person som leser krypto artikler

Myte: Krypto har ikke reelle usecases

Vi hører tit at krypto blot er pyramidespil, men selvom der ganske vist er svindel i kryptobranchen så har industrien udviklet sig til at have flere meget relevante usecases end der er svindel eller såkaldte pyramide spil.

Krypto er meget andet end scam og pyramidespil

Krypto er godt på vej til at ændre den måde, folk opfatter og håndterer økonomi på over hele verden. Denne teknologi har indført begreber som decentralisering, kryptografi og distribuerede wallets og er en helt ny måde at tænke registrering og overførsel af værdier på. Der er tale om en kryptoindustri der er i massiv vækst med daglige nye krypto projekter der ser dagens lys. Mange har fundet unikke anvendelsesmuligheder globalt, men også mange er projekter der ingen værdi har eller nogensinde får.

I denne artikel ser vi lidt på de 12 anvendelsesmuligheder som krypto allerede har vist sig at have rundt om i verden og som ikke er hverken scam eller pyramidespil som modstandere af krypto ofte fremfører som argumenter


Decentraliseret digital valuta

En af de mest fundamentale anvendelser af kryptovalutaer er skabelsen af en decentraliseret digital valuta. Denne form for valuta er fri for indblanding fra regeringer eller andre tredjeparter, og traditionelle finansielle institutioner som banker har ingen kontrol over denne digitale mønt. Hvis du er usikker på hvorfor man trenger noe som dette anbefaler vi å lese om land som Argentina, der deres nasjonale valuta i oktober 2023 nådde en inflasjonrate på over 140%!

Ikke før i skabelsen af krypto på blockchains har man kunne overføre sikkert og sporbart uden mellemmand, hvilket betyder at der nu er skabt et ekstra lag ovenpå vores eksisterende internet, som fremmer det vi kalder “peer to peer” interaktion.


Kryptobanker

Store finansielle institutioner som Barclays, JP Morgan og Goldman Sachs har allerede, eller har planer om at tilpasse deres tjenester til at administrere kryptovalutaer, hvilket har ført til fremkomsten af det vi kalder “kryptobanker”. Disse institutioner tilbyder kryptorentekonti og opsparingskonti, og dette koncept har potentiale til at transformere det traditionelle banksystem.


Krypto staking

Krypto staking er en metode til at tjene passiv indkomst fra kryptoaktiver ved at deltage i konsensusmekanismer som Proof-of-Stake (PoS). Ved at låne visse kryptovalutaer som Ethereum, Solana og Cardano tilbage til deres netværk, kan brugere validere blokke på blockchain-netværket og optjene belønninger. Det kan sammenlignes lidt med at et rentebærende produkt i det almindelige finansielle system.


Aktivtokenisering også kaldet RWA

Krypto muliggør tokenisering af fysiske aktiver som råvarer, fast ejendom, kunst og aktier. Dette forbedrer likviditeten på markederne for disse aktiver og tillader investorer at deltage, selv med begrænsede midler. Det vi kalder tokenisering af reelle aktiver er i stigende grad noget der arbejdes på særligt indenfor ejendomme.

Betalinger over landegrænser og onlinekøb

Krypto har revolutioneret internationale betalinger med deres hurtige transaktioner, decentralisering og lave omkostninger. I stedet for at det kan tage 3-6 bankdage at få overført midler fra en konto i et land til en konto i et andet, så kan transaktioner med krypto gøres på sekunder/minutter.

Da krigen i Ukraine brød ud var den ukrainske regering meget hurtigt til at annoncere at donationer til at kunne modstå angreb kunne foretages i krypto. Dette betæd at landet allerede kort tid efter krigens begyndelse kunne opruste med donatiosnsmidler og ikke skulle vente dage der ville få afgørende betydning for dere mulighed for at forsvare sig.

Også betalinger online med krypto er i stigning. Flere og flere modtager betalinger i krypto på lige fod med betalingskort og både PayPal, Mastercard og Vise har lle oprustet til at kunne tilbyde køb med krypto.


On-chain governance

Kryptovalutaer tilbyder en mere sofistikeret måde at implementere nye politikker på et netværk via DAO'er og Governance Tokens. Dette kaldes On-Chain Governance og tillader samfundet at fordele styrende magt mellem interessenter. Eierne av en governance token har derfor stemmerett og kan påvirke avgjørelser om nettverkets fremtid. For eksempel kan eierne av kryptovalutaen UNI delta i demokratiske bestemmelser om utviklingen av den desentrale børsen Uniswap.


Krypto-spil

Kryptospilindustrien oplever en eksplosiv vækst, hvor spillere kan tjene in-game genstande som NFT'er og handle med dem baseret på efterspørgsel. Dette åbner op for muligheder for at udnytte kryptoaktiver og have det sjovt samtidig. Nogle vil mene at dette allerede eksistere i den spilindustri der findes idag og dette er tildels også rigtigt men der er en afgørende forskel. Denne forskel ligger i selve ejerskabet og derved muligheder for at overføre og sælges de krypto (tokens eller NFT’er) der erhverves i spil.

De spil vi kender idag er web2 spil og de er ikke bygget på blockchains, men er centrale enheder i form af spiludbydere der stiller et spil til rådighed og så køber man elementer i spillet. Man kan som spiller ikke tage disse elementer med ud af spillet hvis man vil have dem med til et eks. andet spil. Og lukker spillet, så har spillerne igen adgang til deres erhvervede elementer, ej heller kan de gøre et krav gældende mod spilselskabet.

Er spillet bygget som et web3 spil, altså med blockchain og krypto, så er det spillerne der ejer de erhvervede elementer. De kan tage dem med sig og sælge dem som enhver anden værdi.


Identitet og produkter i virtuelle verdener

I samme stil som ovenfor er krypto et afgørende element i den udvikling der sker i verden indenfor det vi kalder virtuelle verdener eller metaverser.

Selvsom Meta (tidl. Facebook) har fået meget kritik af deres satsning på netop dette, så er det allerede store virtuelle verdener som dagligt bruges af millioner af brugere og hvor store virksomheder også er tilstede.

Eks. er der den asiatiske platform Zepeto der med deres daglige 20 millioner brugere er en virtuel verden hvor brugere, uddannelsesinstitutioner og kæmpe modebrands som Zara, Ralph Lauren og Gucci skaber NFT’er som derigennem definere fremtidens produkter og ikke mindste er med til at skabe brugernes virtuelle identitet.


Smart contracts

Smart contracts, der er baseret på blockchain-teknologi, tillader automatisering af transaktioner og handlinger, når forudbestemte betingelser er opfyldt. Disse kontrakter er uforanderlige og giver en sikker og pålidelig måde at udføre forskellige funktioner inden for områder som governance, finans, sundhedspleje og forsikring.

Med andre ord kan man forestille sig at eks. Skøde på huse lægger på en blockchain som unikke NFT’er der sikre ejerskabet og at salgskontrakter skabes som smarte kontrakter som sikrer at nåde betingelserne er opfyldt fra køber, så overdrages og registreres rettigheden til det købte til denne og væk fra sælger.

Fantokens

Fantokens er allerede blevet en stor del af store sportsklubbers agenda og udsigterne til at kunne anvende disse som en driver for fanmotivation, engagement og ikke mindst salg er meget interessante.

Den mest anvendte blocchain til dette er chiliz og et besøg på platformen Socios.com viser omfanget af eks. Fodboldklubber der har fantokens og derved taget et stort skridt i at skabe en fankultur der bygger på ejerskab og unikke oplevelser.


NFT i adgangsbeviser og som ægthedbeviser

Vi kender alle til stelnumre på cykler eller ægthedsbeviser på eksklusive ure eller smykker for at den rette ejer kan dokumentere ejerskabet.

Men systemer som disse fejler ofte da de ikke køres sammen med andre systemer eller beviserne finde si papirform og forsvinder eller stjæles sammen med selve varen.

Flere producenter af eksklusive mærkevarer og biler er derfor langt med at kunne indføre at der følger en NFT med købet af et eksklusivt produkt. På den måde kan både ejerskab og ægthed til enhver tid dokumenteres og videresalg uden dokumentation bliver vanskeligere og forsikringssager bliver nemmere at verificere.


Bank the unbanked

I en ny rapport som KPMG har skrevet, fremhæves krypto og blockchain som et vigtig driver i at skabe mere lighed i verden. Rapporten giver eksemplet på de mange afganske kvinder der ikke må have egen bankkonto og hvor lønnen går til andre i familien. Den manglende mulighed for at have egen bankkonto er udbredt i verden og det kan være svært at forstå for os der lever i et vestligt samfund. Men at holde mennesker ude af den globale økonomi er den mest effektive måde at sikre sig at de ikke får mulighed for at ændre på “rangorden” og heller ikke har mulighed for at flygte med deres værdier. Med adgang til en digital wallet og med muligheden for at få løn overført til denne skaber krypto en unik mulighed for mennesker verden over for at kunne bryde ud af en situation der ellers syntes umulig at ændre på.

I dagens stadigt skiftende økonomiske landskab viser krypto deres alsidighed og potentiale til at revolutionere måden, vi tænker på og håndterer økonomi på. Med deres uendelige anvendelsesmuligheder ser det ud til, at krypto kun lige er begyndt at ridse i overfladen af, hvad de kan opnå. Men det er også vigtigt at huske på at mange af disse nye forretningsmodeller og projekter fortsat er i deres spæde start og at kun tiden og samfundets stigende anvendelse af disse produkter vil vise hvilke der bliver de næste store tech virksomheder.