Myte: Krypto, blockchain og påvirkning på miljøet
Kryptovaluta og dens indvirkning på miljøet er uden tvivl et komplekst og kontroversielt emne. Som bekendt er der forskellige synspunkter og argumenter på begge sider af debatten, og det er vigtigt at anerkende nuancerne og de forskellige faktorer, der spiller ind i denne diskussion. I denne artikel er det vores mål at give dig netop dette: flere nuancer på hvorledes krypto og blockchain påvirker miljøet.
Kritik af kryptos CO2-fodspor
På den ene side har kritikere rejst betydelig bekymring om det CO2-fodspor, som visse kryptoer, især Bitcoin, efterlader som følge af deres brug af Proof of Work (PoW) konsensusmekanisme. Dette har skabt bekymring om klimaomstillingsrisikoen og behovet for at mindske kryptos miljømæssige påvirkning. Den øgede eksponering for kryptoer med høj CO2-udledning har desuden øget finanssystemets risici og udfordret klimastrategier i mange lande.
Alternativ konsensusmekanisme og bæredygtighed
På den anden side har tilhængere af krypto fremhævet, at der findes alternative konsensusmekanismer som Proof of Stake (PoS), der er langt mere energieffektive. Faktisk er energiforbruget op til 90 % lavere eller mere. PoS-krypto har vist sig at have markant lavere energiforbrug og CO2-udledning i forhold til PoW-kryptovalutaer som eks. Bitcoin. Ydermere har industrien taget initiativer som Crypto Climate Accord og Bitcoin Mining Council for at reducere kryptoindustriens CO2-fodspor og fremme brugen af bæredygtig energi.
Blockchain-teknologi og Cirkulær Økonomi
Det er også værd at bemærke, at blockchain-teknologi har potentiale til at støtte en cirkulær økonomi ved at spore og administrere ressourcer mere effektivt gennem unik identifikation og gennemsigtighed. Selvom teknologien stadig er i udviklingsstadiet, kan den potentielt bidrage til at reducere affald og fremme genanvendelse og genbrug af ressourcer. Ligeledes kan en øget brug af NFT’er (som jo er en unik token og derfor også en krypto) mindske behov for de mange ressourcer der bliver brugt på at dokumentere ejerskab og ægthed af varer.
Digitalt produkt-pas (DPP) og blockchain-potentiale
Det digitale produkt-pas (DPP) er en slags digital bæredygtigheds-identitet, der følger et produkt hele vejen fra fødsel til pension. DPP bruger en slags standarder kaldet GS1, og det hjælper med at tjekke, styre og vise, hvor bæredygtigt et produkt er.
DPP er blevet en del af nye EU-regler kaldet "Ecodesign for Sustainable Products Regulation" (ESPR). Disse regler træder i kraft tidligt i 2024 og gælder for næsten alt, hvad du kan købe i butikkerne i Europa, bortset fra mad, dyrefoder og medicin. Målet med ESPR er at få EU til at holde sine løfter fra Paris-aftalen og FN's verdensmål om bæredygtig udvikling. Reglerne bliver indfaset frem til 2030.
Digitale produkt-pas er med til at skabe produkter og forretninger, der tænker på miljøet. De giver produkter en slags unikke ID'er og knytter dem til vigtige oplysninger som hvor længe de kan holde, hvor de kommer fra, og hvordan man genbruger dem. For at få dette til at fungere, skal vi bruge noget ligesom blockchain og kryptovalutaer, så det er meget sandsynligt, at blockchain kommer til at spille en vigtig rolle i at beskytte miljøet og gøre vores verden mere bæredygtig i fremtiden.
Myndighedernes Dilemma
For myndighederne er der et dilemma mellem at fremme innovation og beskytte miljøet. De må afveje fordelene ved teknologien og dens mulige bidrag til samfundet mod dens miljømæssige påvirkning. Det er ligeledes værd at bemærke, at politiske tiltag kan have betydelig indflydelse på kryptoindustrien, og regulering samt kapitalkrav kan blive en realitet for virksomheder og investorer.
Investorer og ESG-mål
Investorer bør også være opmærksomme på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål, når de overvejer at investere i krypto. PoW-baserede valutaer kan komme i konflikt med ESG-mål på grund af deres høje energiforbrug og CO2-udledning.
Fortællingen om Bitcoin som miljømæssigt uvenlig er langsomt ved at ændre sig; der er eks.en ny rapport fra KPMG der beskriver at Bitcoin er ESG-venlig. Som tidligere nævnt har der været stor fokus på de skadelige virkninger af Bitcoin, især dens energikrævende Proof-of-Work (PoW) konsensusmekanisme. Men nylige udviklinger ændrer det nuværende billede.
Analytikere hos KPMG har nu sagt, at Bitcoin tilbyder talrige fordele inden for Environmental, Social, and Governance (ESG) rammen. Blockchain har potentiale til at stabilisere energinet, reducere udledningen af drivhusgasser og bidrage til bæredygtig opvarmning af både kommercielle og private ejendomme.
ESG er blevet en væsentlig faktor i bedømmelsen af en virksomheds indvirkning på miljøet. Med stigende globale temperaturer, smeltende iskapper og ekstreme vejrforhold tager nationer og industrier skridt for at mindske deres kulstofaftryk og tjene ESG-belønningspoint.
Energi til Bitcoin-minedrift
Mange Bitcoin-minedriftsoperatører anvender alternative energikilder for at forsyne deres minedriftsudstyr med strøm. Nogle forsøger at udnytte overskuds solenergi, mens andre bruger overskudsvarme fra olieudvinding og gasflarer. Nogle benytter sig endda af kvægaffald, og minearbejdere i Island bruger geotermisk energi til at mine BTC.
Kritikere fokuserer dog ikke på energikilderne; de koncentrerer sig primært om den samlede energiforbrug.
En artikel i Harvard Business Review hævder dog, at Bitcoin kun bruger 0,55% af verdens samlede elektricitetsproduktion. Dette tal placerer det på niveau med energiforbruget fra verdens tørretumblere. I 2022 hævdede Bitcoin Mining Council endda, at Bitcoins globale andel kun udgør 0,17% af den samlede energiproduktion.
Fremtiden for Miljømæssig Bæredygtighed
Det er vigtigt at erkende, at debatten om miljømæssig bæredygtighed inden for krypto og blockchain-teknologi fortsat udvikler sig. Teknologiske fremskridt og politiske beslutninger vil sandsynligvis forme fremtiden for kryptoindustrien og dens indvirkning på miljøet. Alle interessenter skal forblive opmærksomme på nuancerne og den komplekse karakter af dette emne, mens de søger løsninger, der fremmer både økonomisk innovation og miljømæssig bæredygtighed.