Bitcoins kursudvikling gennem tiden | Firi

Bitcoin blev opfundet af Satoshi Nakamoto i 2008, og den første version blev lanceret i 2009, hvor den første blok i blockchain’en blev genereret. Bitcoin kom på markedet til en kurs på 0 kroner i 2009, og i sommeren 2010 nåede kursen op på 0,80 NOK.

Nogle måneder senere startede det første bullmarked i bitcoins historie, dvs. en længere periode med kraftig kursvækst. Her steg kursen fra 0,53 NOK i oktober 2010 til en ny højeste kurs på 282 NOK i juni 2011. Det var en helt vild stigning på 52.048 % på otte måneder.

Efter den kraftige stigning startede det første bearmarked i bitcoins historie, dvs. en lang periode med kraftige kursfald. Kursen faldt hele 93,75 %, fra 282 NOK til 17 NOK over de næste fem måneder.

I løbet af de følgende 25 måneder, fra november 2011 til december 2013, oplevede bitcoin igen en stærk kursudvikling, hvor kursen på en bitcoin steg 62,086 % og nåede en ny højeste pris på 10.980 NOK i slutningen af 2013. I den periode var stigningen i kursen på bitcoin i høj grad drevet af efterspørgslen på bitcoin i det illegale marked. Et af disse markeder var Silk Road, en digital markedsplads der eksisterede på "det mørke net". Silk Road var en måde for kriminelle at sælge ulovlige genstande på. Herudover havde kunderne også mulighed for at købe ulovlige varer, og da de ikke havde lyst til at identificere sig med et kreditkort, blev bitcoin det foretrukne betalingsmiddel for mange.

Senere viste det sig dog, at bitcoin var mere end blot en valuta for kriminelle, og at denne periode har givet bitcoin og andre kryptovalutaer et dårligt ry, de ikke fortjener.

Efter den eksplosive kursstigning i slutningen af 2013 oplevede bitcoin sit andet bearmarked. I august 2015 nåede kursen et lavpunkt på 1.430 NOK, hvilket markerede afslutningen på et næsten to år langt bearmarked med et kursfald på 87 % fra toppen på 10.980 NOK.

Fra bunden på 1.430 NOK startede et af de mest omtalte bullmarkets nogensinde. I februar 2017, kun 18 måneder senere, var bitcoin igen brudt igennem den tidligere højeste kurs på 10.980 NOK, og herfra gik det stærkt. I løbet af foråret 2017 blev bitcoin langsomt, men sikkert, noget alle talte om. På det tidspunkt havde kryptovalutaen allerede fået en stor fanskare bestående af bl.a. udviklere og teknologi entusiaster.

Da 2017 gik på hæld, havde langt de fleste hørt om bitcoin. I begyndelsen af maj 2017 passerede kursen 12.400 NOK, og det markerede starten på en eksponentiel stigning, som nåede toppen på 175.300 NOK i december 2017. På dette tidspunkt var bitcoin overalt. Alle aviser og nyhedskanaler skrev og talte om denne decentrale digitale valuta, bitcoin, som nu for første gang forstyrrede det traditionelle finansielle system.

Intet kan stige for evigt – det gælder også bitcoin-kursen.

Efter at kursen fra august 2015 til december 2017 var steget med mere end 12.000 %, var tiden igen inde til et nyt bearmarked. I løbet af 2018 faldt bitcoin-kursen langsomt, men sikkert, og det samme gjorde omtalen af bitcoin i medierne.

I denne periode mistede mange mennesker troen på, at bitcoin nogensinde ville genvinde den kurs, den havde nået i december 2017. Flere afskrev bitcoin og sammenlignede den bl.a. med tulipankrakket i 1600-tallet. 363 dage efter toppen på 175.300 NOK, den 15. december, blev bunden nået med en kurs på 27.650 NOK, og dermed havde bitcoin overlevet sit tredje bearmarked med et kursfald på over 80 %.

Efter bunden på 27.650 NOK i slutningen af december 2018 oplevede hele kryptomarkedet en periode med grønne tal, der havde været ventet med længsel. I løbet af de næste 6 måneder steg kursen på bitcoin til 122.800 NOK, og de fleste følte sig overbevist om, at vi aldrig ville se kurser under 50.000 NOK igen.

Fra juni 2019 til februar 2020 lå kursen på mellem 60.000 og 100.000 NOK, men så skete der noget, som ingen havde forudset. Corona-pandemien udløste en nedlukning af verden og aktiemarkedet krakkede. Det gjorde bitcoin-kursen også.

Den 12. marts 2020 kl. 02.00 kostede én bitcoin 70.000 NOK. Nyheden om nedlukninger over hele verden spredte sig som en løbeild, og markedet blev grebet af frygt. Samme dag, 9 timer senere, klokken 11.00, var kursen faldet med 22,5 % til 55.000 NOK.

De følgende timer var forholdsvis rolige, og kursen holdt sig nogenlunde stabil, før den igen begyndte at falde hen under aften og fra midnat til klokken 02.00 den 13. marts faldt kursen på bitcoin yderligere 33 % fra 50.000 til 34.000 NOK, da den var lavest. Dette døgn vil blive husket som nogle af de værste timer i bitcoins historie, hvor kursen faldt 52 %. Det medførte tab på milliarder af NOK på det der kaldes gearet handel.

Det er ofte dem, der formår at holde hovedet koldt og tænke rationelt, når andre går i panik, der klarer sig bedst. Det gjaldt også under corona-krakket. Mange solgte deres bitcoins i panik, men det var dem, der købte denne dag, der endte som vindere.

34.000 NOK markerede bunden, og siden den dag har kursen på bitcoin ikke set sig tilbage. Den 13. marts 2020 markerede starten på det nuværende bullmarked, som vi stadig befinder os i. Den 29. april 2020, kun godt en måned efter krakket, var kursen tilbage på 70.000 NOK og dermed var hele nedturen fra den 13. marts genvundet.

I august 2020 var bitcoin-kursen oppe på 110.000 NOK, og markedet var præget af fornyet optimisme. Mod slutningen af oktober 2020 startede en ny eksponentiel stigning, hvor kursen steg fra 110.000 NOK og passerede den tidligere højeste kurs fra 2017. Den 16. december passerede kursen således 175.300 NOK, og dermed blev der skrevet ny historie. Den 14. april 2021 nåede vi et nyt toppunkt på 574.600 NOK. På det tidspunkt var kursen steget med mere end 1.500 % på kun 14 måneder.

Endnu en gang var Bitcoin på alles læber, og denne gang var der også store spillere, der ville være med. I dag ejer store virksomheder, banker og pensionsselskaber bitcoin, og det bliver svært at finde nogen, der ikke har hørt om kryptovaluta og bitcoin.

I maj 2021 skete det, der altid sker, når kursen stiger for hurtigt, og fra 10. til 19. maj faldt bitcoin-kursen fra 527.000 til 262.000 NOK. De næste to måneder lå kursen på mellem 260.000 og 350.000, før der igen kom liv i kryptomarkedet hen mod slutningen af sommeren. Fra 21. juli til 10. november 2021 steg kursen fra 260.000 til 611.730 NOK, hvilket er den hidtil højeste kurs. 

Læs mere om mining af bitcoin, og hvordan du kan købe bitcoin her.

Efter den store fest i kryptomarkedet og ligeledes i aktiemarkedet gennem 2020 og 2021 var tiden igen inde til en periode med nedkøling. Fra toppen i november 2021 har BTC været i en kontinuerlig nedgangstrend gennem hele 2022, kun afbrudt af korte "relief rallies" (perioder med opgang) mellem faldene. I efteråret 2022 ligger bitcoin prisen omkring samme niveau som den gamle "all time high" fra 2017.

Mange havde forventet en højere top for Bitcoin prisen denne gang eller havde i hvert fald forventet noget der mere lignede prisudviklingen i slutningen af 2017 og starten af 2018. Sådan blev det ikke helt.

Selv om faldet i kryptomarkedet kom som en overraskelse for mange, var der mange signaler der pegede mod et nyt bear marked. For det første; ved at studere bitcoins prishistorie, som vi har gjort i denne artikel, ved man at Bitcoin gennem hele sin levetid har fulgt disse 4 års cyklusser med opgang og nedgang. Efter hvert "bull marked" med en stor kursstigning er der altid kommet et "bear marked" med en tilsvarende periode med negativ og sidelæns prisudvikling. At tro, at det ville være anderledes denne gang, ville betyde et brud med bitcoins prishistorie og trend indtil nu.

Herudover havde vi i denne omgang et helt andet makroøkonomisk billede end i 2018. Den store pandemi verden gennemgik i hele 2020 og 2021 førte til en ekstrem pengeprintning hos verdens centralbanker. Penge som i stor grad fandt vejen ind i aktier, krypto og andre spekulative investeringer, hvilket skabte en kolossal finansiel boble i verdens finansmarkeder. Samtidig skabte pandemien store ubalancer i verdens økonomi og forsyningskæder, hvilket også bidrog til inflation og anden økonomisk uro. Da vi nærmede os 2022 stod det rimelig klart, at centralbankerne ville blive tvunget til at foretage sig noget.

Med en ændring i pengepolitikken og øgede renter, for at dæmpe inflationen, var det med til at sætte gang i et salgs-rally for krypto, aktier og andre ting. Finansielle bobler varer aldrig evigt. De springer til sidst og det så vi i begyndelsen af 2022. Uro i aktiemarkedet var også med til at trække bitcoin ned fordi folk kvitter deres mere risikofyldte investeringer i forventning om nedgang i markedet.

2022 & beyond.

Det vi ser nu er, at bitcoin-prisen er faldet meget, men at den langsigtede trend fortsat er intakt. For langsigtede investorer kan dette være gode nyheder. Det positive for alle, som har troen på Bitcoin er, at et mere stille marked med prisnedgang giver nye muligheder for at købe billigt og forberede sig på næste runde med opgang når den tid kommer igen. Vi er alle spændte på at se, hvor dette bringer os hen.