lære meget ved at følge prisudviklingen over tid, sådan som vi har gjort i denne artikel.

Bitcoin kan stadig stige meget, falde meget og bevæge sig sidelæns i lange perioder. Det er helt normalt og forventeligt. Derfor er det vigtigt at forstå risikoen, før man investerer, og ikke lade sig styre af kortsigtet hype eller frygt.

Hvad tror du om udviklingen fremover?